Kommentarer til: Hvad har du altid i køleskabet?

Af: Nadja

Nadja — Tue, 16 Sep 2008 09:18:04 +0000

@ Nina: “Nadjas Reflexioner – nu som skriftestol” :-)
Well – godt, at du kom ned og sagde hej til Irma-pigen. Og egentlig ret vildt, at dine netindkøb i SÅ høj grad har kunnet tilfredsstille dine behov, at du ikke behøvede yderligere indkøb. Og JA – gid nogle ordentlige supermarkeder (as if der fandtes andre herhjemme end Irma, nu hvor ISO er en saga blot) tilbød en ordentlig service af den slags…

Af: Nina

Nina — Tue, 16 Sep 2008 08:10:30 +0000

Det her handler ikke så meget om hvad jeg har i køleskabet, men hvor jeg får det fra.
Ovenfor skrev jeg om internethandel af fødevarer, og hvor meget jeg ærgrer mig over at svigte Irma.

Da jeg i går – efter lang tids svigt – var et smut forbi min lokale Irma, blev jeg af den søde, søde kassedame spurgt om jeg var flyttet. Som i: Hvor har du været? Har du svigtet os? Som i: Du er genkendt.

Og jeg løj, ja, jeg gjorde. Jeg havde været på en lang rejse, sagde jeg. Hvilket jeg på sin vis også har, den er bare ovre for længst.

Så Nadjas blog, du må nu agere skriftestol, for jeg er virkelig ikke stolt af hvad jeg har gjort.

Alfred Josefsen, nu er det snart på tide at Irma går ind i et eller andet lækkert seamless internet+butikskoncept. Jeg kan ikke leve med min skam mere!

Af: Nadja

Nadja — Thu, 21 Aug 2008 05:18:39 +0000

@ Lind – Du er forud for din tid. I New York så jeg, at det über-lækreste chokoladefirma havde lavet baconchokolade. Jeg havde store planer om at prøve det, men glemte det desværre. Kan dog godt forestille mig, at det salte og det søde kunne være ret godt sammen.

Jeg mener også, der er mange mexicanske retter, hvor man bruger chokolade i sovsen. Så du går alligevel rundt med en indre gourmand.

Og i øvrigt skønt med en liste, der adskiller sig så meget fra de andre (og rart at høre, at du synes, vi alligevel er værd at høre på :-)

Af: Lind

Lind — Wed, 20 Aug 2008 22:34:10 +0000

Uha, jeg var godt klar over, at jeg ikke ligefrem fører et gourmetkøkken, men at der fandtes så mange, som går så meget op i råvarerne – og som stadig er fornuftige at høre på – havde jeg ikke forestillet mig.

Inden jeg kommer til min liste, har jeg en teori som måske beskriver mit forhold til mad meget fint. Jeg nåede efter mange vågne nætter frem til at det perfekte måltid indeholder følgende fem ingredienser (i uprioteret rækkefølge naturligvis):

Bacon, smør, piskefløde, ost og chokolade.

Oprindeligt var ideen at det skulle være at finde på tallerkenen samtidig, men kombinationen af bacon og chokolade er så uortodoks, at jeg måtte lempe på reglen og bare kræve hver af dem repræsenteret mindst én gang i løbet af de forskellige retter.

Og så listen:

Kærgården – og ikke den lette variant (kan I huske den med yoghurt? Bvadr..)

To liter mælk – det veksler mellem den billige og den med skruelåg. Jeg ender tit med skruelåget for den er altså nemmere at drikke af.

Tre slags marmelade – fordi jeg altid får et glas hjemmelavet af en eller anden, men i ivrkeligheden ikke spiser særlig meget af den slags.

Brie – så god som SUen tillader

Skæreost – som brien

Basmatiris

Spaghetti el. evt. anden pasta

Frosne kyllingeinderfileter

Thaiwok-blanding fra Irma

Beauvais ketchup

En pakke frysepizza til den meget hurtige sult

Sigtebrød fra den lokale bager

..og nu går det pludselig op for mig at jeg ikke engang selv lever op til min regel om et måltids sammensætning. Men det er måkse også meget godt, alt taget i betragtning!

Af: linda

linda — Wed, 20 Aug 2008 19:05:53 +0000

Kragerø er jo et ‘fint’ sted – og en mindre sted, og det kan være, at folk hilser mere der. Ligesom de måske også er mere tilbøjelige til at hilse på Bygdøy og Notodden. Men ellers så har nordmænd ikke for vane at hilse på gader og stræder. Men møder du dem i skoven, så hilser de. Der er det af en eller anden grund kotume.
Det kan også være, at du har ret i det der med, at din faster er dansk. Nordmænd synes, at danskere er SÅ hyggelige, og derfor synes de, at det er helt naturligt og åh så charmerende, at vi fiser rundt og hilser på gud og hvermand.
Men min mand, som er norsk, hilser aldrig på nogen, han ikke kender. Heller ikke når han er i Trysil (hvor han er født), som må siges at være en relativ lille by.

