Nadjas Reflexioner

/ Nadja

Så har vi taget hul på en ny arbejdsuge. I morges var bilkøerne ekstra lange, cykelstistemningen lidt mere aggressiv og passagerernes blikke, når de trådte ud af morgen-myldretids-busserne klassisk ”så skal vi til det igen”-trætte. For det er mandag, og så forventes hele det danske arbejdskorpset at møde på kontoret for at holde gang i hjulene.

Men hvor relevant er det egentlig at blive ved at ”tage på arbejde” i en tid, hvor man i de fleste brancher efterhånden kan løse sine arbejdsopgaver hvor som helst. Hvorfor bliver vi ved med at bruge en masse tid, CO2-udslip, børnefamiliestress og kødannelse på at så mange mennesker dagligt skal transportere sig til arbejde og tilbage igen for at møde på deres arbejdsPLADSER.

Og hvor relevant er det egentlig at afgrænse den tid, man ”er på arbejde”, til de 37,5 timer, der står i kontrakten, når vi alle sammen godt ved, at de fleste jobs i dag ligger og simrer  baghovedet konstant, og at den bedste ide meget ofte opstår alle andre tider og steder end ”når vi er på arbejde”.

Med de nye mobile muligheder og arbejdsopgaver i de fleste brancher, er der ingen grund til, at dansk erhvervsliv på mange måder stadig ligner et afsnit af Krøniken. Jeg ved godt, at det langt fra gælder alle brancher. Men ikke desto mindre vil jeg hævde, at rigtig, rigtig mange arbejdspladser – og dermed også deres medarbejdere – hænger fast i nogle gamle, dårlige vaner.

1) Hvorfor gør vi stadig vores arbejdsindsats op i timer og minutter, som om vi stadig stemplede ind og ud af industrisamfundets arbejdspladser? I stedet for at måle vores effektivitet på løste arbejdsopgaver (og kvaliteten af dem), så man med god samvittighed kunne tillade sig at holde fri, lade sig inspirere, gå en tur, drikke kaffe med inspirerende mennesker i resten af tiden, hvis man løste sin opgave hurtigt. I stedet for som nu, hvor vi reelt belønner medarbejderne for at trække sit arbejde så meget i langdrag som muligt?

2) Hvorfor bruger vi så ufatteligt meget af vores tid på mandags-tirsdag-afdelings-team-møder, hvor vi typisk bare bliver opdaterede på en masse ting, vi lige så godt kunne have skimmet i en mail – så vi ikke får tid til at løse vores rigtige arbejdsopgaver. I stedet for at nøjes med at mødes, når det virkelig er vigtigt, at nogle helt bestemte mennesker samles for at løse helt bestemte opgaver. Og hvorfor er vores arbejdskalendere sådan indrettet, at møderne er farvet som om de var det vigtigste, mens alle de mellemrum, hvor man reelt skal løse opgaverne er blanke – og derfor ser mindre vigtige ud?

3) Hvorfor bruger så mange så meget tid på at pendle frem og tilbage til arbejdspladser, når vi nu alle sammen godt ved, at vi typisk er langt mere innovative og gode til at ”tænke ud af boksen”, når vi befinder os i helt andre rammer? Hvorfor siger man stadig ”arbejder hjemme” i gåseøjne? Hvorfor respekterer vi ikke i langt højere grad end det er tilfældet i dag, at mange medarbejdere har brug for ro for at kunne koncentrere sig – i stedet for at forvente lynhurtige svartider på mails og telefon, snakke højlydt henover hinanden i storkontorerne og bryde dagligdagene op i konstante møder?

4) Hvorfor bruger arbejdspladserne så mange penge og energi på at have store domiciler stående hver dag – hvor der efterhånden ofte er halvtomt på gangene og umuligt at samle de relevante medarbejdere til møde, fordi folk arbejder forskudt hjemme – når man reelt kunne dele pladserne med andre virksomheder, hvis man tænkte det lidt smartere, så alle medarbejdere arbejdede fuldkoncentrede hjemme visse dage – og mødtes til gensidig udvikling, beslutninger og inspiration visse ugedage.

5) Hvorfor har børneinstitutionernes lukketider ikke ændret sig i takt med arbejdsmarkedets nye rytmer?

6) Hvorfor sørger lederne ikke i stedet for i langt højere grad for at sikre, at alle medarbejdere ved, hvad der er den overordnede plan – så de også bedre ved, hvordan deres egen indsats passer ind i den store sammenhæng. Og derfor kan handle og agere selv uden alle de møder? Og hvorfor er der ikke meget mere fokus på, hvad meningen egentlig er med det hele? Så langt flere kunne gå på arbejde mandag morgen med masser af glød og arbejdslyst i øjnene?

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg selv er vanvittigt glad for at være selvstændig, og synes det giver nogle rigtig gode muligheder for både at elske og gå op i sit arbejde OG have tid og overskud til at bruge sit liv på alt muligt andet. Men hensigten med dette indlæg er nu ikke at sige, at alle andre også skal være selvstændige. Det handler om, at jeg tror, vi skal til at nytænke det danske arbejdsliv helt grundlæggende indefra. At vi skal begynde at stille spørgsmålstegn ved, hvorfor vi arbejder som vi arbejder – og om ikke vi kunne få lavet lige så meget på langt færre timer, hvis vi pakkede hverdagene markant anderledes.

Så vi ville få meget mere ud af arbejdsindsatserne – og af resten af livet, for den sags skyld.

Hvor meget ville du kunne fra hånden, hvis ikke skulle bruge tid på at pendle? Hvis du ikke blev afbrudt hele tiden? Hvis du fik en chance for at koncentrere dig? Hvis du ikke skulle til møder hele tiden? Og hvad ville du kunne bruge den tid til?

Om FOLKETS VALG

Folkets Valg består af 20 spørgsmål til valgkampen. Ting, vi synes er vigtige at tænke over og snakke sammen om. Ting, der vedrører os alle sammen, vores livsvalg og hverdage. Alle de små daglige valg, der tilsammen er med til at skabe fremtidens samfund. Hver dag stiller vi et nyt spørgsmål – og håber, de vil vække stof til eftertanke og sætte gang i nye samtaler derude, hvor livet leves og hver stemme tæller. Læs mere her og her.

Følg gratis med på:
Borgerlyst.dk
facebook.com/borgerlyst
twitter.com/borgerlyst
vores email-nyhedsbrev

Abonnér på SMS-spørgsmål:
Send en SMS med teksten BORGERLYST til 1220. Så får du et spørgsmål direkte på SMS’en hver dag klokken 11. Det koster en 10’er i alt for en daglig tankevækker under hele valgkampen. Du betaler almindelig SMS-takst for din tilmeldings-SMS, herefter er alle SMS’er inkluderet. Der er 14 dages fortrydelsesret, og du kan altid framelde dig igen ved at skrive BORGERLYST AFMELD til 1220. Du starter med dagens spørgsmål den dag, du tilmelder dig – resten kan du altid finde i arkiverne på borgerlyst.dk.

Om Borgerlyst:
Borgerlyst er et samfundslaboratorium, der gør det nemmere, sjovere og mere spontant at bruge sin handlekraft. Borgerlyst er startet af Andreas Lloyd og Nadja Pass. Vi er selv helt almindelige borgere, der undrer os over, hvor folkets stemmer, virketrang og handlekraft er forsvundet hen – og som nu prøver at vække det hele til live igen.
Vi arbejder fuldstændig uafhængig af politiske, religiøse og økonomiske interesser – og får det hele til at ske ved at holde faglige sammenskudsgilder med andre borgerlystne mennesker. Læs meget mere på borgerlyst.dk.

Kontakt:
Borgerlyst. Ahornsgade 5. 2200 Kbh N.
borgerlyst.dk – info@borgerlyst.dk
Nadja Pass: 29 49 96 96 – nadja@borgerlyst.dk
Andreas Lloyd: 30 25 30 49 – andreas@borgerlyst.dk

Skrevet af Andreas Lloyd

I går spurgte Nadja, hvilke grundlove vi hver især lever efter.

