Og så ligger Ørestaden ligesom lige pludselig dér og ser ud til at fungere efter hensigten…

I den seneste tid har jeg flere gange haft ærinder i Ørestaden. Seminarer og forelæsninger på det nye KUA – møder og workshops på ITU. En enkelt gang i Deadline i DR-byen. Og jeg må indrømme, at jeg faktisk har følt lidt af et sus, når jeg er cyklet langs de nye kanaler med hjelmen på hovedet og Tietgen-kollegiet forude.

Og det er ikke et sus af fejlplaceret metrostation, forblæst Amager og DR-skandale. For ganske vist ved jeg ikke lige, hvor hyggeligt og hænge-ud-agtigt, det nye KUA så lige er. Og det da heller ikke al arkitekturen derude, der med mit lægmandsøje ser ud til at være på højde med Tietgenkollegiet. Men det er ikke de negative ting eller forbehold der tæller, når jeg cykler der. Det er sus af begejstring.
Det er et sus af “Wauw, nu er det her”. Det, der lå så langt ude i fremtiden engang for ikke så længe siden…det er realitet nu. Nu har selv de humaniorastuderende ordentlige auditorier. Og jeg har været til flere seminarer med udenlandske forskere og spændende diskussioner, der har været åbne for deltagere fra både Københavns Universitet, IT-universitet og DR-folk – og hvor der tydeligvis var flere gengangere på kryds og tværs. Og det ser bare rigtig hyggeligt ud med broerne over og stolene langs kanalerne.

Tænk engang. Jeg har simpelthen siddet der og fået fornemmelsen af at være på en campus. I lidt af et tankekraft-center. Og jeg er glad for at have så mange ærinder derude, når nu jeg ikke ligefrem skal til at være studerende igen.

Om Nadja

Founding editor of Reflexioner, an independent publishing firm based in Copenhagen. I hold a masters degree in Rhetoric and cultural studies from the University of Copenhagen. Since I was 19 I've been working in writing, editing, strategic planning and creation. But most of my inspiration comes from travelling the world, reading tons of literature and gossip magazines, cooking (and eating) world cuisine, drinking quite a bit of beer and chatting strangers up. Oh...and I'm born i 1974 and even if I'm now 33 years old I still believe firmly in fairytales.
Dette indlæg blev udgivet i Arbejdsliv, Hverdag, København, Rejser i tid og sted. Bogmærk permalinket.

7 Kommentarer til Og så ligger Ørestaden ligesom lige pludselig dér og ser ud til at fungere efter hensigten…

  1. kjeldberg skriver:

    Æææhh, nå det er DET, der er galt. Ved godt, at min kommentar er fejlplaceret, men dit æ-problem-indlæg kan ikke kommenteres…!

    Også jeg har æ-problemer (forstår jeg nu, før troede jeg bare, jeg havde problemer) ovre hos mig – blandt andet må jeg ikke være en “OpmÆrksomhedssøgende idiot”.
    Suk…

    Vel, men jeg er ÆselstÆdig, så jeg må vel bare til at redigere overskrifter eller vÆbne mig med tålmodighed.

    Tak for detektivarbejdet.

  2. nadja skriver:

    @ Kjeldberg – ja, det var skÆbnes ironi, at det stadig ikke var fixet, da jeg skrev mit Æ-indlÆg. Men nu har de fixet alle de gamle url’er. Så er det bare spændende, om de nye fungerer… og om det kun gælder mig eller også alle jer andre derude. Let me know – men gerne i kommentarsporet til Æ-indlÆgget, der nu burde fungere.

  3. lenetc skriver:

    Altså nu var du jo faktisk også på campus, nærmere bestemt Søndre Campus – et af de i alt 4: http://www.ku.dk/campus/

    Ja tænk, husker tydeligt da Grønjordskollegiet – nu downtown Ørestad – føltes som verdens ende.

  4. syngende skriver:

    Det ær da ællers hældigt, at bloggen ikke hedder Nadjas Ræflæxioner, så.

  5. Nadja skriver:

    @ Lenetc – ja, så så man lige Grønjordskollegiet pludselig pudse fjerene.

    Fra “Selvmordskollegiet” til “Downtown Ørestad”

  6. Nadja skriver:

    @ Syngende – ja, ikke disse æ-løse dage skyr man alle arkaiske stavemåder som reflæxioner, Ægypten og Æventyr.

  7. Pingback: Da Æ’erne forsvandt, meldte T’erne sig på banen « Nadjas Reflexioner

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

Gravatar
WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s