Og med hensyn til børne-tv: bliver i det hele taget helt forpustet af ungerne herovre. De ved SÅ meget og er SÅ ivrige efter at dele det med nye voksne. På den ene side helt fantastisk at se, hvor meget børnehjerner kan klare (skal selvfølgelig også lige understreges, at de fleste af de børn, jeg kender godt herovre har dobbelt-op på Harvard-ph.d-forældre) og hvor godt de trives med læring. Og på den anden side, når man kommer fra Danmark, er det næsten ikke til at bære, at de skal igennem hele det der super-konkurrence-prægede skolesystem, hvor der vitterlig ikke er spor plads til spas. Man bliver helt forpustet på deres vegne.

UPDATE: Det gik lige op for mig, at denne kommentar kunne misforstås ret grumt. Pointen var selvfølgelig ikke, at man nødvendigvis bliver et klogere barn af at have ph.d-forældre. Men at de børn, jeg kender måske ikke lige er så repræsentative + at forældre, der selv har været igennem det meget konkurrenceprægede universitetssystem herovre måske også har en tendens til at styre deres unger endnu mere i retning af Ivy League skoler end så mange andre. Og at det, når det er tilfældet, betyder virkelig omfattende optagelsesprøver, lektielæsning, extra curricular activities, weekendkurser etc etc der kan være ret udmattende. Og hvor man umiddelbart tænker, at der også bare skulle være plads til at være lidt barn engang i mellem.

Well, der er også den anden ekstrem, nemlig kanalen C-span, der, så vidt jeg husker, fylder hele sendefladen med transmissioner fra politiske fora og KNAStør politisk journalistik. Det er DR’s transmissioner fra Folketinget gange en dillion. Måske ikke helt velformidlet nok for når Step it up and Dance lokker…

(og som Nadia også synes ;-) )

Og så er der også en hel masse uvæsentlige historier, som folk alligevel finder interessante, og som man så må få det bedste ud af at skulle formidle. Sådan er livet, når man er journalist, sagde hun, men tilføjede så alligevel (apropos skod-tv), at “hvis I ikke har en bundgrænse – så se at få det!”