Ægte innovation opstår, når tingene ikke lige går efter planen

Focaccia-knækbrød med sej krumme

- en bradepandefuld

• Rør en dej sammen, som hvis du ville lave langtidshævede boller. Altså for eksempel 10 gram gær, fem deciliter lunkent vand, salt, olivenolie, 250 gram durummel og dobbelt så meget hvedemel som du rører sammen til en meget blød masse og stiller til hævning i køleskabet natten over.
• Lad være med at gå i panik, når dejen trods hævning natten over ikke er hævet så meget som en milimeter. Drop drømmen om de langtidshævede boller.
• Beslut dig for at prøve at lave en spontan focaccia i bradepanden, selvom du kan se den reelt er for stor til dejen. Hæld lidt olivenolie i bunden af bradepanden og strø havsaltflager, rosmarin og timian hen over.
• Bag den ved 250 grader i ti minutter og lad være med at gå i panik over, at kanterne bliver helt sorte.
• Tag bradepanden ud og lad være med at gå i panik over, at den nu hårde masse er umulig at få af bagepladen. Drop drømmen om en blød foccacia.
• Hvis du er heldig, vil du efter lidt tid alligevel godt kunne skrabe den hårde masse af bradepanden, og det vil forhåbentlig kun være en lille smule, der stadig sidder uigenkaldeligt fast i bunden. Beslut dig for, at det sagtens kan gøre det ud for en slags knækbrød.
• Vend hele konstruktionen, og lad være at gå i panik over, at bunden er meget mere svampet end et knækbrød ville være. Det kommer aldrig til at blive et kækbrød, hvis definitionen på knækbrød er, at det er så sprødt at det knækker.
• Grill nu brødet med den svampede side opad til det begynder at få en anelse farve og bliver lidt sprødt. Men acceptér, at det stadig er svampet-klægt og dybest set mere henefter pita, når det kommer til stykket.
• Servér lunt som mellemøstligt rullebrød, møder foccacia, møder knækbrød på frokostbordet med artichokcreme, tapenade eller anden dyppelse og eventuelt lidt god salami eller serranoskinke.