Det fik mig til at tænke på min egen, indre grundlov. Mit eget værdisæt. Og hvordan det har udviklet sig. Og det gik op for mig, at mine værdier først er blevet virkelige for mig i det øjeblik, hvor de er blevet testet. Hvor virkeligheden forvandler mine etiske paragraffer fra abstrakte problemstillinger til virkelige, menneskelige og konkrete udfordringer, som jeg skulle forholde mig til her og nu.

For én ting er, hvad vi siger til os selv, at vores grundlov og værdier er. En anden ting er, hvordan vi hver især udlever disse værdier i vores hverdag.

En af de værdier, der er centrale for mig, er nærvær. Jeg tror, at hvis vi hver især er mere nærværende – og dermed mere opmærksomme på både vores egne og andres behov – så vil vi være bedre til at hjælpe andre – og selv blive hjulpet – i hverdagen. Jeg tror, at de fleste gode ting starter i det små. Når vi først har vænnet os til at være nærværende, og oplever, at det ikke er farligt at hjælpe andre eller selv at være åben for hjælp, så får vi modet til at prøve kræfter med større forandringer.

Men nærvær er ikke altid let. Vi har ofte travlt og hovedet fyldt med bekymringer og overvejelser, og kan ikke altid lige overskue andres behov for hjælp. Men jeg tror, at der er en lakmus-test for nærvær: Ansvarsfølelse.

I de øjeblikke, hvor man føler et ansvar for andre, dér er man tilstede og nærværende. Dér synliggør ansvarsfølelsen ens værdier og påkalder én til handle på dem. Som f.eks. når jeg ser en person, der er kørt galt på sin cykel og ligger i smerte på cykelstien. Eller når jeg en person, der står med tårer i øjnene på gaden. Eller når jeg ser et indslag om asylbørnenes vilkår i Sandholm-lejren eller om de sultende børn på Afrikas Horn. Når jeg ser andres behov, og ser, at det er et behov, som jeg kan være med til at dække. Så føler jeg også et ansvar for at være med til at dække det.

Men min oplevelse er desværre, at jeg er blevet god til at bortrationalisere dette ansvar for at undgå at handle og i stedet kunne fortsætte min travle hverdag. Jeg kan hurtigt se, om der er nogen, der er tættere på, som allerede hjælper, og som dermed kan fritage mig for det ansvar, jeg føler: Der er allerede to, der har samlet sig ved den faldne cyklist og har ringet efter en ambulance. Der er allerede folk, der er frivillige i Sandholm-lejren, og de klarer det vist fint. Nødhjælpsorganisationerne har allerede indsamlet en masse penge til Afrikas Horn, så det går nok også uden mit bidrag. Der er næsten altid nogen, der er tættere på og som er bedre rustet til at handle.

Det er nemt at sige, at der er nogen, der er tættere på, at de løser det fint, og at det derfor ikke er dit problem. Men hvis du føler ansvaret, så er du tæt på. Du kan altid hjælpe.

Hvor tæt på skal du være for at føle ansvar?
Hvor tæt på skal du være for at du handler på det ansvar du føler?
Hvad sker der, når dine værdier møder virkeligheden?

Om FOLKETS VALG

Folkets Valg består af 20 spørgsmål til valgkampen. Ting, vi synes er vigtige at tænke over og snakke sammen om. Ting, der vedrører os alle sammen, vores livsvalg og hverdage. Alle de små daglige valg, der tilsammen er med til at skabe fremtidens samfund. Hver dag stiller vi et nyt spørgsmål – og håber, de vil vække stof til eftertanke og sætte gang i nye samtaler derude, hvor livet leves og hver stemme tæller. Læs mere her og her.

Følg gratis med på:
Borgerlyst.dk
facebook.com/borgerlyst
twitter.com/borgerlyst
vores email-nyhedsbrev

Abonnér på SMS-spørgsmål:
Send en SMS med teksten BORGERLYST til 1220. Så får du et spørgsmål direkte på SMS’en hver dag klokken 11. Det koster en 10’er i alt for en daglig tankevækker under hele valgkampen. Du betaler almindelig SMS-takst for din tilmeldings-SMS, herefter er alle SMS’er inkluderet. Der er 14 dages fortrydelsesret, og du kan altid framelde dig igen ved at skrive BORGERLYST AFMELD til 1220. Du starter med dagens spørgsmål den dag, du tilmelder dig – resten kan du altid finde i arkiverne på borgerlyst.dk.

Om Borgerlyst:
Borgerlyst er et samfundslaboratorium, der gør det nemmere, sjovere og mere spontant at bruge sin handlekraft. Borgerlyst er startet af Andreas Lloyd og Nadja Pass. Vi er selv helt almindelige borgere, der undrer os over, hvor folkets stemmer, virketrang og handlekraft er forsvundet hen – og som nu prøver at vække det hele til live igen.
Vi arbejder fuldstændig uafhængig af politiske, religiøse og økonomiske interesser – og får det hele til at ske ved at holde faglige sammenskudsgilder med andre borgerlystne mennesker. Læs meget mere på borgerlyst.dk.

Kontakt:
Borgerlyst. Ahornsgade 5. 2200 Kbh N.
borgerlyst.dk – info@borgerlyst.dk
Nadja Pass: 29 49 96 96 – nadja@borgerlyst.dk
Andreas Lloyd: 30 25 30 49 – andreas@borgerlyst.dk

/ Nadja

Én ting er grundloven-grundloven. Den der fine gamle sag, der med laksegl og skrøbeligt pergament opbevares yderst forsvarligt, fejres hver 5. juni og kun opdateres ved meget sjældne lejligheder.

Én helt anden ting er de grundlove, vi hver især lever efter. Dem, der gør os til dem vi er. For det er jo vidt forskelligt, hvor vi hver især sætter barren for at være et “godt menneske”; behandle andre “ordentligt” og gøre “det rigtige”. Vi ved især godt, hvad vi “aldrig kunne finde på at gøre”, hvad der “aldrig ville falde os ind” og “hvornår vi overskrider vores egne grænser”. Og har det meget hurtigt med at sige “man” om de ting. “Det kan MAN da ikke”, siger vi – og mener i virkeligheden, at det ville aldrig selv drømme om at gøre.

Men vi kender ikke nødvendigvis de andres udgangspunkter, verdenssyn og standpunkter. Og derfor bliver vi nogen gange overraskede over, at de tænker og handler, som de gør. “Hvordan kan de dog finde på dét?”, “Dén havde jeg slet ikke set komme” eller “Hvad tænker de dog på?”, spørger man hovedrystende, uforstående, forfærdet sig selv og sine meningsfæller. Og glemmer helt, at dem man er uenig med i lige så høj grad prøver at gøre det rigtige og det gode ud fra deres eget verdenssyn. At de handler helt korrekt efter deres egne grundlove. Og synes, man selv gør en masse uforståelige ting.

Men hvor er det, de kommer fra – de der grundlove, ideologier eller verdenssyn, vi hver især handler efter? Hvorfra vor verden går?

Hvilke grundlove lever du selv efter?

Har de ændret sig med alderen?

Har du nogensinde brudt en grundlov – og hvad skete der så?

Om FOLKETS VALG

Folkets Valg består af 20 spørgsmål til valgkampen. Ting, vi synes er vigtige at tænke over og snakke sammen om. Ting, der vedrører os alle sammen, vores livsvalg og hverdage. Alle de små daglige valg, der tilsammen er med til at skabe fremtidens samfund. Hver dag stiller vi et nyt spørgsmål – og håber, de vil vække stof til eftertanke og sætte gang i nye samtaler derude, hvor livet leves og hver stemme tæller. Læs mere her og her.

Følg gratis med på:
Borgerlyst.dk
facebook.com/borgerlyst
twitter.com/borgerlyst
vores email-nyhedsbrev

Abonnér på SMS-spørgsmål:
Send en SMS med teksten BORGERLYST til 1220. Så får du et spørgsmål direkte på SMS’en hver dag klokken 11. Det koster en 10’er i alt for en daglig tankevækker under hele valgkampen. Du betaler almindelig SMS-takst for din tilmeldings-SMS, herefter er alle SMS’er inkluderet. Der er 14 dages fortrydelsesret, og du kan altid framelde dig igen ved at skrive BORGERLYST AFMELD til 1220. Du starter med dagens spørgsmål den dag, du tilmelder dig – resten kan du altid finde i arkiverne på borgerlyst.dk.

