Hvilke ord savner du på dansk?
Kender du fornemmelsen af at have opsnappet nogle ord eller udtryk på en rejse – og savne dem på dansk, når du kom hjem? Enten fordi de danske version måske nok kan indkredse betydningen, men bare ikke rammer eller rummer hele betydningen. Eller fordi de bare smager rigtig godt – man har lyst til at sige dem igen og igen.
Personligt ville ønske, at følgende ord eller udtryk havde en fænomenalt god og rammende oversættelse på dansk (se helt bort fra stavemåden, det er ren lysgengivelse :-)
Mook – Amerikansk for genre, der blander magasin og bog (Magazine og bOOK). Havde vi bare haft det ord på dansk, havde det været temmelig meget nemmere at forklare – og kategorisere – Reflexioner.
Spilke – Jiddish for en særlig type spydighed – den hårdeste slags, der er så subtil, at man ikke rigtig kan afsløre den og så subtil, at den kun bliver bemærket af den person, der skal rammes. Det er godt at kende ordet spilke – dels så man kan eliminere dem, når de rammer en selv ved at identificere dem som en spilke. Dels så man kan sætte ord på, hvad der skete overfor andre. Dels så man undgår at udspy spilker mod andre.
Maladjetch – Russisk for en person, der er en rigtig knag. Når nogen har gjort det godt, ydet noget særligt eller gjort noget godt for andre, ville jeg ønske de kunne forstå det, hvis jeg sagde “du er en rigtig maladjetch”.
Savlanut – Ivrit for tålmodighed. Enten udtalt langsomt som saaaavlanuuut, hvis man vil dysse andre ned og sige, at de liiiige skal tage den lidt med ro. Eller sagt meget hurtigt i sætningen “ain li savlanut”, der betyder “jeg har ikke tålmodighed til det her”.
To procrastinate – engelsk for “at foretage overspringshandlinger”. Det verbum savner jeg altså ofte på dansk. Måske skulle man bare introducere “at overspringshandle”.
Leat-leat - Ivrit for “stille og roligt”. Rigtig godt at bruge både, hvis man vil opfordre andre til at tage den lidt med ro – og til at sige, at der er ro på. Ville ønske man kunne sige, “det går rigtig godt – sådan lidt leat-leat”.
Æhææææ – Ghanesisk reaktion på alt. Udtalt med næsten skærebrænder-tryk på æ’erne. Typisk brugt, hvis man ønsker at anerkende det, en anden siger eller i stedet for det danske mmmm, hvis man bare gerne vil vise, at man lytter.
Dué – Kinesisk for “sådan/det er fint/nemlig/præcis”. Utrolig brugbart i alle sammenhænge. For eksempel: “Dué – det var lige netop den slags dumplings jeg havde håbet, jeg bestilte”. “Dué – det er nemlig lige her, jeg skal af, tak taxachauffør”. “Dué, dué, dué – ja – jeg er enig med dig. Du har fuldstændig ret”.
Og så må jeg indrømme, at jeg undrer mig over, at vi ikke har et ordentligt ord for det, der på norsk er greit, på svensk er kul, på ivrit er yoffe og på tysk er toll. Dejligt eller fantastisk lyder enten arkaisk eller overdrevet. Og skiftende tiders udtryk som sejt, fedt eller kaNON holder ligesom heller ikke rigtig. Hvad er det lige, vi skal sige, når noget bare er rigtig, rigtig fint? Når vi er så begejstrede, at ordet godt må have eftertryk og klang og fynd?
Jeg har med garanti glemt nogle af yndlingsordene…men så kommer de løbende i kommentarfeltet – hvor du også er mere end velkommen til at dele ord fra andre sprog, som du bare synes lyder, betyder eller smager af mere.
Dit “greit” og “toll” er helt klart en af de store mangler, som jeg tit kunne bruge. Måske netop derfor, at mange bruger sådanne udtryk fra vore nabolande. Selv folk, der ikke ynder det tyske sprog, kan finde på at tage et “toll” i munden.
Derudover savner jeg især et dansk ord for det engelske “bliss”.
Dette er mine umiddelbare indskydelser. Jeg vender tilbage, om jeg skulle komme i tanke om flere!
