Smagen af modermælk og modersmål

Endnu en ting, du næppe vidste om mig: Jeg er lidt af en omvandrende højskolesangbog.

Det skyldes tre ting:

1) Min første klasselærer var temmelig meget af ‘den gamle skole’ og lærte os salmeversene fra day one i 1. klasse ved at illustrere “I østen stiger solen op” med farvekridt på tavlen. Vi sang morgensang hver morgen – og stort var det, når vi efter tur kunne vælge, hvilken sang det skulle være – og vi alle sammen valgte “Og de spillede guld-teeeeerning”-sangen om prinsessen, der sidder på højen loft og fletter sine gyldne hår. For den var laaaaang. Alenlang. De blev ved og ved og ved at spiiiille guldteeeeerning. Så hvis man startede morgenen med den sang, kunne man ikke nå mange staveord, krydser eller boller, før det ringede ud til første frikvater.

2) Mens de andre spillede tremandswhist eller kørte til bageren efter kanelbrød i det store frikvarter, gik jeg til kor… Og lærte der alt om at spise gravensten, der smager af bækken ved min faders gård og mulden i hans ager. Om Danmarks lyse nætter, der blunder bagved ens seng, når man sover. Og om septembers himmel, der er så blå, at dens skyer lyser hviiiide.

3) Jeg har det der nørde-gen, der gør, at jeg husker tekster, samtaler og ordlyde mere eller mindre ordret (samme nørde/autisme-gen, der gør, at jeg også kan lire de syv klassiske vidundere af i søvne.)

Tilsammen betyder det, at jeg for et par år siden satte mig for at udarbejde en ultimativt nørdet artikel, hvor brødteksten næsten udelukkende er flettet sammen af brudstykker fra danske sange. Og som samtidig er flettet sammen med en del af den nationalismeforskning jeg tilegnede mig, da jeg studerede minoritetsstudier på KUA.

Den blev bragt i Reflexioner om Rødder – og nu kan du også læse den som pdf her:

Smagen af modermælk og modersmål