Om Borgerlyst:
Borgerlyst er et samfundslaboratorium, der gør det nemmere, sjovere og mere spontant at bruge sin handlekraft. Borgerlyst er startet af Andreas Lloyd og Nadja Pass. Vi er selv helt almindelige borgere, der undrer os over, hvor folkets stemmer, virketrang og handlekraft er forsvundet hen – og som nu prøver at vække det hele til live igen.
Vi arbejder fuldstændig uafhængig af politiske, religiøse og økonomiske interesser – og får det hele til at ske ved at holde faglige sammenskudsgilder med andre borgerlystne mennesker. Læs meget mere på borgerlyst.dk.

Kontakt:
Borgerlyst. Ahornsgade 5. 2200 Kbh N.
borgerlyst.dk – info@borgerlyst.dk
Nadja Pass: 29 49 96 96 – nadja@borgerlyst.dk
Andreas Lloyd: 30 25 30 49 – andreas@borgerlyst.dk

Skrevet af Andreas Lloyd

Fornylig var jeg på et kursus i permakultur. Permakultur er en disciplin, hvor man arbejder med at udvikle bæredygtige, helhedsorienterede designs, der søger at maksimere antallet af nyttige forbindelser for natur og mennesker.

Det her med de “nyttige forbindelser” er et udtryk for den systemtænkning, som er kernen i permakultur: Her ser man Jorden som et samlet kredsløb af inputs og outputs, som vi ikke kan kontrollere, men som vi kan prøve at vende til vores egen fordel – ved at arbejde med naturen i stedet for at arbejde mod naturen.

Dette kommer bl.a. til udtryk i et af permakulturisternes yndlingsudtryk, “problemet er løsningen”. Med dette mener de, at når vi ser noget som et problem, så er det som oftest er resultatet af vores egen ufleksible tænkning. Vores problemer opstår som oftest, når vi står med outputs, som vi ikke ved, hvad vi skal gøre med – som ikke passer ind i vores systemer, og som vi derfor prøver at skaffe os af med.

Men i praksis er hele Jorden et lukket system, så der er ikke noget “væk” hvor du kan smide ting hen. Alle outputs bliver i sidste ende til inputs for noget andet, uanset om vi vil det eller ej. Og overladt til sig selv, uden vores hjælp, vil disse outputs blive til inputs, der sandsynligvis vil skabe nye, skadelige forbindelser.

Et eksempel:
Før i tiden smed vi rask væk affald med forskellige tungmetaller ud på lossepladser landet over. Men tungmetallerne blev ikke bare liggende. De siver ligeså langsomt ned i grundvandet. De bliver input i et nyt kredsløb, som på et tidspunkt kommer tilbage til os og danner nye, skadelige forbindelser, der kan give os kræft og hjerneskader. I dag smider vi stadig masser af tungmetaller ud. Men nu deponerer vi dem i særligt, hermetisk tillukkede depoter, der koster en formue oprette og sikre ude hos Kommunekemi, hvor de kan ligge i al evighed.

Sagen er, at når vi gør et output til et problem, så opgiver vi også at se de muligheder for nyttige forbindelser, som dette output rummer. Vi ser ikke, hvordan dette output kan blive et input og danne en ny, nyttig forbindelse. Kort sagt, så ser vi ikke, hvordan et problem kan være en løsning, og dermed giver vi kun grobund for flere problemer.

Denne snak om inputs og outputs er nok lidt abstrakt. Lad os gøre det lidt mere konkret ved at kigge på nogle af de inputs og outputs, der er i vores samfund. Her kalder vi det dog ikke “inputs og outputs”, men som oftest “ressourcer og byrder”.

Ressourcerne holder hjulene i gang. De betaler skat. De forsørger. Mens byrderne ofte bliver beskrevet som samfundets store udfordringer: Ældrebyrden, de besværlige børn i folkeskolen, de arbejdsløse og aktiverede, indvandrerne, de kriminelle, de handicappede, og så videre.

Vi bruger rigtigt mange penge på at håndtere byrderne. Vi ser dem som problemer. Som en slags affald, som vi skal kontrollere eller skaffe os af med i en slags, hermetisk tillukket forvaring, der minder om den ude hos Kommunekemi.

I permakultur siger man, at affald blot er et udtryk for dårligt design. En uudnyttet ressource. Det mener jeg f.eks. er tilfældet, når der er så mange børn, der bliver gjort til problemer i folkeskolen, fordi de har svært ved at sidde stille. Det er ikke ensbetydende med, at der er noget i vejen med børnene, men det er et udtryk for, at det system de indgår i – skolen – ser dem som en byrde og ikke som en ressource. Og det er kun et udtryk for, at skolen er et dårligt designet system, der ikke formår at maksimere antallet af nyttige forbindelser mellem de inputs, den modtager og de outputs den producerer.

Der er mange andre eksempler. Prøv at tænke over de systemer du indgår i:
Hvornår bliver du set som en byrde?
Hvornår bliver du set som en ressource?

Billede taget af Dennis Brandbyge/aNatura.dk

Om FOLKETS VALG

Folkets Valg består af 20 spørgsmål til valgkampen. Ting, vi synes er vigtige at tænke over og snakke sammen om. Ting, der vedrører os alle sammen, vores livsvalg og hverdage. Alle de små daglige valg, der tilsammen er med til at skabe fremtidens samfund. Hver dag stiller vi et nyt spørgsmål – og håber, de vil vække stof til eftertanke og sætte gang i nye samtaler derude, hvor livet leves og hver stemme tæller. Læs mere her og her.

Følg gratis med på:
Borgerlyst.dk
facebook.com/borgerlyst
twitter.com/borgerlyst
vores email-nyhedsbrev

Abonnér på SMS-spørgsmål:
Send en SMS med teksten BORGERLYST til 1220. Så får du et spørgsmål direkte på SMS’en hver dag klokken 11. Det koster en 10’er i alt for en daglig tankevækker under hele valgkampen. Du betaler almindelig SMS-takst for din tilmeldings-SMS, herefter er alle SMS’er inkluderet. Der er 14 dages fortrydelsesret, og du kan altid framelde dig igen ved at skrive BORGERLYST AFMELD til 1220. Du starter med dagens spørgsmål den dag, du tilmelder dig – resten kan du altid finde i arkiverne på borgerlyst.dk.

Om Borgerlyst:
Borgerlyst er et samfundslaboratorium, der gør det nemmere, sjovere og mere spontant at bruge sin handlekraft. Borgerlyst er startet af Andreas Lloyd og Nadja Pass. Vi er selv helt almindelige borgere, der undrer os over, hvor folkets stemmer, virketrang og handlekraft er forsvundet hen – og som nu prøver at vække det hele til live igen.
Vi arbejder fuldstændig uafhængig af politiske, religiøse og økonomiske interesser – og får det hele til at ske ved at holde faglige sammenskudsgilder med andre borgerlystne mennesker. Læs meget mere på borgerlyst.dk.

Kontakt:
Borgerlyst. Ahornsgade 5. 2200 Kbh N.
borgerlyst.dk – info@borgerlyst.dk
Nadja Pass: 29 49 96 96 – nadja@borgerlyst.dk
Andreas Lloyd: 30 25 30 49 – andreas@borgerlyst.dk

/ Nadja

En af de ting, der har forandret sig markant i det danske demokrati på ganske få år er, at folk er blevet meget mere åbne omkring, hvad de stemmer. For ganske få år siden var politiske kulører de fleste holdt for sig selv. Men i dag er det ikke bare kändisser, der pludselig taler åbent om deres politiske tilhørsforhold på tv og røde løbere. Det er også helt almindelige borgere, der viser deres partifarve ved at sætte badges på deres Facebook-profiler og meldinger åbent ud om deres politiske holdninger i de sociale medier.

Og det kan jeg faktisk ikke helt finde ud af, hvad jeg mener om.

Helt overordnet ville jeg ønske, at folk (og JA, jer-der-kender-mig-personligt, det er heller ikke fordi jeg selv har vundet verdensmesterskabet i klare udmeldinger… jeg arbejder selv på at blive meget bedre til det) var meget bedre til at bekende kulør i alle aspekter af tilværelsen. Sige til og fra. Melde ind og stemple ud. Fortælle ærligt, hvad de har lyst til, og hvornår man får dem på nerverne. Hvad de drømmer om, frygter og håber kommer til at ske.

