Somewhere under the rainbow bor jeg. Og jeg har det med regnbuer lidt ligesom med årets første friske danske grøntsager, bær og frugter. Så snart jeg fornemmer optræk til regn, der møder solskin, farer jeg febrilsk rundt indtil jeg finder det vindue, der forhåbentlig indrammer en regnbue. Og så står jeg lidt drømmende og fantaserer mig om på den anden side “where troubles melt like lemon drops”, mens jeg nynner (well – mine underboere vil muligvis sige skråler…) denne her
(P.S – husk nu pustesukke på w’et i bedste Judy Garland-stil hver gang du – og Judy – når til det sidste Wwwwwhy)
Founding editor of Reflexioner, an independent publishing firm based in Copenhagen.
I hold a masters degree in Rhetoric and cultural studies from the University of Copenhagen. Since I was 19 I've been working in writing, editing, strategic planning and creation. But most of my inspiration comes from travelling the world, reading tons of literature and gossip magazines, cooking (and eating) world cuisine, drinking quite a bit of beer and chatting strangers up. Oh...and I'm born i 1974 and even if I'm now 33 years old I still believe firmly in fairytales.
Sikke et fint billede.
Og fantastisk at bo netop UNDER regnbuen, hvor den findes i det virkelige liv, der er dit, og ikke kun i drømmene, problemerne smelter som citronbolcher, og som Judy så længselsfuldt spørger: “If happy little blue birds fly beyond the rainbow, why oh why can’t I?”
No wonder, egentlig, at denne vidunderlige sang finder stort publikum hos denne verdens forskellige marginaliserede mennesker, der drømmer om muligheden for at blive sat fri.
@ Nina – ahhhh, skøn videreudvikling af regnbuesang. Har dog ikke lige ukulele liggende (hvilket underboerne nok sætter pris på) men det kan være, at man lege lidt med vokalen næste gang :-)
Og det er rigtigt med de marginaliserede mennesker og regnbue-kvarterer og alt det der. Men tror du ikke grundlæggende, at de fleste voksne engang imellem ønsker sig hen til de lande de drømte om once in a lullaby da livet var ukompliceret ligetil?
Sikke et fint billede.
Og fantastisk at bo netop UNDER regnbuen, hvor den findes i det virkelige liv, der er dit, og ikke kun i drømmene, problemerne smelter som citronbolcher, og som Judy så længselsfuldt spørger: “If happy little blue birds fly beyond the rainbow, why oh why can’t I?”
No wonder, egentlig, at denne vidunderlige sang finder stort publikum hos denne verdens forskellige marginaliserede mennesker, der drømmer om muligheden for at blive sat fri.
PS
@ Nina – ahhhh, skøn videreudvikling af regnbuesang. Har dog ikke lige ukulele liggende (hvilket underboerne nok sætter pris på) men det kan være, at man lege lidt med vokalen næste gang :-)
Og det er rigtigt med de marginaliserede mennesker og regnbue-kvarterer og alt det der. Men tror du ikke grundlæggende, at de fleste voksne engang imellem ønsker sig hen til de lande de drømte om once in a lullaby da livet var ukompliceret ligetil?
Pingback: Kvæstelser for enden af regnbuen « Nadjas Reflexioner