Are you still working on that?
Jeg trives vældig godt i New York. Vældig godt. Og min puls svinger rigtig godt i takt med New Yorks mange forskellige rytmer. Rigtig godt. Men hvis der er en ting, jeg savner og en ting, hvor jeg er fuldstændig ude af trit med resten af byen er det spise-tempoet.
Jeg spiser simpelthen uendeligt meget langsommere end amerikanerne. Studerer stadig de forretterne på menukortet, mens de forlængst har afgivet den fulde bestilling. Har næppe taget den første bid, før de har støvsuget tallerkenerne. Og venter stadig på at middagsselskabet skal gå rigtigt i gang, mens de første er på vej til at bryde op.
Og derfor ender jeg temmelig ofte i situationer, hvor jeg bliver spurgt “Are you still working on that?” (i øvrigt et fantastisk udtryk!) af både medspisere og servitricer. Og har vi bestilt flere retter, våger tjenerne utålmodigt over, hvornår jeg får snøvlet mig færdig med forretten, for de er for længst klar til at køre forretten.
Nu skal det lige dertil siges, at jeg faktisk KAN spise meget hurtigt. Jeg sætter nemlig SÅ stor pris på middagskonversation, at jeg har måttet træne i at spise superhurtigt, NÅR jeg spiser. For man vil jo nødig fanges med mad i munden, hvis der skulle være behov for at bidrage med en vigtig pointe… (det kan så også betyde, at jeg har støvsuget min tallerken uklædeligt hurtigt i situationer, hvor jeg lytter mere end jeg taler – sjældent (ahem), men det sker)
Så dét savner jeg – lange, lange middagssamtaler, hvor man hænger over retterne og lader pointerne sno sig ind og ud mellem hinanden, krydderierne, slurkene, bidderne…og så selvfølgelig alle mine gode food-afficionado-samtalepartnere derhjemme….
4 Comments on “Are you still working on that?”
Skriv et svar
Nyeste kommentarer
 | AGK on Hjælp – tekst –… |
| AGK on Hjælp – tekst –… |
 | Nadja on Hjælp mig med at løse … |
 | Lena Bentsen - Opryd… on Hjælp mig med at løse … |
| Nadja on Hjælp mig med at løse … |
Jeg får altid skyld for at spise så langsomt, at hvis jeg spiste spor langsommere ville maden formulde, inden jeg fik den spist..
Tsktsk…jeg ville givetvis dø af sult i New York, hvis de fjernede tallerkenen i deres vante tempo…
Men snakke dét kan jeg. Så jeg er altid god for en middagskonversation, og gerne en laaaang en af slagsen.
“Are you still working on that” – Hahahaha, fantastisk vending :D
Hvor er det sjovt at læse om alle dine observationer og genkende dem fra mit eget liv. Jeg synes også godt amerikanerne kunne lære lidt af vores madkultur. Det virker tit som om maden bare er noget som skal overstås herovre, synes jeg.
Jamen, så ser jeg da rigtig nok frem til et ‘slow meal’ i dit selskab… ses snart
@ Rasmus – og hvor er det dejligt, at du bidrager og nuancerer med dine egne observationer, der jo er noget mere tilbundsgående end mine efter (hvor?) mange år i Seattle.
@ Henriette – jamen jeg glæder mig sandelig også til at se FairTradeDesigners-delegationen herovre og hyggesnakke over et laaaangt måltid (hvis vi altså får lov af tjenerne, der tit har problemer med at nye retter skal “køre” og nye folk i køen skal have bord). Men ellers må vi jo rykke videre til nogle cocktails :-)