Jeg tror, det ville redde så mange parforhold og venskaber, hvis vi blev bedre til at melde klart ud. Og ikke mindst, ville det styrke den danske arbejdsstyrke, -iver og -glæde helt enormt, hvis vi blev bedre sig til at sige til og fra og melde ind med vores ideer, til dem, der kan gøre noget ved dem – i stedet for at brokke os, når mødet eller forhandlingen er forbi – eller når chancen for at forandre tingene er forpasset. Det hænger lidt sammen med det der om at se at komme ud af starthullerne i stedet for at vente på at blive klar og finde det helt perfekte tidspunkt. Speak your mind – or remain forever silent…

MEN når det gælder de politiske udmeldinger, er jeg ikke helt så sikker på, hvor gavnlige de er. Og det er ikke fordi jeg principielt har noget imod, at folk melder ud. Så længe det også er ok at holde det for sig selv. Det er mere, fordi det indebærer en risiko for at trække fronterne endnu skarpere op og understrege blokpolitikken endnu mere. For jeg er i tvivl om vi lytter helt så åbent til hinanden, hvis vi på forhånd ved, hvor hinanden står. Om ikke de umeldinger gør os dovent-kræsne. Bliver nogle meget nemme overordnede farver og kulører at sætte på hinanden – så vi ikke er nær så modtagelige overfor at høre, hvad hinanden rent faktisk siger.

Jeg ved det ikke, og jeg har ikke selv haft så mange lejligheder til at teste det i praksis. For siden jeg begyndte at udvikle motivationsretorikken – og i særdeleshed efter vi startede Borgerlyst – har det været vigtigt for mig at holde det for mig selv, hvad jeg stemmer. Det er et meget bevidst fravalg, at jeg ikke er medlem af et parti. For det er vigtigt for mig, at mit virke er tvær-parti-politisk. Og mit fokus på demokratiet ligger alle andre steder end på rådhusene og på Christiansborg. Det handler slet ikke om partipolitik og valgkampe – det handler om folkets valg i hverdagen. Men alligevel er jeg bange for, at folk ville begynde at lytte mere doventkræsent til det, jeg siger, hvis de med det samme kan sætte en partipolitisk label på mig.

Så selvom jeg grundlæggende går ind for, at vi alle sammen skal bekende meget mere kulør i de fleste sammenhænge, tvivler jeg på, om det er det rigtige at gøre partipolitisk set. Og for mit eget vedkommende har jeg fået rigtig mange gode oplevelser ud af at forbeholde mig retten til at være “joker”.

For det første fratager det mig selv muligheden for at være doven-kræsen. Jeg lytter selv mere opmærksomt til udmeldingerne fra alle andre fronter, for at finde ud af, om jeg stadig står der, hvor jeg troede jeg stod. Men for det andet har det betydet, at jeg efterhånden kender politikere og vælgere fra (ok, stort set) alle partier. Og jeg har nogle vildt interessante samtaler med dem om alt det helt grundlæggende – snarere end de markante, skarptskårne valgkampsbudskaber. Samtaler, der især handler om de grundlæggende ideologier, der ligger til grund for folks partivalg. For det er der plads til at snakke om, når det hele ikke handler om at mundhugges for at overbevise hinanden. Men man i stedet tager sig tid til at snakke om, hvad det er for et samfund, vi grundlæggende gerne vil have. Og det tvivler jeg – men jeg vanvittigt nysgerrig efter at høre jeres tanker om det – på, om lader sig gøre helt så godt, hvis man bekender kulør fra starten.

Hvad gør du selv – og hvorfor?

Er der bestemte sammenhænge, hvor du holder din politiske overbevisning for dig selv – og andre, hvor du altid bringer den i spil? Hvad gør forskellen?

Er der forskel på, hvordan folk lytter til dig afhængig af, om de ved, hvor du står eller ikke kan placere dig?

Lytter selv anderledes til folk, hvis du ved, hvor de står?

Har du nogen sinde stemt noget andet, end det du har sagt til dine venner eller meningsmålingerne? Hvorfor?

Kan man lade sig gruppepresse til at stemme noget bestemt?

Tænker du anderledes om folk, du kender, hvis de viser sig at have en anden politisk overbevisning, end du troede?

Bliver du dovenkræsen af, at kende folks ståsted på forhånd?  Eller skærper det netop din opmærksomhed?

Og hvad sker der, hvis du forbliver kulørløs som jokeren?

Hvornår bekender du kulør – og hvad sker der så?

Om FOLKETS VALG

Folkets Valg består af 20 spørgsmål til valgkampen. Ting, vi synes er vigtige at tænke over og snakke sammen om. Ting, der vedrører os alle sammen, vores livsvalg og hverdage. Alle de små daglige valg, der tilsammen er med til at skabe fremtidens samfund. Hver dag stiller vi et nyt spørgsmål – og håber, de vil vække stof til eftertanke og sætte gang i nye samtaler derude, hvor livet leves og hver stemme tæller. Læs mere her og her.

Følg gratis med på:
Borgerlyst.dk
facebook.com/borgerlyst
twitter.com/borgerlyst
vores email-nyhedsbrev

Abonnér på SMS-spørgsmål:
Send en SMS med teksten BORGERLYST til 1220. Så får du et spørgsmål direkte på SMS’en hver dag klokken 11. Det koster en 10’er i alt for en daglig tankevækker under hele valgkampen. Du betaler almindelig SMS-takst for din tilmeldings-SMS, herefter er alle SMS’er inkluderet. Der er 14 dages fortrydelsesret, og du kan altid framelde dig igen ved at skrive BORGERLYST AFMELD til 1220. Du starter med dagens spørgsmål den dag, du tilmelder dig – resten kan du altid finde i arkiverne på borgerlyst.dk.

Om Borgerlyst:
Borgerlyst er et samfundslaboratorium, der gør det nemmere, sjovere og mere spontant at bruge sin handlekraft. Borgerlyst er startet af Andreas Lloyd og Nadja Pass. Vi er selv helt almindelige borgere, der undrer os over, hvor folkets stemmer, virketrang og handlekraft er forsvundet hen – og som nu prøver at vække det hele til live igen.
Vi arbejder fuldstændig uafhængig af politiske, religiøse og økonomiske interesser – og får det hele til at ske ved at holde faglige sammenskudsgilder med andre borgerlystne mennesker. Læs meget mere på borgerlyst.dk.

Kontakt:
Borgerlyst. Ahornsgade 5. 2200 Kbh N.
borgerlyst.dk – info@borgerlyst.dk
Nadja Pass: 29 49 96 96 – nadja@borgerlyst.dk
Andreas Lloyd: 30 25 30 49 – andreas@borgerlyst.dk

Skrevet af Andreas Lloyd

Det slutter med en kompostkværn.

Ifølge Niels Hausgaard så er kompostkværnen det sidste indkøb i det 25 år lange forløb, vi gennemgår, hvis vi følger de antagelser, som vores samfund er bygget på. Så ender vi med, hvad han kalder en slags “u-liv”, hvor vi i sølvbryllupsalderen sidder foran fladskærmen i vores lædersofa, i et utroligt velisoleret parcelhus, der er for stort, nu hvor børnene er flyttet hjemmefra, med kuglegrill på terrassen, en større samling ubrugte spånplader i carporten, og så meget død ko i kummefryseren, at det faktisk er lidt uhyggeligt, når man tænker nærmere over det.

Hvilke antagelser er det som vores samfund er bygget på? Det er antagelser omkring hvad vi forventes at stræbe efter, og som vi almindeligvis ikke stiller spørgsmålstegn ved:

Vi tror på den eneste ene.
Selvom skilsmisseprocenten nu ligger på omkring 40 %, så tror vi alligevel på ægteskabet og det selvfølgelig nok skal holde med vores eneste ene.

