Og så siger jeg tusind tak for komplimenten. Det er da kæmpestort, hvis et “skud Nadja” liver dagen op. Uanset om det er ansigt til ansigt, i telefonen når undertegnede lige har fået drukket lidt for mange spontane glas rødvin med andelsfrænderne, som det for eksempel var tilfældet i går aftes… eller her på bloggen :-)

Jeg synes problemet er når nyheder på facebook erstatter de nære relationer, de vigtige episoder i livet, der hvor det virkelig gør ondt eller er fantastisk eller giver sommerfugle i maven. Den slags synes jeg at vi skal TALE med hinanden om, så vi kan leve med i hinandens liv, ikke bare være informerede. Simpelthen. Og det kan for min skyld godt være på mail, mere bagstræberisk er jeg heller ikke. :-)

Det er mig ligegyldigt om andre venner ved noget før mig. Det er jo ikke nogen konkurrence om at komme først. Men jeg ville blive meget ked af ikke at høre de vigtige nyheder på grund af en standardindstilling der hedder facebook.

Men mine Facebookargumenter er noget lidt andet end ikke at vide, hvem eller hvad B.S. Christiansen og DVD’er er. For grundlæggende er det totalt gammeldags og noget, der levede i bedste velgående i form af fødselsdagskalendere, julekort, telegrammer, annoncer og lokalaviser helt frem til vores bedsteforældre – og til dels også vores forældre. Det er kun lige vores egen generation, der har været ekstremt dårlige til at følge med i omgangskredsens ve og vel på andet end de helt store mærkedage. Og nu får vi så nogle redskaber, der giver os de muligheder tilbage. De kan så OGSÅ en masse andet – men i bund og grund er det det, det handler om.

Og så kan man desuden sige, at JA – hvis vi indtil Facebook dukkede op havde sludret med hinanden flere gange om ugen og sås både hver og hveranden dag – og Facebook pludselig kom der og vi efterfølgende kun sås virtuelt, var det ret alvorligt. Men uanset hvor gerne vi ville ses og sludres vi jo IKKE hele tiden. Havde det ikke været for min blog, havde jeg heller ikke været i samme grad af kontakt med dig og Katrine de sidste par dage. Men nu har vi pludselig en interessant dialog her – og det forhindrer os ho (forhåbentlig) ikke i OGSÅ at ses på legepladsen og spise middag igen en af de nærmeste dage…