Nadjas Reflexioner

Der er ofte en grund til, at klichéer er klichéer. Nogle gange er der bare ikke så meget andet at sige, end de faktuelle detaljer – selvom offentligheden har en umættelig trang til detaljer, der enten er for private, eller endnu ikke findes.

Mens krudtrøgen lægger sig fra Kronborg og Batteriet Sixtus vil jeg lige benytte lejligheden til at sammenligne et par af dagens overskrifter om Marys pige, Kronprinsparrets datter, miniprinsessen eller Danmarks nye prinsesse. Kært barn har allerede mange navne…

Og jeg synes, det er vildt interessant at se, hvordan de forskellige medier vælger at beskrive og bearbejde de samme sparsomme detaljer. De royale højdepunkter er nemlig en af de bedste lejligheder til at spotte stilistiske nuancer og forskelle mellem medierne. Jeg har tidligere lavet en større analyse af sladderbladenes retorik (som du kan læse i sin fulde længe her: Sladderbladenes retorik ) og gårsdagens prinsessefødsel følger slagets forudsigelige gang – der er de samme meget sparsomme detaljer til rådighed (køn, vægt, højde, rækkefølgen af barselsbesøg, stolt far med klassisk håndpositur). Og herefter er det ordvalget alene, der gør, at historierne adskiller sig en anelse fra hinanden.

Stor forskel på Politiken på print og på nettet
Politikens trykte søndagsudgave vælger den bevidst ‘lave stil’ “Mary fik en pige”, hvor vi er på fornavn med kronprinsessen, den nyfødte er en pige som alle andre snarere end en prinsesse og fødslen i sig selv ikke fremhæves som noget synderligt mirakuløst. Mary FIK lissom bare en pige. Ingen adjektiver, ingen eventyrlige titler. No big deal. Really.

Udover sin meget jordnære overskrift gør Politikens udsendte – Rasmus Barud Thomsen – også i brødteksten alt for at fortælle historien på en anderledes måde. I sin higen efter at udstille klichéerne falder han selv i den største kliché af dem alle – forsøget på at være skarp og vittig – uden nogensinde at blive rigtig sjov. Her et par pluk fra den korte historie, der i øvrigt udmærker sig ved ikke at nævne kronprinsen med et ord andet end billedteksten under klichébilledet af kronprinsen med kliché-håndpositur.

“En af de sidst ankomne var SE og HØRs journalist, der efter et hemmeligt tip havde ligget på lur siden tidligt om morgenen. Uheldigvis blev kronprinseparret smuglet ind, uden at han opdagede det, og han lå derfor og sov, da nyheden blev bragt i tv.”

“Over 30 pressefolk var mødt op, og de fik ventetiden til at gå med væddemål om det nye barns vægt og køn. Buddet fra Danmarks royale ugeblad BilledBladet var 3.350 gram og 51 centimeter. Et kvalificeret gæt, skulle det vise sig. Den lille prinsesses mål var 3.350 gram og 50 centimeter.

“Mens tiden gik, frygtede journalisterne for udsigten til en lang fødsel og dermed en lang arbejdsdag.”

“Men for hende (BilledBladets udsendte. NP) og resten af den royale ugepresse var tilfredsheden stor. Ikke kun fordi de nu har en ekstra kongelig at skrive om, men også fordi de med seks dage til torsdag ikke risikerer at måtte undvære nyheden om den lille prinsesse i deres blade.”

Den diametrale modsætning til Rasmus Barud Thomsens version finder vi imidlertid i Politikens netudgave, der blandt andet bringer overskriften “Jordemoder: Bedårende prinsesse”. Ved understregningen af ordet “Jordemoder” (med det i sig selv stilløftende moder frem for mor) fremhæves det, at der er tale om en fødsel, og at der særlig ekspertvægt bag hendes udtalelser, når hun kalder fødslen “formidabel” og barnet “yndigt, bedårende” (underforstået SÅ yndigt og bedårende, at et adjektiv ikke var nok, hun måtte uddybe og understrege det for både sig selv og journalisten). Ligeledes på Politiken.dk lyder der “Salut, vagtparade og flag til Danmarks nye prinsesse“.

Konservativ, kongelig kernefamilieidyl hos BilledBladet
Og hos BilledBladet – Danmarks Royale Ugeblad – er de selvfølgelig himmelhenrykte på deres hjemmeside. På deres forside ligger teaseren:

Kronprinsesse Mary har født en lille prinsesse på Rigshospital.
Mary nedkom lørdag d. 21. april kl. 16.02 med en velskabt datter på 3350 gr. Og 50 cm.