Vi tror på, at børn gør os lykkelige.
Der er en implicit forventning til ægteskabet om, at det også leder til børn. Men i løbet af de seneste årtier er det at få børn er blevet et identitetsprojekt. Børnene afspejler vores egne værdier, evner og forventninger. Og bliver på den måde en bekræftelse af vores eget selvbillede. En afspejling af, hvor helstøbte og velfungerende mennesker vi er. Uanset hvad børnene så selv måtte synes.

At vi tror på, at det er vigtigt at eje sin bolig.
Når man har fået børn (eller bare er begyndt at tænke på det), føles det oplagt at finde de rammer, som børnene passer ind i. Og det er typisk fast ejendom. Med børnene kommer et langsigtet perspektiv og behovet for et hjem. Et rigtigt hjem. I det perspektiv virker et 30-årigt boliglån pludselig ikke så farligt.

Dette er tre antagelser, som vores samfund i høj grad bygger på. Det afspejler sig i lovgivningen: Der er skattefordele ved at gifte sig. Alle forældre får børne- og ungeydelse. Der er skattefordele ved at optage boliglån. Vores samfund er indrettet udfra en overordnet antagelse om, at lykken er ægteskab, børn og fast ejendom. Og at vi skal belønnes hvis vi søger denne lykke.

Men gælder disse antagelser stadig?
Når vi ikke længere kan finde ud af at få ægteskabet til at fungere?
Når det at få børn handler mere om forældrenes behov end om børnenes?
Når vi køber hus blot fordi det er en del af pakken med ægteskab og børn?
Når vi sidder tilbage med kompostkværnen efter sølvbrylluppet?

Er lykken stadig ægteskab, børn og fast ejendom?

Om FOLKETS VALG

Folkets Valg består af 20 spørgsmål til valgkampen. Ting, vi synes er vigtige at tænke over og snakke sammen om. Ting, der vedrører os alle sammen, vores livsvalg og hverdage. Alle de små daglige valg, der tilsammen er med til at skabe fremtidens samfund. Hver dag stiller vi et nyt spørgsmål – og håber, de vil vække stof til eftertanke og sætte gang i nye samtaler derude, hvor livet leves og hver stemme tæller. Læs mere her og her.

Følg gratis med på:
Borgerlyst.dk
facebook.com/borgerlyst
twitter.com/borgerlyst
vores email-nyhedsbrev

Abonnér på SMS-spørgsmål:
Send en SMS med tekten BORGERLYST til 1220. Så får du et spørgsmål direkte på SMS’en hver dag klokken 11. Det koster en 10’er i alt for en daglig tankevækker under hele valgkampen. Du betaler almindelig SMS-takst for din tilmeldings-SMS, herefter er alle SMS’er inkluderet. Der er 14 dages fortrydelsesret, og du kan altid framelde dig igen ved at skrive BORGERLYST AFMELD til 1220. Du starter med dagens spørgsmål den dag, du tilmelder dig – resten kan du altid finde i arkiverne på borgerlyst.dk.

Om Borgerlyst:
Borgerlyst er et samfundslaboratorium, der gør det nemmere, sjovere og mere spontant at bruge sin handlekraft. Borgerlyst er startet af Andreas Lloyd og Nadja Pass. Vi er selv helt almindelige borgere, der undrer os over, hvor folkets stemmer, virketrang og handlekraft er forsvundet hen – og som nu prøver at vække det hele til live igen.
Vi arbejder fuldstændig uafhængig af politiske, religiøse og økonomiske interesser – og får det hele til at ske ved at holde faglige sammenskudsgilder med andre borgerlystne mennesker. Læs meget mere på borgerlyst.dk.

Kontakt:
Borgerlyst. Ahornsgade 5. 2200 Kbh N.
borgerlyst.dk – info@borgerlyst.dk
Nadja Pass: 29 49 96 96 – nadja@borgerlyst.dk
Andreas Lloyd: 30 25 30 49 – andreas@borgerlyst.dk

/ Nadja

I dag holder Andreas og jeg lige mund et øjeblik. For FOLKETS VALG skulle jo også meget gerne handle om alt det, I går og tænker, vælger og handler på. Hvad synes du, der er værd at snakke om? Hvordan skulle dagens dagsorden se ud, hvis du kunne bestemme. Hvad ville nøgletallene, hovedargumenterne, indsatsområderne og grundideologierne være, hvis det stor til dig? Hvad er det for et samfund, du ville ønske, vi kunne skabe sammen? Hvad vil du gerne være med til at gøre lidt bedre?

Spørg om stort og småt… spørg til hverdagens små valg eller de helt store ideologier… spørg til valgkampen – allerhelst i kommentarsporet til “moder-indlægget” på borgerlyst.dk, så alle har en chance for at følge med.

Ordet er frit, så længe det ikke er farvet af partipolitik… Så folkens…Hvad synes I, vi skal snakke om i dag?

Om FOLKETS VALG

Folkets Valg består af 20 spørgsmål til valgkampen. Ting, vi synes er vigtige at tænke over og snakke sammen om. Ting, der vedrører os alle sammen, vores livsvalg og hverdage. Alle de små daglige valg, der tilsammen er med til at skabe fremtidens samfund. Hver dag stiller vi et nyt spørgsmål – og håber, de vil vække stof til eftertanke og sætte gang i nye samtaler derude, hvor livet leves og hver stemme tæller. Læs mere her og her.

Følg gratis med på:
Borgerlyst.dk
facebook.com/borgerlyst
twitter.com/borgerlyst
vores email-nyhedsbrev

Abonnér på SMS-spørgsmål:
Send en SMS med tekten BORGERLYST til 1220. Så får du et spørgsmål direkte på SMS’en hver dag klokken 11. Det koster en 10’er i alt for en daglig tankevækker under hele valgkampen. Du betaler almindelig SMS-takst for din tilmeldings-SMS, herefter er alle SMS’er inkluderet. Der er 14 dages fortrydelsesret, og du kan altid framelde dig igen ved at skrive BORGERLYST AFMELD til 1220. Du starter med dagens spørgsmål den dag, du tilmelder dig – resten kan du altid finde i arkiverne på borgerlyst.dk.

Om Borgerlyst:
Borgerlyst er et samfundslaboratorium, der gør det nemmere, sjovere og mere spontant at bruge sin handlekraft. Borgerlyst er startet af Andreas Lloyd og Nadja Pass. Vi er selv helt almindelige borgere, der undrer os over, hvor folkets stemmer, virketrang og handlekraft er forsvundet hen – og som nu prøver at vække det hele til live igen.
Vi arbejder fuldstændig uafhængig af politiske, religiøse og økonomiske interesser – og får det hele til at ske ved at holde faglige sammenskudsgilder med andre borgerlystne mennesker. Læs meget mere på borgerlyst.dk.

Kontakt:
Borgerlyst. Ahornsgade 5. 2200 Kbh N.
borgerlyst.dk – info@borgerlyst.dk
Nadja Pass: 29 49 96 96 – nadja@borgerlyst.dk
Andreas Lloyd: 30 25 30 49 – andreas@borgerlyst.dk

Skrevet af Andreas Lloyd

Det er gået op for mig, at jeg oplever en anden valgkamp end de fleste andre gør. Jeg tror, at det er fordi, at jeg ikke ser så meget TV.

Når jeg læser avis skal jeg kun tage stilling til de forskellige politikeres udtalelser og udspil på papiret (i den udstrækning, som journalisterne har valgt gengive dem). Men sådan er det ikke i fjernsynet. Her optræder politikerne meget mere i egen person. Og det i flere af ordets betydninger. For ikke alene træder politikerne offentligt frem med deres politik – de fremfører også i stadigt højere grad en kunst for et publikum.

Indenfor kommunikationsbranchen henviser man ofte til den Amerikansk-Iranske psykolog Albert Mehrabian’s såkaldte “7-38-55% regel” når man skal beskrive forholdet mellem de vigtigste elementer i kommunikation. Reglen foreskriver, at når man hører og ser en anden person tale, så lægger man forholdsmæssigt mest vægt på ansigtsudtryk/kropssprog (55%), dernæst på stemmeleje og tone (38%) og mindst på de ord, som personen rent faktisk siger (7%).

Dette er dog en forsimpling. Det, som tallene i Mehrabians undersøgelse henviser til, gælder kun situationer, hvor vi prøver at relatere følelsesmæssigt til den person, vi lytter til. Altså situationer, hvor vi prøver afklare, om vi kan lide eller ikke kan lide den pågældende person.

