Jeg besluttede engang i efteråret at det var på tide at køre med cykelhjelm. Jeg havde allerede en hjelm som jeg altid bruger når jeg kører på min racercykel, men nu skulle det også være de små daglige ture på min almindelige cykel – og jeg satte 1. december som datoen hvor det skulle være. Og jeg har overholdt det hver eneste gang jeg har cyklet – indtil denne morgen.

Det er simpelt hen for besværligt! Og det ødelægger min glæde ved bare at sætte mig op på cyklen og køre! Nu har jeg besluttet at jeg igen kun bruger hjelmen på racercyklen – og måske også på lidt længere ture på den almindelige cykel.

Men det er uforholdsmæssigt meget bøvl for at køre fire minutter til arbejde ad den grønne cykelsti. To måneder var i hvert fald ikke nok til bare at vænne mig til det – og jeg har samtidig savnet følelsen af at det i det mindste var godt for noget.

Mit eget (let haltende) ræsonnement er at jeg trods alt ikke lever livet farligt når det kommer til alkohol, stoffer, farligt arbejde, ekstremsport, kriminalitet, rygning, mad og motion – og så tillader jeg mig den kalkulerede luksus at tage en vis chance ift. cykelstyrt hvor man lander med hovedet først. Simpelt hen :-)

Tillykke med den. Vi vil spejde efter dig på det sorte lyn med den knaldorange hovedpryd.