Og hvis man klikker sig dybere ned i teksten kan man læse:

Kronprins Frederik strålede, da han mødte hele den ventende presse på Rigshospitalet halvanden time efter, at han blev far for anden gang.

Kronprinsen udtalte blandt andet, at han var mere til stede denne gang, fordi han havde prøvet det hele en gang før, og på spørgsmålet om Marys tilstand svarede Frederik: »Hun ligner en nybagt mor, meget moderlig, fuld af kærlighed«.

Om hvem datteren ligner mest, svarede Frederik: »Hun ligner mest en baby«.
Endvidere udtalte Frederik, at den nyfødte har ganske meget hår.

Frederik afslørede, at hverken han eller kronprinsessen kendte barnets køn på forhånd.

Her står titlerne i kø – og der er skruet fuldt op for fødselsklichéerne i form af køns-gætterier, velskabthed og spørgsmålet om, hvem barnet ligner. Samtidig har vi familiebegreber som far, mor og datter i spil. Teksten understreger på en gang det ophøjet royale og det hverdagsagtigt banale i, at den lille ny selvfølgelig mest af alt ligner en baby og at moderen er optændt af moderkærlighed og faderen stolt. Et portræt med konservativt fortegn af den kongelige kernefamilie.

BilledBladet byder også på en navneafstemning (mine paranteser, der i parantes bemærket falder langt udenfor BilledBladets typiske retorik)

• Henrietta (som i Marys afdøde mor)
• Ingrid (som i Kronprinsens højt elskede afdøde enkedronning-mormor)
• Margrethe (som i nulevende, regerende farmor)
• Alle tre navne (lidt kongelige har de kongelige vel lov at være)
• Ingen af navnene (temmelig usandsynligt, selvom Thorhildur så ville være et frisk bud – og hvad i øvrigt med Susan (som i Moody) Kriminalforfatteren er tilsyneladende helt accepteret som pap-kronprinsesvigermor på “jamen John D. var jo også enkemand, da de traf hinanden”-måden)

Mens vi venter på det virkelig skarpe fra SE og HØR
SE og HØR-historierne på nettet er ikke nær så skarpt vinklede, som de med sikkerhed vil være det på torsdag, hvor Henrik Qvortrup med temmelig stor sikkerhed også vil anklage regentparret for deres temmelig ordknappe og afmålte trav forbi pressekorpset. Dels skal Qvortrup & Co. sikkert lige have lidt tid til at summe sig frem til de saftige og bidske formuleringer – dels er sikkert meget passende lige at lade dansken fejre den unge prinsesse uden bidske kommentarer her i de allerførste dage – for så at sætte mere kritisk ind senere. Sådan får man også presset endnu mere juice ud af den citron. Så indtil videre nøjes de at have valgt et af de bedre citater fra Kronprinsens glade optræden:

- Jeg var ikke så bange som første gang, hvor det var som at stå med et stykke Flora Danica, fortalte den stolte fader, da han mødte op foran pressen på Rigshospitalet ganske kort efter fødslen.
Han indrømmede til gengæld, at der også denne gang sneg sig en enkelt tårer eller flere op i øjnene.

Og så har SE og HØR allerede givet kronprinsparrets datter tilnavnet: Miniprinsessen, der er en lidt skarpere og mere moderne vinkel på det lidt alt-modishe lille-prinsen, der ellers har været både Prins Nikolais og Prins Christians tilnavne umiddelbart efter fødslerne (førstnævnte satirisk også kaldet lilla-prinsen med slet skjult henvisning til hans lidt blålige ansigtskulør på fremvisiningsdagen).

Og hvad betyder det så med en lille prinsesse, fremfor endnu en prins?
Helt nøgternt set er det vildt heldigt for alle parter, at der er tale om en lille prinsesse denne gang. Det tager – ifølge opdragelsesguruen Sigrid Rise i et af BilledBladene op til den kongelige fødsel – et stort pres af Prins Christian, fordi der ikke på samme måde bliver sammenlignet mellem to børn af forskelligt køn (og vi husker jo alle, hvordan der i sin tid var meget snak om, at Joachim havde mere konge-potentiale end Frede…og de var jo også pseudotvillinger på sammen måde som Lilleprinsen og Miniprinsessen kommer til at blive). Det tager et voldsomt pres af kronprinsparret, der nu selv kan vælge, om de skal have flere børn og – hvis det bliver tilfældet – kan være lige glade med barnets køn. Havde der været tale om en dreng denne gang, ville der have været et vist folkekrav om en lille prinsesse. For der er bare meget mere royalt stof i en prinsesse. Flere kjoler, frisurer, dressurheste, smykker og alt det andet kongerøgelse og rygtebølger er gjort af.