Vi ville gerne kunne sige, at vi er strengt rationelle, når vi træffer politiske valg, men politik handler overraskende meget om følelser og mavefornemmelser. I sidste ende handler det om tillid – ikke kun til, at politikerne har gode idéer, men også, at de er de rigtige til at føre dem ud i livet. Og her tror jeg, at Mehrabian’s regel rammer meget rigtigt.

Hvordan passer Mehrabian’s regel overens med den måde du følger med i politik?
Hvad tager du stilling til, når du ser politik i TV?

Om FOLKETS VALG

Folkets Valg består af 20 spørgsmål til valgkampen. Ting, vi synes er vigtige at tænke over og snakke sammen om. Ting, der vedrører os alle sammen, vores livsvalg og hverdage. Alle de små daglige valg, der tilsammen er med til at skabe fremtidens samfund. Hver dag stiller vi et nyt spørgsmål – og håber, de vil vække stof til eftertanke og sætte gang i nye samtaler derude, hvor livet leves og hver stemme tæller. Læs mere her og her.

Følg gratis med på:
Borgerlyst.dk
facebook.com/borgerlyst
twitter.com/borgerlyst
vores email-nyhedsbrev

Abonnér på SMS-spørgsmål:
Send en SMS med tekten BORGERLYST til 1220. Så får du et spørgsmål direkte på SMS’en hver dag klokken 11. Det koster en 10’er i alt for en daglig tankevækker under hele valgkampen. Du betaler almindelig SMS-takst for din tilmeldings-SMS, herefter er alle SMS’er inkluderet. Der er 14 dages fortrydelsesret, og du kan altid framelde dig igen ved at skrive BORGERLYST AFMELD til 1220. Du starter med dagens spørgsmål den dag, du tilmelder dig – resten kan du altid finde i arkiverne på borgerlyst.dk.

Om Borgerlyst:
Borgerlyst er et samfundslaboratorium, der gør det nemmere, sjovere og mere spontant at bruge sin handlekraft. Borgerlyst er startet af Andreas Lloyd og Nadja Pass. Vi er selv helt almindelige borgere, der undrer os over, hvor folkets stemmer, virketrang og handlekraft er forsvundet hen – og som nu prøver at vække det hele til live igen.
Vi arbejder fuldstændig uafhængig af politiske, religiøse og økonomiske interesser – og får det hele til at ske ved at holde faglige sammenskudsgilder med andre borgerlystne mennesker. Læs meget mere på borgerlyst.dk.

Kontakt:
Borgerlyst. Ahornsgade 5. 2200 Kbh N.
borgerlyst.dk – info@borgerlyst.dk
Nadja Pass: 29 49 96 96 – nadja@borgerlyst.dk
Andreas Lloyd: 30 25 30 49 – andreas@borgerlyst.dk

For nogle år siden designede tekstildesigneren Katrine de Place Bjørn nogle skønne stofmedaljer. Og dem har jeg efterhånden opkøbt ret mange af, for at kunne hænge dem om halsen på folk, der fortjente en medalje.

Det har gennem tiden været både gode venner, min far, højprofilerede kunder, nogle af de skønne unger i mit liv og skæve bekendtskaber. Nogle gange har det været i meget festligt lag, andre gange i mere formelle businessrammer. Men én ting har været fælles hver gang: alle er simpelthen blevet så glade, at de har fået helt røde kinder.

Og det får mig hver gang til at tænke, at jeg åbenbart ikke ellers har fået sagt højt og tydeligt nok til dem, hvor meget jeg sætter pris på dem – og hvor vigtigt det er at blive rost i andres påhør.

Den slags tanker bliver for alvor sat på spidsen, når nogen dør. Efter et dødsfald taler alle altid meget højt om, hvor fantastisk afdøde var – og hvor kolossal en forskel vedkommende gjorde i alle vores andre liv. Hvis det er en kendt person bliver det ofte helt overvældende meget med det fulde flor af nekrologer, tv-highlights om afdødes mange meritter, blomsterorgier foran bopælen, virtuelle mindelys og stride strømme af folkets R.I.P-hilsner på Facebook. Men også, når der er tale om ”helt almindelige mennesker” står det først ved deres død helt klart for alle, hvilke unikke mennesker de var og hvor fantastiske liv, de levede.

Og jeg kan aldrig lade være med at tænke på, om vi nu også fik sagt det tydeligt nok til dem, mens de stadig var i live. Det tror jeg desværre sjældent, vi gør.

Det gælder langtfra kun i de tilfælde, hvor der ligefrem skal et dødsleje til, før vi får munden på gled. Jeg tror helt grundlæggende, at vi alt for ofte tager for givet, at alle andre ved, hvor meget vi sætter pris på dem og deres indsats.

Og at vi ofte først får sat ord på det, der kunne have gjort hele forskellen, når det er for sent. Når parforholdet er frosset til is. Når depressionen har indfundet sig. Når medarbejderne har forladt jobbet, fordi de ikke følte, de gjorde en forskel. Når iværksætteren må lægge drømmen på hylden, fordi det føltes som at slå i en dyne. Når venskabet løber ud i sandet. Når folk har foldet deres mest pudsige sider sammen, fordi de følte sig for mærkelige og rettede ind efter normen.

Det handler ikke om at gå rundt og rose i flæng, tide og utide. For så underminerer rosen hurtigt sig selv. Men vi skal blive meget bedre til at sige det højt, når vi mener det. Og til – som min veninde Katrine Dahl Clement fortæller om i dette fine klip, hvor hun giver et lynudsnit af sin ph.d.-afhandling – at begrunde vores ros, så den ikke bare bliver mere troværdig, men også bliver så konkret, at vi virkelig kan bruge den til noget.

Hvis vi blev bedre til at rose på den gode måde, tror jeg faktisk, at vi i det helt store samfundsperspektiv ville kunne komme en masse dårligdomme til livs. En anden af mine veninder (pudsigt, men næppe helt tilfældigt, at mange af de skønne mennesker i mit liv springer frem i bevidstheden i netop dette indlæg) – Louise Elling Scheele – mener ligefrem, at vi kan flirte os til fred. Eller, som hun kalder det: “berøre andre let med lyst”. Og her er det vigtigt at forstå, at hun ikke nødvendigvis “flirt” i erotisk forstand, men mere at “se hinanden” og glæde hinanden med et smil og lidt ekstra overskud. Og alt det, det kan sætte i gang.

Og det starter med os hver især. Så kig dig omkring og tænk over hvem du vil glæde i dag. Og glæd dig over, at der absolut ikke behøver være begrænsninger på hvem og hvor mange du vælger.

God og glædelig weekend.

Om FOLKETS VALG

Folkets Valg består af 20 spørgsmål til valgkampen. Ting, vi synes er vigtige at tænke over og snakke sammen om. Ting, der vedrører os alle sammen, vores livsvalg og hverdage. Alle de små daglige valg, der tilsammen er med til at skabe fremtidens samfund. Hver dag stiller vi et nyt spørgsmål – og håber, de vil vække stof til eftertanke og sætte gang i nye samtaler derude, hvor livet leves og hver stemme tæller. Læs mere her og her.

Følg gratis med på:
Borgerlyst.dk
facebook.com/borgerlyst
twitter.com/borgerlyst
vores email-nyhedsbrev

Abonnér på SMS-spørgsmål:
Send en SMS med tekten BORGERLYST til 1220. Så får du et spørgsmål direkte på SMS’en hver dag klokken 11. Det koster en 10’er i alt for en daglig tankevækker under hele valgkampen. Du betaler almindelig SMS-takst for din tilmeldings-SMS, herefter er alle SMS’er inkluderet. Der er 14 dages fortrydelsesret, og du kan altid framelde dig igen ved at skrive BORGERLYST AFMELD til 1220. Du starter med dagens spørgsmål den dag, du tilmelder dig – resten kan du altid finde i arkiverne på borgerlyst.dk.