Jeg savner et dansk ord for “beyond” (måske er det bare fordi det er et af mine yndlingsord, som derfor overanvendes).
@ Anne og Syndende…Bliss and beyond. Eller “Beyond bliss”. Fantastisk.
undskyld SynGende…var en ren trykfejl, at jeg kom til at kalde dig synDende :-)
Åhhh – kom lige i tanke om det svenske ord “Ångest”, som hverken “præstationsangst”, “angst”, “Kvababbelse” eller “frygt/bæven” helt indfanger. Men som bare rammer lige præcis den der fornemmelse af frygt for ikke helt at kunne slå til eller overskue en situation.
Hæ hæ hæ, synDende er helt i orden på en dag som denne efter en weekend fyldt med livsexcesser.
Excess er også et ord jeg savner en dansk pendant til.
Ångest, uha ja. Altså, det betyder jo rent faktisk bare angst, men måske er det fordi vi lægger så meget Bergman i det, og læser så megen nordskandinavisk melankoli ind i det??
Ångest, ångest er min arvedel (Pär Lagerkvist)
Jeg savner mere alle de dejlige danske udtryk som lader til at blive ladt i stikken af fattige engelske erstatninger. Hvad blev der f.eks. af “fjong” … ;-)
Der skulle naturligvis stå “ladt i stikken FOR” …
@ Irene: Fjong pointe. Og egentlig er det lidt to sider af samme sag. Ønsket om at kunne udtrykke sig fuldt nuanceret på dansk uden at skulle ty til udenlandske ord – men samtidig måtte erkende, at der bare er nogle af ordene, der ikke findes eller ikke kan rumme lige præcis den nuance, man gerne ville indfange.
Men altså…fjong. Lad os få fjong tilbage i kamp. Måske kan det ligefrem indlemmes i et cykelhjelms-slogan http://nadjasreflexioner.net/2007/06/21/battle-hvem-far-hurtigst-cykelhjelmene-pa-arhusianerne-eller-k%c3%b8benhavnerne/a la “hvis du falder og hovedet mod brosten siger BOOONG – vil hjelm på hovedet være temmelig fjong”
fjong er så fint at jeg bruker det i det norske. akavet også – det er bare ingen andre ord for det. når noe er greit så er det jo kun helt okei, ikke topp eller fantastisk. det er sånn passe. det å ha det sånn passe er enda et uoversettlig uttrykk, noen ideer?
Jeg bruger da fjong nærmest dagligt. Og fjongelong. Politiken kørte for et par år siden en sommerferie-ting hvor læserne kunne sende danske ord ind som de savnede. Jeg holder personligt meget af flink. Almindeligt, men dog overset i daglig tale.
Mit personlige udenlandske savne-ord er naturligvis Oomph (som i oumf). En flabet version af saft og kraft, chili og syre, in your face. Mad kan have oomph, og mænd, og gode ideer.
Og så er der det italienske spørgende Basta?, som i “er du færdig? Skal du have mere pølse, flere slags oliven, en syvende slags gedeost?”. Hvortil man uden at kunne et ord italiensk kan svare Basta! Med mindre man altså ombestemmer sig og liiige skal have…
Og så ELSKER jeg udtrykket The world is your oyster.
Nu staver jeg garanteret ordet forkert, men “self consciousness” mangler jeg virkelig tit. Selvbevidst dækker det bare ikke rigtig.
@ Jer alle sammen: Hvor er det fantastisk at vende tilbage efter en hel dag “off-line” og så se denne omfangsrige liste med alle ordene I savner, bruger og elsker. Og det allerstørste er næsten, at hver og et af dem er nogle, der får mig til at tænke “JA!” Det er da også rigtigt. GODT ord igen. Og igen og igen.
“rumspringa” findes hos Amish-folket og betegner angiveligt en periode i teenageårene, hvor man har velsignelse fra familie og naboer til at ’springe rundt’ og prøve at ryge, drikke, køre bil eller bare gå i jeans, før man beslutter, om man vil lade sig døbe og indlemme i amish-fællesskabet for alvor og dvs. være afholdende, køre hestevogn og gå i kjoler med forklæde, kyse og sorte strømper til.