Hvad angår ‘Lev stærk, dø ung’, så var det jo en formidabel roman, den gang da jeg var 12-13 år. Og når jeg tænker på den, kører der en film af indre billeder i mit hoved. Så den gjorde helt klart indtryk og alt det der, men i en alder af snart 34 år kan jeg alligevel ikke med hånden på hjertet sige, at det er den bedste bog, jeg har læst. Og jeg vil i hvert fald ikke have det stående som et statement på facebook. (selvom jeg godt nok har filmen ‘Imitation of Life’ som bedste film, fordi jeg bare ELSKER melodrama! :)

Af: Nadja

Nadja — Wed, 20 Aug 2008 18:47:23 +0000

@ Linda – helt vildt sjovt det med Facebook. Mon ikke det også skyldes, at spørgsmålene er meget poesibogsagtige. Man har jo ikke rigtig besvaret den slags siden Lev stærkt – dø ung var den bedste bog man havde læst. Bortset fra det, mener jeg nu også godt den kunne kvalificere – for der var jo en tid, hvor den VAR den bedste bog, du havde læst. Hver tid, sin bog :-)

Mht nordmændene, der ikke hilser, synes jeg, din beskrivelse er meget tankevækkende. Jeg ville til enhver tid have troet, at nordmændene NETOP hilste. Jeg synes altid, de er så flinke (men jeg har også et grund-crush på nordMÆND, så måske er jeg ikke helt uvildig). Men det interessante er, at jeg altid synes de hilser så pænt, når jeg er sammen med min faster – men det kan jo skyldes to ting, der afviger fra norsk-normalen: at jeg oftest er på besøg i hendes hytte ved Kragerø, der jo svarer til at være på landet i Danmark, hvor folk hilser oftere end i byen – ELLER (hvilket ville være et helt vildt interessant twist på det hele), at de er vant til, at hun hilser, fordi hun er dansk. Og derfor hilser de tilbage, men synes egentlig, at det er lidt mærkeligt…

Af: linda

linda — Wed, 20 Aug 2008 14:44:10 +0000

For nu bare at fortsætte dette vanvittige Truman-show-scenario, så kan jeg hermed afsløre, at da jeg skulle oprette en profil på facebook, så ville jeg jo lige skrive lidt om mine favoritbøger og -film. Og da slog det mig pludselig, at jeg helt ukritisk dykker ned i i grænselandet mellem barn og ungdom, hvor sådanne ting betød en hel del, fordi alting handlede om identitet. Jeg kom til at tænke på, at jeg da for resten ikke havde læst/set disse værk nylig, og måske jeg lige skulle tage en tit på sagerne, og da var det jeg rødmet, for hallo…som om ‘Lev stærk, dø ung’ er den bedste bog I ever read!!! Jo jo, jeg læste den ganske vist ti gange eller sådan noget, men når jeg nu sidder som magister i litteratur, så er det ikke lige den titel, jeg vil have stående på min facebook-profil. Hvad angår musik og film, vil jeg slet ikke sige, hvad jeg var ved at lægge ud i al offentlighed, men med ovennævnte roman, kan nogen sikkert gætte sig til det? :)

Af: Nadja

Nadja — Mon, 18 Aug 2008 18:33:26 +0000

@ Linda: HA :-) Fantastisk eksempel på Truman-show ved tilbagevenden til barndommens/ungdommens land og vaner. Jeg har så også selv nogle gange den omvendte. Et eller andet jeg vildt godt kunne lide som barn – jeg nævner i flæng sildepostej, Finn Crisp knækbrød og “blomkål på polsk” – og som jeg først i meget moden alder har fundet ud af, at det kunne jeg jo strengt bare købe/lave selv. Ting, som hidtil har været forbeholdt min – nu desværre afdøde – mor eller mormor at købe/tilberede/servere.

Af: linda

linda — Mon, 18 Aug 2008 12:18:21 +0000

@Ditte Maria: Det er lidt sjovt, for jeg bor i Norge, og her kunne jeg ikke drømme om at handle i en forretning, som solgte skruer til både væg og tilbehør til tomatsauce, men i Danmark byder dette mig ikke imod. Føtex – der har vi da altid handlet, så hvorfor ikke nu. Det er noget med gammel vane, tror jeg. Jeg flyttet til Norge som ganske ung, og blev på en måde voksen og selvstændig heroppe, men når jeg kommer tilbage til min fødeby, så har jeg pludselig ingen selvstændighed, men overtager fuldstændig ukritisk barndommens ritualer og vaner. Uhyggelig erkendelse…tak for det Ditte Maria. Her er der sandelig noget at arbejde med. Pludselig blev DK mit eget Truman Show!!! :)

Af: nadja

nadja — Fri, 15 Aug 2008 13:56:26 +0000

@ Pernille – jamen jeg holder også af hverdagen (og savner faktisk lidt at komme ordentligt i gang med den igen, når jeg endelig efter fem måneder skal være rigtigt tilbage i København efter New York + ombygning)

Og det med Jules Destrooper-lageret…jamen det er noget folk altid har undret sig over helt tilbage fra jeg var lille og vi havde en bugnende slikskuffe stående uden at nogen af os “gik i den”. Men det har altså aldrig været noget problem. Ikke at jeg ikke falder i engang imellem, men det er virkelig sjældent, jeg går i lageret. Det er nok mest fordi det ikke rigtigt falder mig ind. Til gengæld ryger det STRAKS på bordet, så snart der er en anledning :-)