Om Borgerlyst:
Borgerlyst er et samfundslaboratorium, der gør det nemmere, sjovere og mere spontant at bruge sin handlekraft. Borgerlyst er startet af Andreas Lloyd og Nadja Pass. Vi er selv helt almindelige borgere, der undrer os over, hvor folkets stemmer, virketrang og handlekraft er forsvundet hen – og som nu prøver at vække det hele til live igen.
Vi arbejder fuldstændig uafhængig af politiske, religiøse og økonomiske interesser – og får det hele til at ske ved at holde faglige sammenskudsgilder med andre borgerlystne mennesker. Læs meget mere på borgerlyst.dk.

Kontakt:
Borgerlyst. Ahornsgade 5. 2200 Kbh N.
borgerlyst.dk – info@borgerlyst.dk
Nadja Pass: 29 49 96 96 – nadja@borgerlyst.dk
Andreas Lloyd: 30 25 30 49 – andreas@borgerlyst.dk

Skrevet af Andreas Lloyd

Shakespeare sagde, at verden er en scene og vi er alle blot skuespillere på den. Men tilsyneladende er der ingen, der kender stykket, og alle improviserer bare så godt de kan.

Vores samfund er i konstant udvikling. I beta. Den kaster hele tiden nye problemer, dilemmaer og konflikter af sig, som vi ikke har mødt før. Vi er altid bagefter og må hele tiden prøve os frem, usikre på, om vi er på rette vej.

Det betyder selvfølgelig også, at vi kommer til at begå en masse fejl. For det meste er det små og uskyldige fejl, der kun irriterer os selv. Andre gange er det større fejl, der kan være til besvær for andre eller som koster mange penge. Og nogle sjældne gange er det alvorlige fejl, der kan være til fare for dit eget eller andres liv og sikkerhed.

Vi prøver selvfølgelig at undgå at begå fejl fordi vi gerne vil undgå irritationen, besværet, omkostningerne og farerne, der knytter sig til dem. Men vi kan alligevel ikke undgå at begå fejl. Og gudskelov for det, for det er den vigtigste måde vi kan lære på.

I stedet for at krympe os og ærgre os hver gang vi begår en fejl burde vi slå ud med armene og udbryde “How fascinating!” – for det er endnu en anledning til at lære og glæde os over al den viden, erfaringer og nye muligheder, som fejlene bringer med sig. For det er kun sådan vi bliver klogere og kan være med til at udvikle samfundet.

Det kan være, at du rystede overbærende på hovedet da du så slåfejlen i dagens spørgsmål, men vi er ikke altid så overbærende overfor andres fejl. Hele den offentlige sektor, og ikke mindst politikerne, er blevet frygtelig angste for at begå fejl. De prøver at dække sig ind på alle mulige måder og sikre, at reglerne og love er så præcise som overhovedet muligt, så det i hvert fald ikke er deres skyld, hvis noget går galt. Og det er meget, meget sjældent, at vi hører dem indrømme, at de har taget fejl.

Hvordan skal vi kunne udvikle samfundet hvis vi ikke giver plads til fejltagelser, og dermed heller ikke giver plads til læring? Hvilken af dine mange fejltagelser har du lært mest af? Hvorfor er du så dårlig til at indrømme, når du tager fejl? Hvorfor er du så dårlig til tilgive andres fejl?

Med tak til Steen og Stoffer.

Om FOLKETS VALG

Folkets Valg består af 20 spørgsmål til valgkampen. Ting, vi synes er vigtige at tænke over og snakke sammen om. Ting, der vedrører os alle sammen, vores livsvalg og hverdage. Alle de små daglige valg, der tilsammen er med til at skabe fremtidens samfund. Hver dag stiller vi et nyt spørgsmål – og håber, de vil vække stof til eftertanke og sætte gang i nye samtaler derude, hvor livet leves og hver stemme tæller. Læs mere her og her.

Følg gratis med på:
Borgerlyst.dk
facebook.com/borgerlyst
twitter.com/borgerlyst
vores email-nyhedsbrev

Abonnér på SMS-spørgsmål:
Send en SMS med tekten BORGERLYST til 1220. Så får du et spørgsmål direkte på SMS’en hver dag klokken 11. Det koster en 10’er i alt for en daglig tankevækker under hele valgkampen. Du betaler almindelig SMS-takst for din tilmeldings-SMS, herefter er alle SMS’er inkluderet. Der er 14 dages fortrydelsesret, og du kan altid framelde dig igen ved at skrive BORGERLYST AFMELD til 1220. Du starter med dagens spørgsmål den dag, du tilmelder dig – resten kan du altid finde i arkiverne på borgerlyst.dk.

Om Borgerlyst:
Borgerlyst er et samfundslaboratorium, der gør det nemmere, sjovere og mere spontant at bruge sin handlekraft. Borgerlyst er startet af Andreas Lloyd og Nadja Pass. Vi er selv helt almindelige borgere, der undrer os over, hvor folkets stemmer, virketrang og handlekraft er forsvundet hen – og som nu prøver at vække det hele til live igen.
Vi arbejder fuldstændig uafhængig af politiske, religiøse og økonomiske interesser – og får det hele til at ske ved at holde faglige sammenskudsgilder med andre borgerlystne mennesker. Læs meget mere på borgerlyst.dk.

Kontakt:
Borgerlyst. Ahornsgade 5. 2200 Kbh N.
borgerlyst.dk – info@borgerlyst.dk
Nadja Pass: 29 49 96 96 – nadja@borgerlyst.dk
Andreas Lloyd: 30 25 30 49 – andreas@borgerlyst.dk

/ Nadja

Allerede for 10-15 år siden hørte jeg Tor Nørretranders holde foredrag om ”nærvær” og ”fjernvær”.

”Fjernværet” dækkede over evnen til at være væk – langt væk. Typisk på ferier og de lange rygsækrejser, hvor det dengang (for bare 10-15 år siden) var ret almindeligt, at man var væk i flere måneder uden at have særligt meget andet end sporadisk poste restante-kontakt med dem derhjemme. Men det kunne i princippet også bare i et sommerhus eller på en travetur. Fjernværet handlede om evnen til at være helt væk og ikke kunne nås. Og nærværet gjaldt jo så evnen til at være 100 % til stede, der hvor man er. Uanset om man så er der helt alene eller sammen med andre. At man ser, sanser og lytter opmærksomt, uden forstyrrende elementer.

Han har fået mere ret, end nogen dengang kunne have forudset. Ligeså meget som jeg hylder og elsker den mobilitet, fleksibilitet og kolossale radar, jeg har fået med mobiltelefoner, wifi og sociale medier, synes jeg også, at både nærværet og fjernværet er under voldsomt pres i disse dage. Mere end jeg i mine vildeste fremtidsfantasier (og de var ellers ret vilde) havde kunnet forestille mig dengang.

Når mobilen og computeren kommer med på ferie, er man altid så tilgængelig for arbejdet og alt det andet derhjemme, at man aldrig rigtig er væk; fjernværende. Og samtidig er det svært at være rigtigt nærværende, selvom man sidder lige overfor hinanden, hvis man konstant tjekker sms’er, Facebook og mails.

Nu er det ikke nogen hemmelighed, at jeg selv elsker den nye mobilitet og fleksiblitet og er storforbruger af sociale medier, som jeg synes, man får helt ufatteligt meget ud af at deltage aktivt i. Så det her handler ikke om teknologiforskrækkelse eller sure opstød. Men jeg tror bare samtidig det er vigtigt, at man slukker for det hele og stempler helt ud engang imellem. Og koncentrerer sig om at være rigtigt nærværende eller fjernværende lige der, hvor man er. Sammen med dem, man er sammen med lige nu. Også hvis det ”bare” er én selv. Og også, hvis man ”bare” tuller rundt derhjemme.

Selv, når vi faktisk har mulighed for at koncentrere os, snakke langt, holde sig en lille tænkepause, men man venter på andre eller være i flow, bliver det mere og mere almindeligt at “forstyrre sig selv” med de forhåndenværende smartphone-distraktioner i form af sms’er, mail-tjekning, Facebook, Twitter eller Angry Birds. Mange vil (måske med undtagelse af Angry Birds) kalde det at udnytte og optimere tiden – men jeg tror, det virker modsat hensigten, hvis man hele tiden inddrager det, der skulle have været koncentration, ferier eller tænkepauser. Det tror jeg faktisk, man bliver mindre effektiv af. Og i hvert fald er eftertænksomheden, fordybelsen, nærværet og grundigheden alvorligt truet, hvis man hele tiden lader sig forstyrre.

