Så er det tid til årets mini-mediefestival

Ahhhhh. Når sommerens dage er længst og lysest og der er allerlængst til vinteren rinder i grøft og i grav, er det tid til min egen lille private mediefestival. Et par uger hvor jeg:

• Afbestiller Politiken og i stedet køber de andre aviser på skift.
• Siger jatak til alle aviser, jeg får stukket i hænderne under Jazz-festivallen og faktisk får læst i dem alle sammen, når jeg kommer hjem.
• Står på pletten i sommerhus-supermarkedet om torsdagen for at købe de seneste sladderblade.
• Jubler over, at den “rigtige” Miss Marple er tilbage på DR1 hver aften med masser af kriminostalgi i Skt. Mary Mead og omegn.
• Grovæder de gamle sladderblade fra 60′erne, Anders And’erne fra 50′erne og alle Gyldendals Illustrede Klassikere, der siden mine tidligste sommerhus-somre har været med til at nuancere mit medieforbrug.
• Køber dyre udenlandske magasiner i stakkevis og læser hver eneste petitstofnote (endnu engang points til Monocle for helt sublime petitstofsider)
• Ser Tour de France-etaper fra ende til anden, fordi neuropsykologen Thomas Habekost, som jeg engang interviewede til Reflexioner, fortalte mig, at det er den allerbedste afslapning af pandelapperne. (og begynder faktisk efterhånden at kunne forstå lidt af spillet, selvom jeg grundlæggende ikke fatter en bjælde)
• Snupper både Børsen, Berlingske og B.T. med på flyverturen.
• Har radioen kørende på tilfældig lokalkanal, mens jeg bager sigte-boller.
• Følger flere links i blogosfæren end jeg ellers får gjort til daglig.
• Siger entusiastisk JA til at læse diverse akademiske afhandlinger igennem inden aflevering for en kombination af gammelt venskabs og akademisk nysgerrigheds skyld.
• Grovæder paperbacks af svingende kvalitet uden at ærge mig over, at jeg er startet på en mindre god bog.

Kort sagt… jeg sløser luksuøst med tiden og opmærksomheden. Jeg har ikke et snært af dårlig samvittighed over nyheder jeg burde følge med i, for der sker stort set ingenting. Og derfor kan jeg i stedet kaste mig frådende over alle de andre genrer. Det er inspirerende, triggende, frastødende, provokerende og hjerneventilerende på samme tid. Man får massevis af nuancer og vinkler på de samme sager. Og for mig personligt booster det mig med ny Reflexioner-energi. Prøv det, prøv det. Lad være at kimse ad agurketidsaviser og gen-genudsendelserne – og brug i stedet sommerpauserne til at gennemtrawle det ofte så uigennemskuelige mediefarvand. Overblikket og inspirationen kan man leve højt i de mørke måneder – indtil startskuddet lyder for næste års agurketid.