Nogle journalistikstuderende fra Syddansk Universitet har fundet en måde at indføre udtrykket på dansk, nemlig: at bruge det som navn på deres nye, greie magasin,
se http://rumspringamagasin.dk/
Altså, nu vil jeg mene at ‘udsætte’ rammer procrastinate rimeligt.. Selvom jeg vil give dig ret i at ordet i sig selv er enormt lækkert.
Og apropos ‘lækker’ bør ‘lækkersøvnig’ klart indføres i dansk sprogbrug. Du ved, den der følelse hvor man ikke er træt/søvning/har brug for, men derimod bare lyster dynevarmen og selvputteriet. :)
Og nåeh ja forresten: ’sæt’ bør da også bruges mere – gammelt dansk ord for at være mæt bare i drikkevareøjemed.
@ Nina – Greit = sånn passe…der kan man bare se. Så lærte jeg det…og skal måske nedjustere min glæde over de gange, jeg er blevet rost med “greit”. Måske leverede jeg så bare en “sånn passe” præstation :-) Og mjahhh, jeg ved ikke, hvordan vi lige præcis ville indfange “Sånn passe” på dansk. Men ingen tvivl om, at det er vildt godt udtryk.
@ Katrine – Ooooomph – ja, hvad jeg sige…det perfekte udtryk i mange essentielle situationer. og nej – hverken kant, kraft, nerve eller andet fanger det helt – og selvom de gjorde rent indholdsmæssigt, er Oooomphs lydklang jo helt uforlignelig.
@ Tanja – Jeg mangler også tit self consciousness. og selvom jeg med mine Oprah-inspirerede indlæg om spotlighteffekten http://nadjasreflexioner.net/2007/07/27/janteloven-a-la-2007-the-spotlight-effect/synes, jeg har skrevet en del om den slags, er det heller ikke fordi “spotlight-effekt” er et klingende smukt dansk ord.
@ Christine – rumspringa – det var da det mest fantastiske ord. Ikke alene den mærkelige arkaisk-skandinaviske klang…men selve udtrykket og dets betydning. Hvem vidste lige at Amish-folket havde sat “løben-hornene-af-sig” så meget i system? Fantastisk lille indblik i den verden.
@ Henriette – du har ret. Udsætte – og måske i endnu højere grad udSKYDE – fanger procrastination nogenlunde. Men på en eller anden mærkelig måde føler jeg bare, at procrastination handler mere om tiden, der går og handlingerne man foretager sig mens man udskyder, mens udsætte/udskyde handler mere om selve det at udsætte/udskyde. Og lækkersøvning – fantastisk. DET kender jeg rigtig godt. Og SÆT – yeah – jeg har ofte talt med venner om, at det ord manglede på dansk. og nu viser det sig, at det findes (forstår bare ikke, hvorfor det forsvandt i første omgang, det er da MINDST lige så relevant som mæt)
They Might Be Giants laver i sangen Dead en monolog om at være, ja, død (eller i al fald ikke særligt levende) og bl.a. se den bitre konsekvens i øjnene, at “I will never say the word Procrastinate again …”
Stof til eftertanke :-) og et fint tegn på, at de engelsktalende selv sætter pris på deres ordforråd.
Børn er i øvrigt gode leverandører af nye ord. Nu skal det her ikke degenerere til en “hvad de dog ikke siger, de kære små” eller værre “koen har fire hjørner”, men min nevø har opfundet ordet fodpose som i den der fold på dynen som man kan (og alle fornuftige mennesker gør) putte sine fødder i når man lægger sig til at sove. Godt ord, siger jeg bare.
Hvilket nu minder mig om Anders Lund Madsens “ÆØÅ – ordbog over ting, som der sjovt nok endnu ikke findes ord for. Nu også med ord, som der sjovt nok endnu ikke findes ting for!”, som blurbet (!) på omslaget lyder. Den er sin halvtredser værd. Et danmarksportræt i ordbogsform.
Jeg har lige opdaget udtrykket “at the sharp end” for der-hvor-der-sker… og jeg leder efter et tilsvarende dansk udtryk.
