Kommentarer til: Livet som computerspil

Af: Karrieren som computerspil: Hvor svært kan det være at “spille spillet”? | Nadjas Reflexioner

Wed, 23 Feb 2011 19:18:21 +0000

[...] tilstrækkeligt lang tid i et hjem med spilkonsoller til at bevæge mig så meget som en centimeter ud over level 1. Og jeg er aldrig rigtig nået til at blive dus med hverken plasticguitarer, wiii-håndsæt eller [...]

Af: Livet i Nuuk = statistrolle i The Truman Show « Nadjas Reflexioner

Livet i Nuuk = statistrolle i The Truman Show « Nadjas Reflexioner — Tue, 02 Jun 2009 18:23:48 +0000

[...] i lukkede verdener, har jeg altid haft en tendens til at lege med tanken om at se det hele oppefra. Lidt som en computer-spil-bane, hvor hver vigtig person har sin egen farve/figur/avatar som man så kan se bevæge sig rundt på [...]

Af: At spænde danseskoene « Nadjas Reflexioner

At spænde danseskoene « Nadjas Reflexioner — Wed, 21 May 2008 20:58:23 +0000

[...] kejtet og har svært ved at give slip. Spotlight-effekten på mest latterlige teenange-manér. Og Level1 på har-mere-eller-mindre-opgivet-drømmen-om-at-nå-til-level-2-måden. Når jeg først er igang [...]

Af: Nadja

Nadja — Thu, 22 Nov 2007 16:20:07 +0000

@ Kåre Mulvad og Lind: Jeg tror godt, jeg forstår, hvad I begge to mener. Og selvfølgelig skal man også vælge, hvilke spil man vil “go easy on” og hvilke man vil kaste sig mere ind i . Og selvfølgelig også, hvilke man simpelthen bare skal lade andre om, holde sig ude af – lade være med at spille.

Og så ER der jo bare nogle ting, der falder én lettere end andre. Selvom jeg nu er i gang med level 1 på handyfronten, holder jeg mig nok til “easy-versionen” der.

Af: Lind

Lind — Thu, 22 Nov 2007 14:18:38 +0000

Kåre: Men samtidig kan de forksellige sværhedsgrader også ses som billede på den tilgang man har til livets udfordringer. Man kan fx vælge at spille arbejdslivet på ‘easy’ og på den måde hurtigere klare sig gennem til det sidste hvor bossen venter. men problemet er, at man så som i et computerspil, ikke vil være tilfreds..

Jeg kan vist også afslutte med et: Et det mon til at forstå?

Af: Kåre Mulvad

Kåre Mulvad — Thu, 22 Nov 2007 10:49:57 +0000

En ting er så ens Level inden for et “spil” – men en anden ting er så om man spiller spillet på “easy” “medium” eller “hard” … for det giver jo også forskellige udfordringer på hver Level – jeg spiller måske “easy” i nogle spil, og kommer relativt let til nye levels, og kan så hjælpe andre på lavere levels, også selvom de spiller dem på et “medium” niveau…

Er det til at forså?
Altså at “easy” er det samme som at have nemt ved et spil… at være naturlig eksponeret for det man skal i det spil… f.eks. håndværk…

bare en tanke :)

Af: Nina

Nina — Wed, 21 Nov 2007 12:46:02 +0000

En anderledes fortolkning af, hvor vigtigt det er at samle guldklumper etc. for at opretholde livet. Prøv at spille det med en 7-8-årig, hvis det er muligt. Det er min erfaring, at de er meget bedre til at spille det end voksne er.

Af: Nadja

Nadja — Wed, 21 Nov 2007 12:39:49 +0000

@ Michael – Det jeg især husker fra Rick Dangerous er den særlige lyd “uahhhhh” fjenderne afgav, når man skød/spiddede dem.

Og det med crashet…uha ja. Men til gengæld må man også sige, at man i rigtig mange tilfælde faktisk KAN genstarte livet/karrieren/venskabet også. Nogle gange er ting – og døden selvfølgelig ikke mindst – uigenkaldelige. Men i rigtig mange tilfælde ER der jo lys for enden af tunnelen/depressionen/fyringen. Selv når det ser sortest ud, kan man for det meste reboote systemet :-)

Af: Michael Carøe Andersen

Michael Carøe Andersen — Wed, 21 Nov 2007 12:35:14 +0000

Aah, Amiga 500 og Rick Dangerous – nu bliver jeg helt nostalgisk. Og frygter at livet crasher og jeg skal begynde forfra, som min xbox får mig til.