Kommentarer til: Når konkrete detaljer bringer katastrofer på klodshold

Af: Kvæstelser for enden af regnbuen « Nadjas Reflexioner

Kvæstelser for enden af regnbuen « Nadjas Reflexioner — Tue, 15 Jul 2008 20:49:59 +0000

[...] Og endnu engang sender de konkrete detaljer chockbølger gennem mine erindringer. Fordi det var det, min mor (og jeg) altid sådan frygtede. Fordi det var i Liseberg. Og fordi det var REGNBUEN. [...]

Af: Nadja

Nadja — Mon, 19 May 2008 18:28:57 +0000

@ Nina – spot on citat. Ham Baudelaire-drengen gjorde sig fra tid til anden nogle ret gode tanker :-)

@ Anne – forbløffelsestingen er vel nok en dejlig kompliment! Og jeg ved ikke, om vi er for dårlige til at forbløffes. Men vi er nok i stadigt stigende grad ved at vænne os til en livsstil, hvor der ikke er plads til så meget forbløffelse. Det tror jeg faktisk lige – ved nærmere eftertanke – at jeg skriver et lille indlæg om. Tak for inspirationen!

Af: Anne Storgaard

Anne Storgaard — Fri, 16 May 2008 21:02:32 +0000

@Nadja: “At forbløffes”. Et skønt verbum – lidt som “at undres” eller endnu bedre “at forundres”. Måske fordi der ligger sådan en glæde og vitalitet hen over netop disse ord.

Din blog forbløffer mig, fordi du formår at forbløffes over den verden, der omgiver dig. Din evne til at forbløffes over selv de mindste og mest konkrete detaljer (bare apropos, men alligevel i en anden betydning end i dette indlæg!) får netop min forbløffelsesevne til at spire og gro.

Måske skyldes vores sparsomme brug af “forbløffes”, at vi i dag er for dårlige til at forbløffes??

@Nina: Sejt og herligt nørdet citat, du hev frem dér ;-)

Af: Nina

Nina — Fri, 16 May 2008 17:11:47 +0000

Det er umuligt at gennemløbe en avis, ligegyldigt hvilken og fra hvilken dag, måned eller år, uden på hver linje at støde på sporene af den mest overvældende menneskelige perversitet og samtidig de mest forbløffende [sic] pralerier med retskaffenhed, godhed og barmhjertighed, og de mest skamløse forsikringer om fremskridt og civilisation.

Hver eneste avis er fra første til sidste linje ét væv af rædsler. Krige, forbrydelser, røverier, utugtigheder og lidelser, fyrsters forbrydelser, nationers forbrydelser, enkeltpersoners forbrydelser, en beruselse i alverdens grusomhed.

Og med denne modbydelige dram skyller det moderne menneske hver dag sit morgenmåltid ned. Alt i rummet uddunster forbrydelse: avisen, væggen og menneskets ansigt.

Jeg fatter ikke, at nogen ren hånd kan røre ved en avis uden at få krampe af væmmelse.

Baudelaire i sin dagbog i 1860′erne.

Af: Nadja

Nadja — Fri, 16 May 2008 13:20:51 +0000

@ Anne – Jeg har det faktisk meget på samme måde med nyhederne. Og prøver faktisk så vidt muligt at stemple ud af nyhedsstrømmen og fokusere på baggrundsinformation. De rigtig vigtige nyheder når mig altid alligevel på en eller anden måde – og til gengæld slipper jeg for alt det, jeg har det så svært med. Så jeg kan sagtens følge dit sure opstød.

Og hvor er jeg glad for, at du stadig følger aktivt med på bloggen. Og sidder og tænker meget over, hvad det mon er, der forbløffer dig (forbløffer er et dejligt ord, som vi egentlig bruger alt for lidt, nu jeg tænker over det – eller måske bliver vi for sjældent forbløffede. Det er godt at blive forbløffet.) Og det er dejligt med en god kommentar fra dig igen – men don’t worry. Man er selvfølgelig også meget velkommen til “bare” at læse med uden at kommentere, når man har mest lyst til det .-)

Af: Anne Storgaard Larsen

Anne Storgaard Larsen — Thu, 15 May 2008 16:14:13 +0000

Amen!
Du satte hermed ord på tanker, jeg længe har gået rundt med.

Jeg har for sin vis erkendt, at vi har brug for de konkrete detaljer for at kunne identificere os og forsøge at forstå. Ellers sorterer vi jo bare alt det ubehagelige fra – ubevist. Vi tager os jo alle sammen i ikke at reagere, når enddnu 100 personer, mennesker som du og jeg, er dræbt i endnu et selvmordsangreb el. lign. På den måde har vi nok brug for at konkretisere ting, så vi ikke bare lader det gå hen over hovedet på os.

Men eksempelvis TV-Avisens brug af konkrete detaljer bliver jo ikke kun brugt som et middel til at få os til at forstå og føle. Deres brug af de mest blodige billeder, sørgende forældre, osv. overskrider så meget mine grænser! Jeg havde faktisk en periode, hvor jeg simpelthen boycuttede Nyhederne (indtil jeg blev for irriteret af ikke at være up-to-date), fordi jeg var så træt af altid at få smidt lig og afrevne lemmer op i ansigtet. Ja, det er virkeligheden nogle steder og ja, det nytter ikke at lukke øjnene, men jeg synes, det er så usmageligt, måden hvorpå sådanne billeder bliver vist i strømmen af andre nyheder og uden empati for de mennesker, der rent faktisk bliver filmet/fotograferet.

Det var så lige dagens sure opstød i en uge, hvor det bestemt ikke er sjovt at se TV-Avisen… Puha…

Men Nadja, jeg tjekker stadig din blog hver dag, og den bliver ved at inspirere mig, oplyse mig, forbløffe mig og glæde mig. Tak for det! At jeg ikke kommenterer på dine indlæg særlig ofte for tiden, skyldes vist mest en blogger-træthed fra min side af :-)

Jeg glæder mig til at læse om flere af de tanker, du gør dig og om den verden, du ser.

Anne