Altså “people at the sharp end” er dem i frontlinjen, men det er bare ikke helt det samme – eller er det?
@ Christine – I’ll never say the word procrastinate again… god pointe fra They might be giants’ side. Men samtidig også lidt ærgerligt. Dels fordi det er et fantastisk ord – og dels fordi man jo ikke skal kimse ad alle overspringshandlinger. Nogle af dem (som for eksempel blogging :-) kan faktisk være særdeles konstruktive…
@ Katrine – børneord er nu mere end velkomne også. Når man hører børn tale er det jo meget ofte, man ærger sig over, at et ord eller udtryk ikke findes på dansk. Og ÆØÅ…den må jeg ud og finde med det samme!
@ Lene12 – Nej, det er ikke det samme. Og udtryk som “ikke de skarpeste knive i skuffen” rammer det lissom ikke helt selvom man dropper negationen og bare siger “de er de skarpeste knive i skuffen”. Og det er heller ikke det samme, når man siger, at en person er “skarp” – det er jo mere synonym med “kvik”. Men at være “på forkant” har måske lidt af det – kanter kan som bekendt også være skarpe :-)
well, jeg er kommet på endnu et ord, jeg mangler, og faktisk havde brug for i dag.
“Se dig selv” er bare knap så godt som “picture yourself”… Arh…
@ Anne – og selvom “forestil dig dig selv” måske nok fanger betydningen, er det bare ikke helt så mundret. Spørgsmålet er imidlertid, om et begreb som “picture yourself” ikke også er sammensat af en poet. Jeg synes i hvert fald, at det smager af Beatles – og tænker, at det måske slet ikke fandtes, før de fandt på at bruge det – og at det så nu er blevet helt gængs.
Det er jo også en løsningsmodel på problemet, at man simpelthen introducerer de nye ord, man mangler og bruger dem nok til at de bliver gængse. Jeg prøver i hvert fald lige nu at slå et slag for det nye verbum “At overspringsHANDLE” http://nadjasreflexioner.net/2007/09/01/konstruktive-overspringshandlinger/
Spørgsmålet er så bare, hvad det danske udtryk for “picture yourself” skulle være…den har vi så ikke knækket endnu :-)
@ Henriette, tænk jeg troede faktisk ‘lækkersøvnig’ var noget med sex…
@ Nadja: at være “at the sharp end” betyder faktisk at være én af dem i frontlinjen (pilot, sygeplejerske, etc.), uanset om man så er en skarp kniv eller ej.
@Nadja i nr. 20 mht. They Might Be Giants: Den syngende mands replik er faktisk ikke noget skinhelligt løfte om aldrig at lave overspringshandlinger igen. Sagen er vist netop, at gutten i sangen ÆRGRER sig over, at han aldrig skal få lejlighed til at sige ordet ‘procrastinate’ igen (fordi han er død), netop fordi det er et rigt og fantastisk ord, der er (var) sjovt at bruge.
Jeg har længe manglet ord som tjatig/nagging og gnäll/whining på dansk.
Ord som ynkende,klynkende,klagende,plagsom m.v. er for mig på ingen måde dækkende, men måske er det også et spørgsmål om fonetik: at de engelske og svenske termers lyd alene beskriver hvad der er tale om…
Eller også er det sådan at danskere bare ikke er gnälliga och tjatiga……………..
@ Harning: Gid det var tilfældet, at danskere hverken var gnällige eller tjatiga. Men det er vist desværre ikke.
Du har ret i, at både de svenske og engelske ord i sig selv har en vis lydefterlignende kvalitet, som ikke engang pivende helt rammer.
Jeg savner det engelske ord “gooey” om sådan en lækker, snasket (snasket er nu ikke et dårligt ord…)chokoladekage.
På italiensk er det ordet “complimenti”, som bruges flittigt (og lyder fint, høfligt og rart) til at rose folk for hvor godt de har gjort noget, for hvor kære deres børn er osv.
Denne blog er fed – min kompliment!
@ Kirsten – åååh ja, gooey er et skønt ord. Uhmm, får helt lyst til chokoladekage.
