Det var i dag et vejr, et solskinsvejr…

…og så skulle jeg selvfølgelig ud og købe hyazinther…

Og det skulle alle andre tilsyneladende også. Der var sort af solsmilende mennesker omkring søerne og mange travede afsted med et bundt tulipaner eller forårets første spæde grene. Og jeg blev ved at møde dejlige folk, jeg ikke havde set i lang tid. Og slå følgeskab med dem langs Assistenskirkegårdens snirklede stier, hvor erantisserne piblede frem. Og langs søerne, hvor skyggerne efterhånden blev lange. Og den ene lange, spontane samtale tog den næste. Og pludselig havde jeg vandret hele dagen.

Er hjemme nu med røde kinder, narcisser, kirsebærgrene, en enkelt hyazinth, lys i øjnene og en masse inspirerende samtaler rullende videre i hjernebarken.

Sådan en dag kan man ikke undgå at blive lidt forelsket i København…