og Levende – ja, sidder netop nu med en god kop mælkete og samler tankerne efter en dag fuld af kreative input. Og te er i sandhed en skøn te. En af mine slides viste (efter lidt teknisk baks) faktisk dansefilmen, du refererer til – og det er skønt at se, hvordan den vækker smil og glæde – hver gang :-)

Måske kan billedet bruges i overført betydning, i den forstand, at hvis vi kender os selv godt nok og véd hvilke sanseintryk, der kan ramme en kreativ åre og tænde for et skabende potentiale – ja, så er vi da godt på vej.

Jeg ved fx at thé altid hjælper. Den ændrede kropstemperatur, duften, smagen. Men først og fremmest synet af mælken, når den langsomt og i en tynd, tynd stråle hældes ned i théen og dernæst danner et subaquatisk vulkanudbrud. Mønsteret og bevægelserne genererer ukendte emotioner i mig, og det virker hver gang :-)

Så jo, Irene, du har helt ret – sanserne flyder først, og hjernen er sat fuldkommen ud af spillet.

En rask lille dans
kan også gøre underværker til at sætte hjernen på standby.

@jer alle sammen: For mig har det været en uventet bonus ved bloggen at opdage, at der par-tout-et-tous-les-jours er god kreativ sparring at hente i blogofæren. Det skal I sådanset allesammen have tusind tak for.

Spørgsmålet er så bare: Hvad kræver det at sætte en en hurtig lille frit fra leveren associationsbrainstorm igang? Skal man besidde en bestemt slags viden? Eller er det netop en hæmsko? Kræver det særlige omgivelser? Eller er selskabet det vigtigste? Hvordan starter man associationsrækkerne?….

Uha-ja jeg har et også et post-it forbrug, der siger Spar2. Da jeg studerede var hele væggen i mit kontor ofte en stor post-it-opslagstavle – og det lignende næsten et kunstværk :-)
De er geniale.

Og jeg tror, du har helt ret i, at det tit hjælper at se ting som var de noget andet – eller at ændre miljøet. Det kan i sig selv frigive en masse kreativitet, at man ikke stirrer sig blind på opgaven.

Tak for supergodt input :-)

Jeg har to lidt fjollede tilgangsvinkler til kreativt arbejde, som ikke desto mindre tit hjælper mig videre.

Den første er post-its. Denne lille vidunderlige selvklæbende seddel i assorterede farver er virkelig befordrende for en god brainstorm. Jeg skriver alt ned – hver tanke på sin post-it. Måske kan man allerede her begynde at tænke i mønstre og give tankerne forskellige farvekoder. Når hovedet er tømt for tanker og idéer skal sedlerne sorteres – og om-sorteres – og forskellige tankemønstre vil vise sig. Generelt virker det bedst når man er flere mennesker om at vende idéerne og lave nye sammenstillinger.

Den anden tilgang er at tænke på problemet man skal løse som om det var noget andet. Det fungerer godt i en designproces, men jeg tror også det kan bruges i andre kreative processer. Det fungerer sådan her “hvis det her produkt vi skal udvikle nu var et kamera (eller et cykelstyr eller en indkøbskurv eller …) hvad kunne det så”. Fidusen er at man sidder med tingen i hånden (eller i umiddelbar fysisk nærhed) så man får en taktil fornemmelse og dermed tænker i andre baner. Det lyder ret fjollet – og det er det også – men hvis folk er med på den, så er det også ret sjovt og givende. Og generelt tror jeg det er vigtigt at have det sjovt når man skal udforme noget nyt.

Hvis man synes at “hvis dette var en … så…”-legen er lidt for krumme-tæer-agtig, så tror jeg at en mildere variant af den er at ændre sit miljø. Altså gå en tur eller sætte sig et nyt sted på kontoret eller noget tilsvarende, for at komme lidt “ud af boksen” og netop ikke sidde og stirre på curseren.