Jordskælv på nethinden

Juleaftensdag for et par år siden kørte min mor, far, bror og jeg fra Chengdu i Kinas Sizhuan-provins i en lidt for dårlig bil ad nogle lidt for dårlige veje med en lidt for dårlig chauffør ud for at se på pandaer i naturreservatet Woolong. Mens mine forældre boede seks år i Beijing benyttede vi ofte lejligheden til at udforske andre kinesiske provinser over jul og nytår. Og det år var turen kommer til Sizhuan-provinsen med pandaerne og det sizhuan-pebrede køkken – vores absolutte ynglingskøkken blandt de fire kinesiske hovedkøkkener.

Turen var forunderlig. Pandaer, masser af pandaer. Pandababyer, gigantpandaer, pandabørnehaver. Og masser af bambus. Så vi var helt fyldt op af pandaglæde, da vi kørte den lange tur tilbage i den lidt for dårlige bil, ad de lidt for dårlige veje med den lidt for dårlige chauffør.

Tilbage i Chengdu skulle vi så ud og finde et Sizhuan-krydret måltid, der kunne gøre det ud for julemiddagen. Og på vej hen til restauranten lagde vi godt mærke til, at der var overraskende mange boder med oppustelige plastickøller af den slags, man vinder på loppemarkeder og slår hinanden i hovedet med 1. maj i Fælledparken. Og så tænkte vi ellers ikke mere over det. Indtil vi kom ud igen – og samtlige otte millioner indbyggere i Chengdu var bevæbnet med en plastickølle i hver hånd og løb rundt og slog hinanden i hovedet og råbte “Merry X-mas, Merry X-mas”.

Først var vi fredet. Men da først den første tog mod til sig og slog i hovedet og vi svarede “Merry X-mas” tilbage, tog det fart. Og efterhånden var det som at gå gennem et spalier af plastickøller. Stemningen var høj – ikke på nogen måde ubehagelig. Bare…skal vi kalde det… en overraskende måde at fejre jul på, som vi ikke lige havde set komme.

Og der var kæmpe smil på alle vores fire ansigter – og på samtlige otte millioner indbyggeres ansigter. Og den aften er et af de bedste – og samtidig mærkeligste minder jeg har fra tiden i Kina.

Woolong-parken var epicenteret for jordskælvet forleden – og også Chengdu blev hårdt ramt. Meget hårdt ramt.

Om Nadja

Founding editor of Reflexioner, an independent publishing firm based in Copenhagen. I hold a masters degree in Rhetoric and cultural studies from the University of Copenhagen. Since I was 19 I've been working in writing, editing, strategic planning and creation. But most of my inspiration comes from travelling the world, reading tons of literature and gossip magazines, cooking (and eating) world cuisine, drinking quite a bit of beer and chatting strangers up. Oh...and I'm born i 1974 and even if I'm now 33 years old I still believe firmly in fairytales.
Dette indlæg blev udgivet i Livet og døden, Rejser i tid og sted. Bogmærk permalinket.

2 Kommentarer til Jordskælv på nethinden

  1. Pingback: Når konkrete detaljer bringer katastrofer på klodshold « Nadjas Reflexioner

  2. Pingback: Når konkrete detaljer bringer katastrofer på klodshold « Taletank

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

Gravatar
WordPress.com Logo

Please log in to WordPress.com to post a comment to your blog.

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s