At vade i konkrete detaljer
En af de øvelser jeg husker tydeligst fra kurset i Skriftlig Formidling på 1. år på retorik, var da vi skulle lære om “konkrete detaljer”. Først læste vi John Updikes digt fra Central Park, hvor han nøjenøje nedrister alt hvad han ser og alt hvad der sker. Og bagefter blev vi selv sendt rundt på KUA for at opsamle konkrete detaljer.
Nu forholder det sig jo sådan, at selv de kedeligste omgivelser bliver spændende og værd at skrive hjem om, hvis man formår at vride de konkrete detaljer ud af dem. Men alligevel ER nogle omgivelser bare mere inspirerende end andre. Og på mange måder er mit liv her i New York som at vandre rundt i en real-life-version af Updike-digtet. Som nu i dag:
Ældre ægtepar i mokkafarvet sedan skar ind foran en antik skolebus fyldt med hassidiske jøder. Alle uskadte, men stor bule og lang palaver.
To hærdebrede mænd med “Madison Ave. Clean-up Squad” skrevet tværs over ryggen sparkede småskrald og papirkugler hen til kloakristen og hoppede lidt på de største for at presse dem ned gennem gitteret.
Fem vejarbejdere arbejdede minutiøst med spatler på at skære de store firkanter i den nylagte fortovsbeton. Og 80 % af alle forbipasserende drømte lidt om at lægge en hånd og signere fliserne.
6 biler med fyrværkerieksplosioner ud af vinduerne; 7 pile-gennemborede tigre; 70 oppustede fårehuder; en horde svævende ulve; 25 krakelerede – stadig ufærdige – lerstatuer; en serie malerier skabt ved hjælp af krudteksplosioner var blandt hovedingredienserne i Guggenheimmuseets udstilling af den kinesiske kunstner Cai Guo-Quiang’s udstilling I want to believe.
En ulasteligt klædt business-man, tre nysgerrige teenagere, en klynge mødre med børn og barnevogne og en masse turister bremsede for at følge en filmoptagelse på Madison Avenue. Den kvindelige skuespillerinde var en meget virkelighedstro Carrie Bradshaw-look-a-like. Men det var ikke S.J.P. da det kom til stykket. Højest en form for rip-off på Sex and the City-filmen, der kommer til maj.
Et sæt meget “upper-east-side”-forældre lyttede tålmodigt til deres søn, mens han fremlagde sine fremtidsplaner over æggesalaten på E.A.T. Svigerdatteren nippede tavst til sin salat.
Et lille udpluk af dagens konkrete detaljer. Bare et lille et. Og så nåede jeg ikke engang ind i Central Park i dag, selvom jeg var lige på randen af den og vejret var smuktsmukt. Gad vide, hvilke Updike-detaljer jeg gik glip derinde?
8 Comments on “At vade i konkrete detaljer”
Skriv et svar
Nyeste kommentarer
 | AGK on Hjælp – tekst –… |
| AGK on Hjælp – tekst –… |
 | Nadja on Hjælp mig med at løse … |
 | Lena Bentsen - Opryd… on Hjælp mig med at løse … |
| Nadja on Hjælp mig med at løse … |
Fantastisk indlæg. Det minder mig meget om den norske forfatter Erlend Loe som i romanen “Naiv. Super.” lader sin hovedperson føre lister over sine observationer i NYC:
Dette er det jeg har sett i dag:
- En sort mann som kalte sykkelen sin for bitch
- En butikk hvor de solgte brannmann-utstyr
- Et maleri av Dali hvor noen klokker hang som om de hadde smeltet
- To menn med jødekalotter som løp ut av en sykebil
Erlend Loe har en særlig evne til at lade sine figurer føre absurde lister. Det skyldes nok i høj grad, at Loe selv har evnen til at lægge mærke til de der konkrete detaljer.
Det har du også, Nadja, og det er sjovt at læse de konkrete New York-detaljer.
En enkelt af detaljerne får mig dog til at tænke på en anden nordmand, Åsne Seierstad, som nogle gange digter videre på empirien. Jeg kommer til at tænke på hende når du skriver “Og 80 % af alle forbipasserende drømte lidt om at lægge en hånd og signere fliserne”. Det er vel egentlig ikke en konkret detalje, men meddigtning eller måske wishful thinking? ;-)
@ Cyclone Bill – takker. Og rigtig god reference til Erlend Loe. Tak for det. Lige i øjet.
@ Nina – du har helt ret. Lige netop den med de 80 % vidste jeg godt stak lidt ud… Men man kunne ligesom se på de omkringstående, at de bare stod og planlagde, hvordan de kunne komme til at sætte et aftryk. Helt ubemærket – der ville blive bemærket til evig tid. Og et par ungerne, der var på vej i Jewish Dayschool lige omhjørnet snakkede oven i købet om det. Men nej. Du har ret. Jeg SÅ det ikke. Jeg antog det og lagde måske også lige et par procent oven i.
Således grebet på fersk gerning :-)
Bare rolig – den ferske gerning foranlediger ikke til en Åsne-gate!
@ Nina – GODT. For sådan en sag ville da være for irriterende at have på halsen :-)
Vidunderlige beskrivelser – NADJA, DER BOR EN DIGTER I DIG!!!
Tak for dit blik på verden!
:-D
@ Stensamler – tusind tak. Nu sidder jeg her og morgenrødmer
Pingback: Konkrete detaljer i en uddød badeby « Nadjas Reflexioner