Et af de mest populære posts på denne blog er min efterlysning af den moderne verdens syv vidundere. Statistikkens søgeord viser tydeligt, at mange andre deler min smånørdede flirt med den klassiske dannelse, at en og anden gerne googler kolossen på Rhodos og at jeg slet ikke var spor original, da jeg efterlyste et bud på moderne vidundere.
Siden jeg postede det indlæg, har jeg også fra tid til anden hørt om, at der skulle være et projekt, der gik ud på at lancere 7 nye vidundere den 7. i 7. 2007. Kombinationen af vidundere og datofetishisme er LIGE mig – og i dag fandt jeg så endelig frem til projektets hjemmeside – new7wonders.com. (Overhovedet ikke så svær at finde, jeg havde bare aldrig rigtig lige fået søgt efter den).
Og TÆNK – hvad viser det sig så at være? En afstemning mellem 21 af verdens kendteste turistmål – som i Taj Mahal, Angkor Wat, Akropolis, Kreml og Stonehenge. (pyramiderne – de eneste overlevere blandt de syv oprindelige vidundere – er sørme også på listen)
Det er der ikke i sig selv noget galt i. Faktisk er det ret sjovt lavet med afstemningsmuligheder, billeddelingsspas med egne fotos foran vidunderne og world tours rundt til de forskellige nominerede vidundere. Og det er jo også fint nok at få andre verdensdele med på vidunderlisten, der for de oprindelige vidunderes vedkommende begrænsede sig til Middelhavet og omegn. Og så er det helt basalt sjovt at overveje hvilke at de store turistmål, man selv har besøgt, der fortjente at være på listen – eller som man undrer sig over er kommet på listen.
Men er det ikke lidt af en tilsnigelse at kalde det “new worders”? Og kunne det ikke have været sjovt at tænke i nogle af alle de andre baner, der blandt andet blev lanceret i kommentarsporet til mit vidunderpost?
Og så en lille note:
Jeg har selv besøgt 9 ud af de 21 kandidater, og der er da ingen tvivl om, at det har været kæmpe oplevelser. Men de kanoniserede verdensvidunderligheder har det også med at være så organiserede, velbesøgte og friserede, at det ofte først er, når man drejer ned ad en sidegade eller finder en afsides bænk, at man får mulighed for at fornemme alle dejlighederne. Så min erfaring siger mig, at man gør sig selv en tjeneste ved at supplere den oplagte sightseeing med mere spontan insightseeing…
Lad mig påpege to ting:
1) Der er udelukkende tale om bygningsværker fra menneskehånd
2) Kun omtrent fire af de 21 kandidater (orkede simpelthen ikke at se dem alle igennem) er bygget efter det attende århundrede.
Så lad mig for diskussionens skyld være mere mavesur end Nadja: Sikke da en bagstræberisk, indskrænket og tandløs måde at tænke vidundere på. Hvor er demokratiet og ytringsfriheden? Everest, Sahara, den svenske skærgård? Børnefødsler? Filmen? Ophævelsen af apartheid? Bredbånd? Miles Davis? Bæredygtighed? Nordlys? Cyklen? Solopgangen? Vandmeloner og croissanter? Murens fald? Sex (herunder prævention)?
Hvor kedeligt hvis vidunderkriteriet er: Et udflugtsmål lavet af mursten for mindst tohundrede år siden. Hermed mit vildt forsinkede hep (se tidligere vidunderpost) for en grænseoverskridende vidundergenre.