Kommentarer til: Sex & Copenhagen City

Af: nadja

nadja — Thu, 12 Jun 2008 21:48:34 +0000

@ Kirsten Marie – jamen jeg står selv fuldstændig af på de der limited edition designer hygiejne-bind. Men jeg skylder lige at understrege, at de – så vidt jeg ved – IKKE optræder i hverken serie eller film. Det var et sponsorstunt producentens side. Og jeg bare så befippet ved synet af dem, at jeg blev nødt til at nævne dem TO gange i indlægget (no pun intented here either :-)

Af: Kirsten Marie

Kirsten Marie — Thu, 12 Jun 2008 20:46:05 +0000

Det er altid en fornøjelse at læse dine indlæg (/virkelig/ no pun intended), men mit hoved gik altså i stå ved “designer-hygiejnebind”. Ghosh, altså. Men det er nok bare, fordi jeg er den sidste, der ikke har set så meget som et eneste afsnit af serien.

Af: Nadja

Nadja — Wed, 11 Jun 2008 08:21:17 +0000

@ Rasmus – Well. Det med marketingmaskinen er jeg helt enig i. Lige så meget som det kan være nødvendigt at have sponsorer, hvis man vil lave stort opsatte produktioner, ligeså meget kammer det over, når det hele kun går op i Manolos, dyre tasker og mærkevaretilværelsen. Og her er filmen helt klart ENDNU tydelige båret af product placement, end serien var. I serien var det et “nødvendigt onde”, mens det i filmen forekommer lidt at være omdrejningspunktet.

Men når det kommer til de fire kvinder, tror jeg i virkeligheden, at meget af fascinationskraften NETOP er, at hovedpersonerne IKKE er bimbos. De er handlekraftige, højtuddannede kvinder, der OGSÅ har en stærk libido. Og det har de fleste af os handlekraftige, højtuddannede kvinder jo også. Det har bare tidligere (dog langtfra så meget i DK som i det langt mere snerpede USA, men alligevel) netop været med risikoen for at blive kaldt bimbo, hvis man har været alt for åbenmundet om det. Men her får det lov at fylde rigtig meget – ovenikøbet drejet i en knivskarp dialog (i serien, primært), der får en sprog-fetishist som mig til at nikke anerkendende flere gange i løbet af et afsnit.

Og så tror jeg i øvrigt ikke, at der er nogen af os, der drømmer om at være PRÆCIS som nogen af dem. De er jo helt bevidst fra producenternes side hyper-arketypiske. Så det handler nok mere om, at man kan genkende små bidder af sig selv i hver af dem – og så har friheden til selv at segmentere, hvor man synes man hører til (apropos branding og frihed – http://www.turbulens.net/frihedogbranding/frabrandingtilbrainding/ )

At selvom jeg deler din, Sarah Jessica Parker, New Yorkernes ( http://nadjasreflexioner.net/2008/05/06/sarah-jessica-parker-har-en-h%c3%b8ne-at-plukke-med-carrie-bradshaw/ ) bekymring over det forfladigede billede af byen, ER der altså samtidig noget skønt og surrealistisk over N.Y.C, der spiller den femte hovedperson. Et magisk bagtæppe for alle handlingerne, der også har været helt ubetalelig markedsføring af New York. Og selvom jeg griner lidt af, at alle spørger til mine Sex&the City-oplevelser derovre, skal jeg jo ikke holde mig for god til, at S&tC-sporet i baghovedet også gjorde sit til, at mit ophold derovre i mange sammenhænge fremstod endnu mere magisk.

Af: Rasmus

Rasmus — Tue, 10 Jun 2008 16:55:56 +0000

Jeg forstår slet ikke al den hysteri omkring S&tC. Faktisk skræmmer det mig, som du også kommer ind på her, at det ellers som oftest mest fornuftige køn, i den grad lader sig rive med af marketingmaskinen. Og ikke mindst denne higen efter at være som en af de fire bimbos, der udgør hovedpersonerne (og her hentyder jeg ikke til skuespillerinderne). Til gengæld forstår jeg godt de New Yorkere som brokker sig over, at S&tC forfladiger New Yorks image.