En stribe vasketøj
En af de små, helt basale glæder ved hverdagen i New York. Nyvasket, foldet og fintpakket vasketøj. Leveret lige til døren. På et par timer. For 40 kroner.
8 Comments on “En stribe vasketøj”
Skriv et svar
Nyeste kommentarer
 | AGK on Hjælp – tekst –… |
| AGK on Hjælp – tekst –… |
 | Nadja on Hjælp mig med at løse … |
 | Lena Bentsen - Opryd… on Hjælp mig med at løse … |
| Nadja on Hjælp mig med at løse … |
Det er i sandhed en fantastisk service. Det bør vi få til København synes jeg!
@ Cirkusprinsesse – jeg tror såmænd det findes allerede. Det er bare så dyrt, at det ikke er noget, man benytter sig af. Men her er det sådan en lille hverdagsluksus, alle tilsyneladende tillader sig. Og var det billigere derhjemme, ville jeg klart også gøre det. Aldrig har mit tøj været foldet så stramt. Har allerede besluttet at sende det hele til vask – og især foldning – inden jeg tager hjem. Det vil helt klart skabe ekstra kubik-plads i kufferten til alle de nye hjembringelser.
Du har sikkert ret i at det findes. Hvis flere danskere tog NY tendensen til sig, ville priserne måske falde!
Jeg benyttede mig af det under min to ugers ferie i byen for nogle år siden – på den måde slap jeg for at slæbe hele gardaroben med eller håndvaske.
På en eller anden måde er det noget særligt luksuriøst forbundet med det at få andre til at ordne sit vasketøj. Ikke fordi det er en speciel sur pligt, men alligevel. Jeg har selv benyttet mig af det på mine rejser i Indien hvor vasketøjet på forunderlig vis dukker op igen, nogen gange efter få timer, vasket, stivet (!) og strøget. Luksus.
Jeg fristes til at sige, at danskerne ikke er så vant til at forkæle sig selv med den slags ting (i Italien, hvor jeg bor, er den form for service også langt mere udbredt og noget billigere end i Danmark.). Det er som om, vi er lidt protestantisk puritanske i forhold til det at få levert en pakke nystrøgne skjorter med sløjfe om.
Skal jeg være en lyseslukker, vil jeg nok sige, at det sikkert er så billigt i NY, fordi der står nogle meget lavtlønnede ufaglærte og stryger sort i det vaskeri.
Men nu taler vi jo om mulighedernes land, hvor der er større fleksibilietet på arbejdsmarkedet, og det er jo en omfattende diskussion at rode sig ud i.
Men, jeg kan nu godt forstå, du nyder det, Nadja ;-)
Tihi Stensamler: jeg tænkte det samme, men ville heller ikke drysse malurt i bægeret ;-)
Nyd det Nadja!
Og pssssttt: Har lige været i byen og købe Joan Gidions “One year of magical thinking”
Glæder mig til påskeferielæsning!
@ Stensamler og Silhuet – jamen jeg tænker da også det samme med hensyn til baglokalet. Og det er på alle mulige måder noget skidt. Selvom det også – som du siger Stensamler – er noget af det, der er med til gøre USA til mulighedernes land for alle.
Pingback: Mæt, tilfreds og glad « Nadjas Reflexioner