Og complimenti – flere af dem! Man bliver så glad, når man får dem. Og jeg blev rigtig glad for at modtage denne kompliment fra dig. Tak skal du rigtig meget have!
De engelske ord, der beskriver forskellige konsistenser er bestemt herlige. Gooey er allerede nævnt – men hvad med det ligedeles uundværlige _squishy_?
Andre herlige svenske ord, især finlandssvenske er _krapula/krabbis_ for tømmermænd; finskens _härski_ er også skøn. Harsk er den primære betydning, men også upassende, underlødig, beskidt (som i en vittighed)
@ Erik. Yeah – gooey og squishy er fantastiske konsistenser. Man mærker dem næsten, bare man siger ordene.
Finlandssvensk – wauw. Det er lidt af en specialisering af kunne diske op med. Og eksemplerne taler jo for sig selv. Der er meget at komme efter i de tusind søers land og omegn :-)
Jeg måtte opfinde ordet “tudladen” for at beskrive en følelse, jeg ofte gribes af, men ikke kunne finde udtryk for.
Dér, hvor træthed og for meget og for lidt og for alt muligt andet, får tingene til at ramle om ørerne på mig. Og hvor jeg er blevet for gammel til at sætte mig ned og hyle og skrige og nægte og stampe.
Så bliver jeg tudladen.
Snøf-snøft uden egentlig gråd: bare en form for selvmedlidenhed der dog også rummer præcis så meget stædig overlevelsesevne, at det hele går. Trods alt. Efter 5 minutter
@ Ballast – Tudladen. Fantastisk. Det er faktisk et ord, man mangler rigtig meget – og det er et godt ord, du har fundet på til det, synes jeg. Det er straks optaget i vokabularet :-)
Jeg savnede idag ordet der skal betyde det modsatte af dyb .. for hvordan leder man efter en opvaskemasike der ikke er 60 cm dyb .. men den skal være xx’ere .. man kan ikke sige smal, for det gælder alle de modeller der er 45 brede ..
@ ddl – av, den var god. For selvom ord som flad (i modsætning til dyb tallerken) og lav (i modsætning til dybt vand) og i en vis forstand overfladisk (i modsætning til en dyb person/samtale), kan være modsætninger til dyb i andre betydninger af ordet, kan jeg da heller ikke komme i tanke om noget mere begavet at sige end “mindre dyb”. Den må der vist lige tygges videre på…
Som ærkekøbenhavner savner jeg en københavnsk ækvivalent til det jydske “træls”..
Og endvidere et udtryk som “laissez-faire”, som ofte kommer til at “sprænge” den sætning jeg er ifærd med at sammenstykke, fordi det åbenbart stadig i 2008 forekommer mere prætentiøst at slynge om sig med franske udtryk end engelske, som det for mig at se er blevet ganske normalt accepteret i alm. danske sætninger at indslynge uden nogen undren fra modtagerens side..
Og som en vaskeægte natteravn (både af profession ved siden af studiet og af natur) savner jeg en fyldestgørende fordanskning af begrebet “nocturne”/nocturnal – jeg siger det simpelthen bare på dansk: Nok_Tuur_Naaalt =)
Men deri ligger naturligvis også en vis form for selvdefinering/association – for mig er nocturnal et begreb indeholdende nattetide, mørke, vampyrer, uhygge, dunkelhed, lyssky affærer, skumle baggårde, esoterisme, hemmeligheder, alkymi og alskens andre emner man kunne hente fra en blanding af gammeldags adventurespil, film noir og vampyrfilm..
Og således bliver begrebet, som med så mange andre, ekstremt subjektivt og dermed svært at “oversætte” tikl min subjektive tilfredsstillelse..
Og så er der jo en klassiker: Man er sulten, man spiser, man er mæt. Man er tørstig, man drikker, man er …?
Og så kom jeg på den her forleden: Når man ikke kan se, er man blind, og når man ikke kan høre, er man døv. Men hvad hvis man mangler lugte- eller smagssansen?
Jeg savner i øvrigt tit det norske ord “sprek”. Man er sprek, hvis man, som min norske tante, i en alder af 75 stadig suser af sted på sin sparkstøtting eller står på ski ned til supermarkedet. I god form på en … meget frisk måde.
