Getmoving.dk – så kom Sundhedsstyrelsen også med på den motivationsretoriske bølge

af Nadja

I en reklamepause så jeg lige en fræk lille film med fire unge fyre, der slår kolbøtter. Eneste forklaring var voiceoveren “sådan får de pulsen op 60 minutter om dagen – hvad gør du?” – og afslutningsvis “www.getmoving.dk“.

Det viste sig at være en kampagne fra Sundhedsstyrelsen, der handler om at få vores puls op på den sjove måde. Og det synes jeg er ret godt fundet på.

I stedet for den tradionelle bibliotekspjece eller OBS-indslaget fanger man de dovne couch-potatoes (inklusive undertegnede i en uge, hvor jeg har set mere end almindeligt meget tv) ved at bringe filmen i reklamepausen midt i en reality-serie. Og det er superlet at deltage med sin egen lille film, som man uploade direkte på sitet – eneste krav er, at det skal have med bevægelse at gøre og være sjovt. Og så kan man vinde gavekort til en sportsbutik efter eget valg + (hvad der givetvis er i højere kurs blandt målgruppen) få vist sin egen film på TV2.

Meget godt bud på sund motivationsretorik for de unge, der er lidt for gamle til LazyTown

About these ads