Og hvordan lyder “splitte mine bramsejl” mon, når man er forNølet?

Forskellen på fastelavn og halloween-Danish-style er, at man her kun har adopteret den æstetiske side af det, men ikke den community-del som du har oplevet i USA.
Det er ikke nok, at Tivoli klæder parken i orange farver for at lokke folk ind i efterårsmørket, tror jeg.

Hvad siger I andre?

Altså, fordi vi boede i et helt almindeligt boligkvarter – huse med træverandaer og Stars & Stripes, aviser smidt på plænen og rustne cykler af den der svungne type der er hundedyre og Skt. Hans Torv-agtige herhjemme, men bare cykler i USA – blev vi via nogle bekendte inviteret med til en halloweenfest for kvarterets børn. Midt om dagen. Rygraden i festen var optoget (ca. 50 meter langt ned af en stille, støvet gade), og bagefter var der amerikanersnolder i form af forskellige slags cookies og noget hvinende sødt saftevand. Naturligvis kåring af 3. bedste, 2. bedste og bedste udklædning, og derefter almindelig smalltalk (en disciplin hvor amerikanerne jo kan udkonkurrere de fleste generte skandinaver) og leg på legepladsen. Knashyggeligt og meget fastelavns- og community-agtigt.

Aftenen efter var det ‘rigtig’ halloween, og da befandt vi os i Petaluma i Californien, lige nord for San Francisco. Her summede gaderne af både voksne og børn der var udklædte, og i det lokale supermarked (superøkolækkert i bedste California-style) var slagtermester bag delikatessedisken klædt ud som heks.

Men jeg tror alligevel at jeg holder med Levende og sætter mine penge på fastelavns overlevelse. Ikke så meget på grund af fastelavns håndgribelige fordele, men mere fordi en tradition som fastelavn og halloween er rodfæstede dybere i os end vi tror. Uagtet at vi (jeg!) ikke på stående fod kan sige hvad fastelavns forskellige ritualer er oprindet af, føler jeg mig langt mere knyttet til dem end til halloween. Det er en del af min danskhed, hvor ambivalent den end er. En amerikaner ville sige det samme med omvendt fortegn, tror jeg.

Bare uheldigt at det ligger midt i snotsæsonen, siger jeg og tænker på min feberramte søn der kommer til at spankulere rundt med sin klo, sin sabel og sin klap for øjet med en uretfærdig forsinkelse. Mens han råber “Splitte mine bramsejl!”

Historien om din brors garnnøgleudklædning får mig til at tænke på dengang min mor forsøgte at
motivere mig til at strikke ved at lave et garnnøgle med små stykker legetøj/slik/smykker indeni. Med det resultat, at jeg ikke fik strikket noget, men derimod stod op om natten for at vikle hele garnnøglet op…!

Her følger lidt empiri fra den fastelavnsfest jeg var til i dag:
3 Batmænd
1 Superman
1 Spiderman
1 Lynet
ukendt antal middelalder-kutteklædte rollespilsagtige figurer
1 Døden
1 mappedyr, komplet med mappe!
x antal prinsesser
1 hest
1 Charmander fra Pokemon
1 racerkører
1 hund

Tænk på, hvor mange af disse, der aldrig ville få en chance til halloween. Døden kunne lige gå, men både mappedyr eller hunde ville nok formenes adgang til festlighederne.

Mit bedste gæt er, at fastelavn kommer til at leve i bedste velgående – både fordi fastelavn og halloween ikke ligger lige op ad hinanden i årets gang, og så også fordi fastelavn har helt andre muligheder end halloween. Bare selve idéen med at slå katten af tønden er jo noget, som både børn og voksne kan gøre sammen – hvorimod det er de færreste voksne, der har mod på at trick or treate. I min gård havde vi tre tønder: Én til de helt små (af papir), en mellemstor til de større børn (over 5 år) og en til de voksne. Der var rigtig mange voksne, der tydeligvis morede sig godt med at slå katten af tønden :)

Det, der desuden adskiller fastelavn fra halloween, er at der er tale om en decideret hændelse, hvor der kan ske noget på ét samlet geografisk sted. Tøndeslagning kan således i højere grad end halloween-aktiviteter blive til en sammenholdsforstærkende community-ting.

Nå, nu vil jeg begive mig afsted mod fjerneren for at se, hvad der skete med Nanna til halloween-festen i Forbrydelsen!