@ Marie – jeg er helt med på at savne “træls” og bruger derfor i mangel af bedre bare “træls” – når det er på sin plads, altså :-)
m.h.t Laissez-faire kan “lade stå til” vel bruges i de konkrete sammenhænge, hvor man “lader stå til” – men når det mere gælder den overførte betydning, hvor det mere er en holdning eller tilgang til tilværelsen er det helt rigtigt, hvad siger man så?
Nok_Tuur_Naaalt synes jeg er et helt forrygende udtryk og got fundet på. Og når nu du er inkarneret Nok_tuur_naaaal, at du også kan definere det så forrygende, synes jeg kun, det er på sin plads, at du bliver ophavskvinde til fordanskningen :-)
@ Kirsten-Marie – Jeg har også en “sprek” tante og savner nemlig også det på dansk. “Frisk” er bare ikke helt det samme.
Og klassikeren “hvad er man, når man har drukket nok” minder mig om filmen “Monas verden”, hvor det er omdrejningspunktet for en stor reklamekampagne. Jeg tror, de foreslår “sluuuk” i filmen. Frisk bud, men det holder ikke heeelt.
Ja, det er laissez-faire som begreb, herunder kulturelt for eks. en folkestemning/holdning jeg også selv mangler oversættelse af – det findes bare ikke på dansk.. Og på engelsk er det noget i retning af laid back der kommer tættest, dog med en underliggende negativ klang, som laissez-faire ikke nødvendigvis indeholder.. Derfor KAN laissez-faire på nærværende tidspunkt bare ikke oversættes og jeg lever med at være prætentiøs =)
Diskuterede iøvrigt på min nattevagt igår med en kollega at begrebet “prætentiøs” faktisk ER et meget prætentiøst ord, det er svært at udtale efter 4 øl, svært at udtale med tungepiercing, formentlig svært at stave for en del og svært at forklare den nøjagtige betydning af.. Synes bare hendes udbrud: “Hvor ER prætentiøs bare et overmåde prætentiøst udtryk” var spot on!!
@ Marie – Hæhæ, rigtig sjov iagttagelse, at prætentiøs i sig selv er prætentiøst :-) “Forfinet” kan ikke helt det samme, men jeg bilder mig ind, at det er lettere at sige med tungepiercing og tømmermænd?
Hæ, helt rigtigt (kan udtale mig om ovenstående på både tømmermænds og piercings vegne), men ikke nær så fedt et ord – elitært om man vil =)
Egentlig kan jeg vist meget godt lide ordet forfinet – det kan bare slet ikke det samme som prætentiøs. Men det siger egentlig meget præcist, hvad det handler om – at noget bliver overgjort, for meget, overdrevet i jagten på at skulle fremstå “Fint”.
Og elitært…ja, det er jo straks en helt anden diskussion :-)
“Forfinet” er for mig et yderst positivt ladet ord, selvom jeg godt kan huske jeg som barn brugte det om forfinede damer i den forstand du skitserer ovenfor, Nadja. Men at være forfinet kan jo også være det samme som at være civiliseret, formfuldendt, raffineret. At forfine kvaliteten af det jeg gør er bestemt også noget jeg stræber efter uden overhovedet at tænke på mig selv som en forfinet dame.
“At være fin” er vel i og for sig også dobbelttydigt: Fine sko er velsagtens ikke lige så nuttede som en fin hundehvalp, og en fin lille pige er ikke så snobbet og …tja… prætentiøs som en fin dame.
@ Nina – alors…du har ret. Forfinet er meget kontekstafhængigt. Og det kan absolut også bruges positivt i betydningen raffineret/refined. Men jeg vil stadig mene, at man godt kan bruge det som “tungepiercing-venlig” variant, hvis man egentlig helst ville kalde nogen prætentiøs.
@ Andreas – Pinko-grey – fantastisk! Spot on faktisk. Tak for den.
Fedt emne, det her!
Noget, jeg virkelig mangler på dansk, er et modstykke til det japanske udtryk ‘damedesu’, som udtrykker noget, der er helt forkert at gøre, ikke noget forbudt/strafbart, det er bare noget, man ikke gør, fordi det ikke er passende.
