her kommer et link. Uddybende kommentarer følger ved lejlighed.

Kristoffer

Måske du kan omskrive dit indlæg; Krarups udfordring – fra næstekærlighed til humanisme : )

Interessant observation med Frank Jensen. Jeg snakkede lige med nogle venner om plakaten forleden, og vi fik snarere allusioner i retning af Kennedy og Al Gore. Så det er interessant, at den også har MAO-associationer, det kan jeg sagtens se, nu hvor du siger det. Så jeg tror, man kan konkludere, at der er et eller andet over posituren, der alluderer statsmand – og en visionær en af slagsen. Så er det selvfølgelig bare spørgsmålet, om vælgerne finder koblingen mellem de associationer og personen Frank Jensen relevant – eller om det virker modsat hensigten…?

Men hensyn til hverdagen synes jeg personligt, den er stærkt undervurderet. Det er jo DEN livet består af – og det er synd at så mange mennesker primært lever for weekenden, ferierne, højtiderne og livets store begivenheder. På den måde “glemmer” mange helt at leve livet. “Life is what happens to you while you’re busy making other plans” sang John Lennon. Og det er lige præcis, hvad jeg ofte oplever i travle, moderne menneskers liv. Man har så travlt med at glæde sig til næste weekend, at hverdagene imellem dem bare skal overstås. Så jeg kan faktisk vældig godt lide det slogan – det handler for mig om at skabe gode rammer for det, der reelt er livet – i stedet for at fokusere på de få særlige lysglimt. Det svarer lidt til, om man er typen, der har en spisestue stående i tilfælde af, at der to gange om året kommer mange gæster – eller om man indretter sit hjem, så der kan leves i alle rum hele tiden.

Men når alt det så er sagt, skal weekenden da også respekteres. Og du har da helt ret i, at den er presset af gøremål, der burde høre “hverdagen” til. Men hvem ved – hvis vi faktisk fik løst mange af hverdagens udfordringer, fordi vi begyndte at respektere den lidt mere, kunne det jo være, det automatisk hjalp på weekenderne også :-)

Nu er Obama jo godt i gang med sit præsidentembede, eller skulle man blot sige igang, for han er jo også begyndt at indse, at han ikke for evigt kan leve højt på sine valg-slogans. Han bakser med store emner som sundhedsreform, klima og ikke mindst Afghanistan, hvor der altså skal lidt mere til.

På længere sigt bliver det spændende om du får ret i din profeti, citat:

“For jeg tror, det er umuligt at spænde troværdigt over begge roller. At modtagerne/vælgerne ikke kan undgå at blive skuffede, når det viser sig, at realpolitikken selvfølgelig ikke svarer til det, man selv havde forestillet sig. Simpelthen fordi enhver på kloden har sin egen tolkning af CHANGE og HOPE. Og vi kan måske nok blive enige om, at YES WE CAN – men der kan herske temmelig stor uenighed om, hvad det er vi kan gøre, hvordan vi skal gøre det og i hvilken rækkefølge, vi skal gøre det”.

Nu vi er ved tomme slogans, så kan jeg ikke lade være med at bringe nogle eksempler fra valgkampen til Borgerepræsentationen som jeg selv er involveret i. Frank Jensen er jo spidskandidat til overborgmester-posten og jeg morer mig særligt over to ting ved hans kampagne. 1) De store skiltereklamer med ham i profil, fremadskuende og på en mat rød baggrund, jeg kommer altså til at tænke på Formand Mao! Og så hans slogan “Respekt for hverdagen” – hvad f….. skal det betyde??? Hvis man skulle sige noget i den retning burde det da hellere være “Respekt for weekenden”, for det er jo den, der er i mindretal og som presses af overarbejde, rengøring, storindkøb og -vask, mm.

Alternativet havde dog været at føre en traditionel (og som regel usmagelig) amerikansk valgkampagne, hvilket McCain med stor sandsynlighed havde vundet. Og alt andet lige….havde dét (i mine øjne) været et værre scenarie, end en Obama i modvind.

Helliger målet midlet, kan man spørge?

Ja sålænge midlet ikke er decideret løgn eller trusselspropaganda, så er det vel egentlig bottomline i politisk agitation: Ja, målet helliger midlet

Jeg håber dog at det motivationsretoriske middel varsler et motiveret og motiverende mål. For USA og resten af verden.

Håbet er lysegrønt!