Kaffen er varm! Hvornår bli’r den kold?
november 8th, 2007 § 11 kommentarer
På vores kontor snakker vi ikke alene rigtig meget om forskellige kaffe-bryggemetoder – vi snakker rigtig meget om kaffens temperatur.
- Det startede forleden, da jeg distræt kom til at sige, om en kande kaffe, at den var varm – men ikke gæstevarm. (sådan at forstå, at man sagtens kunne tage sig en kop, men at den ikke lige var frisklavet og varm nok til at servere for gæster – måske med nød og næppe de uventede af slagsen)
- I dag var der så en, der lige havde lavet en ny kande kaffe – men havde glemt den en halv times tid – og så måtte vi konstatere, at den stadig var ventevarm. (Men lur mig, om ikke den var på nippet til at blive ventekold.
- Og nu, hvor alle de variationer over temaet varm først havde sat sig fast i hjernevindingerne kunne jeg heller ikke undgå at bemærke en ny kaffebar (om sommeren isbutik), jeg gik forbi forleden. Den kalder sig vintervarm.
- Og hvad så med min kaffe til søndagsavisen. Den der altid er helt frisklavet, når jeg åbner avisen og som det er en tilsnigelse at kalde varm, når jeg er færdig med læsningen – og som jeg godt ved, jeg burde hælde på en termokande, men aldrig rigtig får gjort, før jeg konstaterer, at den faktisk er blevet ret kold, men drikker alligevel, fordi det jo var min kande aviskaffe. Er den mon så avisvarm?
- Og hvad den med den alt for varme latte (ja, dem bestiller jeg altså stadig i ny og næ, selvom cortadoerne også er kommet på repertoiret), som man brænder sig på gennem take-away-koppens-låg-hul? Er den så pustevarm. Eller bare godt gammeldags FOR VARM?
Det lyder alt sammen lidt som en variant af den gamle skolegårdsleg, (som jeg vist i øvrigt aldrig helt har forstået konceptet i trods mange frikvarteres deltagelse), hvor en person stod i en rundkreds og råbte “Kaffen er varm”. Resten af rundkredsen spurgte så tilbage i kor: “Hvornår bli’r den kold?”. Og så skal man hoppe et bestemt antal hop, hvis man har en bestemt farve trøje på.
Nu er spørgsmålet så bare ikke længere, hvornår kaffen bliver kold. Det er snarere et definitionsspørgsmål: hvor varm er varm – og hvor kold er kold…
Tja, det bedste er selvfølgelig, når kaffen er varm-varm og ikke bare varm ;)
(ih, hvor drikker man i øvrigt alt for meget kaffe på en højskole!)
@ Anne – spot on. Du er vist det, man kalder en trofast læser :-)
Jeg kom selv til at tænke på, at der jo er noget, der hedder brandvarm. Det er nok det, jeg ovenfor kalder pustevarm.
Og ja, jeg kan godt forestille mig, at man drikker meget kaffe på højskolen. Man fristes til at tilføje “højskolekaffe” til listen over færgekaffe, kaffemaskine-kaffe etc.
Tag en kop skoldhed kaffe og put en sjat køleskabskold mælk i den – så har den den helt rigtige temperatur – i hvert fald i et par minutter :)
@ Rasmus – godt tip og dejligt med konkret definition. Det store spørgsmål er så bare, om det bør kaldes mælkevarm, mælkekold eller brandmælkevarm (med jumboprikker :-)
En anden observation fra kontoret:
Problemet med at drikke kaffe af glas er så at kaffen er nødt til at blive glaslunken, inden man kan røre ved glasset uden at brænde sig. Men når man drikker af krus, har man det modsatte problem. Man kan godt holde på kruset og hanken og så alligevel skolde sig i munden?
Ih det er svært med det kaffe… godt man ikke har nogen rigtige problemer :-)
@ Trine-Maria: Hæ…glaslunken. Den var god!
Og det andet kan man måske sammensmelte fra skoldhed og brandvarm til skoldvarm :-)
Kaffen er varm i skolegården, og kaffen bliver kold, og, ja, hvor var egentlig forbindelsen til farven på trøjen og antal af hop?
Man kan selvfølgelig bare improvisere :-) men altså:
I Odense svingede én af os et sjippetov rundt på helikopterfacon over sit eget hoved og råbte “Kaaaffen kooooger”, hvorefter de andre svarede “Hvaaa’ der iiiiii?”, hvorefter man svarede: “fletninger!!/røde anorakker!!/fregner!!”, altimens man sænkede tovet til ankelhøjde og drejede rundt om sig selv. Alle med fletninger/rød anorak/fregner skulle træde nærmere og hoppe over tovet, når det passerede. Den første, der var så elendig, at hun kom til at træde på tovet og stoppe det, skulle koge den næste kaffe, dvs. svinge sjippetovet.
@ Christine – I Gentofte hed det så:
“Kaffen er varm”, “hvornår bli’r den kold?”, “klokken 12″, Hvad farve har den?”, “Den er -indsæt farve efter eget valg-” og deraf følgende hop over sjippetov. Dog ofte afbrudt af højlydte diskussioner om, hvorvidt Marc O’ Polo-sweatshirten nu var lyserød, orange, lakse- eller ferskenfarvet.
Men altså stadigvæk dybt mystificeret: Hvorfor “Kaffen”?
I Vestjylland havde kaffen ikke farver. Der skulle alle hoppe det samme antal gange som tidspunktet for hvornår kaffen blev kold. Altså 10 gange hvis kaffen blev kold kl.10. Til gengæld brugte vi farver på tøjet når vi legede trafiklys – men se, det er jo en helt anden historie…
@ Jenny – du siger noget. Det der med klokken og antal hop havde vi helt sikkert også. Det var bare kombineret med farverne – så det kun var dem i laksefarvet, der skulle hoppe.
Det jeg bare ikke kan huske er, hvornår det skifter. Er det, hvis man kommer til at træde på sjippetovet?
jeps, hvis man ikke kan klare det rigtige antal hop, skal man selv ind i midten og skråle ‘Kaffen er varm’. Men det er naturligvis snyd hvis den der står i midten ikke svinger tovet helt nede ved jorden…