Fx. er det i Japan damedesu at gå ind i et hus uden at tage skoene af ved døren.
Det kan vel oversættes med upassende, men jeg synes ikke, det dækker..
@ Katsu – ja, netop dette kommentarspor er også et af mine yndlingsspor. Det er rigtig sjovt at læse, hvilke gode udenlandske udtryk, folk går rundt og savner. Og det japanske, du nævner her, er virkelig også et rigtig godt begreb. Jeg har tænkt, så det knagede, men kan heller ikke finde på noget godt. Jeg har i tidens løb hørt ordet “tabu” brugt i den sammenhæng og tror også, det var det, jeg selv ville bruge i mangel af bedre. Men jeg ved ikke, om det er korrekt sprogbrug – men det er i hvert fald ikke er gængs sprogbrug.
Jah, tabu er nok meget godt, men alligevel lidt stærkt. Man bruger jo også udtrykket til at sige “gør ikke det”, så på den måde fungerer udtrykket lidt anderledes :)
Må jeg egentlig have lov til at spørge, hvor mange sprog du kan? Det er ret imponerende, så mange forskellige udtryk du har fundet frem!
@ Katsu – du har helt ret, tabu dækker det ikke. Men det er stadig efter et par dages tyggetid, det bedste jeg lige kan komme op med her og nu. Og det er jo netop det, der er så interessant ved de ord, vi savner på dansk. At det egentlig ikke er den manglende oversættelse i sig selv, der er så interessant, men mere alle associationerne og konnotationerne, de rummer og som vi ikke kan få dem til at rumme på dansk uden at skulle komme med en masse ekstra forklaringer – hvorved selve ordet lidt udvisker sig selv.
Og med hensyn til sprogene. Altså…det er jo langtfra dem alle sammen jeg mestrer. Men jeg har rejst meget, har familie, aner og venner i mange lande og haft sprogørerne meget med mig – og ikke mindst været så heldig at lære meget sprognørdede personer at kende de forskellige steder. Som jeg så har “tvunget” til at forklare forskellige begreber. Eller som frivilligt har påtaget sig at rette mig, selvom de godt forstod, hvad jeg mente. Men bare lige syntes, de ville introducere mig til et endnu mere præcist begreb, fordi de vidste, det interesserede mig.
Under alle omstændigheder er det meget spændende, som du har valgt at gribe det an og ligefrem skrive en blog-artikel om det :) jeg er selv lidt af en sprognørd (måske nærmere sprogentusiast) og elsker nemlig de der små finurligheder ved sprog, som ja, egentlig ikke er til at forklare, uden de mister mening, men som man selv kan gå og smage lidt på..
@ Katsu – hurra for sprogentusiasme. Og for folk, der gider at nørde med, når man forsøger sig med eksperimenterende blogindlæg som dette. Smid endelig flere eksempler ind, hvis du støder på nogle derude.
Jeg kom lige til at tænke på en ny en, som jeg ganske vist ikke kender fra nogle andre sprog. Men nogen gange savner at kunne sige i praksis – ligesom klassikeren med, hvad det hedder, når man har “drukket sig mæt”.
Hvad siger man, når folk hikker længe, højt og konsekvent. Sådan lidt “prosit-agtigt” – men bare til hik?
Jeg fanger ofte mig selv i bare konstaterende at sige “Hik” for ligesom at anerkende, at jeg har hørt, at der sker noget med personen i nærheden. Men det er jo ren konstatering og rummer ikke “prosits” gid-det-må-gavne-betydninger.
@ Nadja. Jeg kunne ikke lade være med at grine over din sidste kommentar, jeg siger også altid ‘hik’, når nogen hikker og tænker også ofte, at det egentlig var underligt, men du har helt ret i, at der altså skal en kommentar til! Det burde opfindes :)
@ Katsu – jeg er glad for, at jeg ikke er den eneste på hikke-holdet :-) Spørgsmålet er, om man godt bare kunne holde fast i at sige “Hik” – men så ligesom “brande” det lidt tydeligere, så det var en mere konventionel ting at sige og også indeholdt et snært af “gid det må gavne og snart må holde op” :-)