Det er sommer, det er sol og det lørdag. Og her sidder jeg inden døre – fuldstændig opslugt af udforske bloguniverset. Et link tager det næste, nye begreber trænger sig på og får mig til at granske FAQ’er, hvor jeg støder på nye spørgsmål, der også vækker min interesse og trækker mig dybere og dybere ind i bloggernes forunderlige univers.
Faktisk overrasker det mig. Ikke så meget trangen til at undersøge og eksperimentere med et nyt medie. Men at jeg – selvom jeg føler mig som en dinosaurus – stædigt bliver ved med at forsøge. Pludselig er jeg hooked – men hvorfor netop nu, når jeg allerede for to år siden blev opfordret til at gå i gang med bloggeriet…og aldrig fik gjort noget ved det. Hvorfor sidder jeg pludselig her nu og synes, at det kun kan gå for langsomt?
Jeg tror primært, det skyldes:
- at jeg pludselig har et formål med at blogge (at lære systemerne og universet at kende, så jeg har et bedre grundlag for at skabe det nye Reflexioner og gøre det relevant for dem, der kender det sociale software som deres egen bukselomme; forstå mulighederne for kunne anvende dem-agtigt)
- at jeg fik lagt en mere specifik vinkel på indholdet (det handler om tilværelsen som selvstændig og eksperimenterne med bloggeriet – som jeg på mange måder tror, kan være relevante erfaringer for andre at læse om, hvis de er i samme situation)
- at jeg har nogle gode tolke, som jeg godt tør stille dumme spørgsmål (fordi jeg for længst har outet mig selv som dinosaurus, og derfor ikke behøver at bekymre mig om at “keep up appearances”)
- at jeg synes, det er helt vildt sjovt… (det havde alle de kloge jo også sagt, at det villre være – men manner, hvor skulle der lige hul på bylden)
