Kommentarer til: Kunsten at lade sig forbløffe

Af: Nadja

Nadja — Tue, 27 May 2008 13:30:08 +0000

@ J.S.N. Sikke nogle gode eksempler på ting, der har forbløffet dig for nylig. Og i øvrigt en vældig god pointe, at forbløffelse forudsætter, at man i forvejen har en forventning om, hvordan tingene “plejer” at være. Det er måske i virkeligheden det, der er forskellen på barnets forundring over tilværelsen (der kan gælde selv de mest almindelige ting – og altså ikke dem, der reelt er forbløffende, hvis man har referencerammerne på plads) og så den voksnes forbløffelse, når tingene viser sig at være helt anderledes end forventet.

Af: Jørgen Skovgaard Nielsen

Jørgen Skovgaard Nielsen — Mon, 26 May 2008 08:49:25 +0000

At blive forbløffet er da et af tilværelsens bedste spekter. At få indsigt ad en vinkel, men ikke havde regnet med. At få pillet ved sine fordomme eller føle sig foranlediget til at tage et nyt standpunkt, som man tilmed kan forsvare. At opdage her til morgen – ved hjælp af en gammel indisk vismand – at hinduisme tolererer ateisme og kætteri (ligesom vist også taoisme og buddhisme), at opdage at en ny trend eller et nyt paradigma måske er undervejs. Eller for en økonomnørd som mig at opleve, at den nationaløkonomiske statistisk udvikler sig helt andeledes end forventet.

Men forbløffelse forudsætter, at man overaskes i forhold til noget som man ved, her indsigt i og derfor kan forholde sig til. Og alt for få mennesker får lov til at opbygge viden og overskud at opbygge og udvivkle den indsigt.

Af: Nadja

Nadja — Thu, 22 May 2008 12:32:56 +0000

@ Kirsten – ha – sidder her og spytter ord og kan sagtens se, hvad du mener. Især SP får ens mund til at forme sig som en SPydSPids. NICE!

Af: Kirsten Nørgaard

Kirsten Nørgaard — Thu, 22 May 2008 08:21:24 +0000

Jeg er glad for ord, som begynder med s + konsonant. De er SKønne at SKælde ud på og man lissom SPytter ordene ud!

Af: At spænde danseskoene « Nadjas Reflexioner

At spænde danseskoene « Nadjas Reflexioner — Wed, 21 May 2008 21:00:45 +0000

[...] danser. “Skal du med i aften” spørger hun. Og jeg er…lad os bare sige, at jeg er forbløffet. På den gode måde, men synes også det er fuldstændig uoverskueligt at forestille mig mig selv [...]

Af: Nadja

Nadja — Wed, 21 May 2008 20:56:08 +0000

@ Jenny – og din veninde smiler tilbage over Altanten og glæder sig også til at se jer. Og er helt enig. Man kan næsten ikke sige ordet “smile” uden at smile!

Af: Jenny

Jenny — Wed, 21 May 2008 20:35:00 +0000

“Jeg smiler fordi min gode veninde snart kommer hjem fra NY.”
Udtale af ordet ‘smiler’ kan næsten ikke undgå at få mig til at gøre det…

Af: nadja

nadja — Wed, 21 May 2008 16:08:13 +0000

@ Fru Green – “det smager surt”. PERFEKT. For ikke at sige “syrligt”, der får en til at spidse munden endnu mere. FEDT. Jagten er i gang!

Af: Fru Green

Fru Green — Wed, 21 May 2008 06:24:02 +0000

“Det smager surt” – ordet surt er vel også sådan et “fornemmelses-onomatopoetikon”?!

Af: Nadja

Nadja — Tue, 20 May 2008 15:57:46 +0000

@ Anne – link skulle være fixet nu .-) og ved samme lejlighed fik jeg så dit fine indlæg om forbløffelse. Tak for det også.

Med hensyn til det übernørdede. Kragen smager af et klassisk onomatopoetikon – et lydefterlignende ord. Dem findes der faktisk en del af derude. Og de er som oftest rigtig sjove. Så hvis du ikke har været opmærksom på dem før, er det en sjov jagt, du nu skal i gang med. bare et lille tip: Hebraisk er fuldt af dem. For eksempel hedder en flaske “bak buk” fordi det lyder som klukkelydene, når man hælder noget ud af en flaske.

Så mit spørgsmål gik egentlig mere på, om der findes noget lignende, hvor det ikke gælder lydene, men mere handler om fornemmelser eller måden ens ansigt ser ud på, når man siger det. Jeg kan i hvert fald mærke, at jeg næsten ikke kan sige “forbløffet” uden at mine øjenbryn løfter sig og min mund former sig sådan lidt forbløffet i det. Uden at det er -øf-lyden i sig selv, der er den vigtige.