Jeg holder meget af Irma. Og jeg holder utroligt meget af Irmahønen, der blinker neon-æg ud i Københavnermørket. (Det med min neon-fascination er i øvrigt en helt anden historie, som I kan læse mere om her). Og jeg synes, det er sjovt at tænke på, at hele Irmas neonfrise ved søerne egentlig reklamerer for, at Irma i sin tid var de første til mærke varerne med dato, så man vidste, hvor friske de var. En service vi i dag tager for fuldstændig givet – selvom konceptet “Irma-dato” vist stadig er ret unikt.
Anyhow – I går aftes købte jeg en pakke smør i Irma, der vist havde været bedre tjent uden datomærkning. For sætter-nissen havde vist byttet om på faktorernes orden i årstallet:
Jeg vil i hvert fald håbe, at det er sætternissen, der har været på spil. For forleden genudså jeg Olsen Banden derudaf, der handler om Fællesmarkedets overskudslagre af smør. Så det er ikke så appetitligt at tænke på min øko-smør som biprodukt fra EU’s smørpukkel.