For nærvær-fjernværsmusklen skal trænes og vedligeholdes. Og hvis vi ikke bliver ved med at træne den, er jeg bange for, at vi lige så stille evnen til at koncentrere os i længere tid. Der skal mindre og mindre til, før vi keder os. Langstrukne diskussioner, komplekse emner, træningsforløb og udviklingsprocesser forekommer uoverskuelige. Og alt skal koges ned og bides over, så det bliver så overskueligt og sjovt og nemt at hapse, at det ofte bliver ret ligegyldigt.

Rimer noget af det på den valgkamp, vi overværer for tiden? Og er det så mærkeligt, hvis politikerne og medierne klipper ethvert argument op til ukendelighed og vild-med-dans-lignende underholdningsprogrammer, hvis vi ikke selv viser os som nærværende borgere, der faktisk gerne vil høre de ordentlige pointer og kunne træffe et bevidst valg? For vi ikke lige præcis den valgkamp, vores forstyrrende medievaner signalerer, at vi gerne vil have?

Om FOLKETS VALG

Folkets Valg består af 20 spørgsmål til valgkampen. Ting, vi synes er vigtige at tænke over og snakke sammen om. Ting, der vedrører os alle sammen, vores livsvalg og hverdage. Alle de små daglige valg, der tilsammen er med til at skabe fremtidens samfund. Hver dag stiller vi et nyt spørgsmål – og håber, de vil vække stof til eftertanke og sætte gang i nye samtaler derude, hvor livet leves og hver stemme tæller. Læs mere her og her.

Følg gratis med på:
Borgerlyst.dk
facebook.com/borgerlyst
twitter.com/borgerlyst
vores email-nyhedsbrev

Abonnér på SMS-spørgsmål:
Send en SMS med tekten BORGERLYST til 1220. Så får du et spørgsmål direkte på SMS’en hver dag klokken 11. Det koster en 10’er i alt for en daglig tankevækker under hele valgkampen. Du betaler almindelig SMS-takst for din tilmeldings-SMS, herefter er alle SMS’er inkluderet. Der er 14 dages fortrydelsesret, og du kan altid framelde dig igen ved at skrive BORGERLYST AFMELD til 1220. Du starter med dagens spørgsmål den dag, du tilmelder dig – resten kan du altid finde i arkiverne på borgerlyst.dk.

Om Borgerlyst:
Borgerlyst er et samfundslaboratorium, der gør det nemmere, sjovere og mere spontant at bruge sin handlekraft. Borgerlyst er startet af Andreas Lloyd og Nadja Pass. Vi er selv helt almindelige borgere, der undrer os over, hvor folkets stemmer, virketrang og handlekraft er forsvundet hen – og som nu prøver at vække det hele til live igen.
Vi arbejder fuldstændig uafhængig af politiske, religiøse og økonomiske interesser – og får det hele til at ske ved at holde faglige sammenskudsgilder med andre borgerlystne mennesker. Læs meget mere på borgerlyst.dk.

Kontakt:
Borgerlyst. Ahornsgade 5. 2200 Kbh N.
borgerlyst.dk – info@borgerlyst.dk
Nadja Pass: 29 49 96 96 – nadja@borgerlyst.dk
Andreas Lloyd: 30 25 30 49 – andreas@borgerlyst.dk

Skrevet af Andreas Lloyd

I 2009 havde hver dansker over 15 år i en gennemsnitlig årsindkomst på 307.200 kr. Det svarer til en månedsløn på 25.600 kr før skat eller en månedlig disponibel indkomst på 14.875 kr efter skat.

Disse tal er gennemsnittet af omkring 4,5 millioner voksne danskeres indkomst. De udligner forskellene mellem køn og alder og etnicitet. Og de udligner forskellene mellem folk med arbejde og folk på overførselsindkomster som SU, pension, dagpenge eller bistandshjælp.

Denne gennemsnitsindkomst kan give os en idé om, hvor mange penge vi hver især ville have, hvis alle skatteydere i Danmark var helt lige stillet økonomisk.

Men det er vi jo som bekendt ikke.

Rigdom er lidt af et tabu i Danmark. Vi bryder os ikke om at fortælle, hvor hvor mange penge vi har eller hvor meget vi tjener. Det er tabu-belagt fordi det giver et lidt for præcist sammenligningsgrundlag, der udstiller, at vi ikke er så lige, som vi ellers gerne ser os selv.

For hvornår er man egentlig rig? Vi er ikke meget for at identificere os selv som rige. Selv folk, der er blandt de 10% rigeste i landet, mener selv, at de tilhører middelklassen. Vi kan altid pege på nogen der har flere penge end os.

Men prøv i stedet at kigge på dig selv: Hvor ligger din indkomst i forhold til gennemsnittet? Er du rig eller fattig? Får du det, som du er værd?

Hvor rig skal du være før du vil give mere tilbage til samfundet end du beholder?
Hvor fattig skal du være før du vil modtage mere fra samfundet end du giver?
Hvor rige skal vi være for at være lige?

Billede taget af Mharvey75 og delt under en Creative Commons licens.

Om FOLKETS VALG

Folkets Valg består af 20 spørgsmål til valgkampen. Ting, vi synes er vigtige at tænke over og snakke sammen om. Ting, der vedrører os alle sammen, vores livsvalg og hverdage. Alle de små daglige valg, der tilsammen er med til at skabe fremtidens samfund. Hver dag stiller vi et nyt spørgsmål – og håber, de vil vække stof til eftertanke og sætte gang i nye samtaler derude, hvor livet leves og hver stemme tæller. Læs mere her og her.

Følg gratis med på:
Borgerlyst.dk
facebook.com/borgerlyst
twitter.com/borgerlyst
vores email-nyhedsbrev

Abonnér på SMS-spørgsmål:
Send en SMS med tekten BORGERLYST til 1220. Så får du et spørgsmål direkte på SMS’en hver dag klokken 11. Det koster en 10’er i alt for en daglig tankevækker under hele valgkampen. Du betaler almindelig SMS-takst for din tilmeldings-SMS, herefter er alle SMS’er inkluderet. Der er 14 dages fortrydelsesret, og du kan altid framelde dig igen ved at skrive BORGERLYST AFMELD til 1220. Du starter med dagens spørgsmål den dag, du tilmelder dig – resten kan du altid finde i arkiverne på borgerlyst.dk.

Om Borgerlyst:
Borgerlyst er et samfundslaboratorium, der gør det nemmere, sjovere og mere spontant at bruge sin handlekraft. Borgerlyst er startet af Andreas Lloyd og Nadja Pass. Vi er selv helt almindelige borgere, der undrer os over, hvor folkets stemmer, virketrang og handlekraft er forsvundet hen – og som nu prøver at vække det hele til live igen.
Vi arbejder fuldstændig uafhængig af politiske, religiøse og økonomiske interesser – og får det hele til at ske ved at holde faglige sammenskudsgilder med andre borgerlystne mennesker. Læs meget mere på borgerlyst.dk.

Kontakt:
Borgerlyst. Ahornsgade 5. 2200 Kbh N.
borgerlyst.dk – info@borgerlyst.dk
Nadja Pass: 29 49 96 96 – nadja@borgerlyst.dk
Andreas Lloyd: 30 25 30 49 – andreas@borgerlyst.dk

/ Nadja

Smag og behag er forskellig. Men rigtig meget smag og behag gror også fast, fordi man aldrig giver det nye og ukendte en fair chance. Børn bliver ofte – og gudskelov for det – opfordret til at prøve alt muligt nyt og give det chancen. Unge er ofte meget åbne og nysgerrige efter at prøve det meste mindst en enkelt gang. Men voksne tillader rask væk sig selv at være vanvittigt kræsne.

Det gælder både mad fra andre køkkener og nye ingredienser; andre kulturers sprog og traditioner; aviser, tv-programmer, musik og kulturtilbud; nye motionsvaner; nye teknologier; nye indlæringsformer; nye talemåder; nye omgangsformer; nye medier.

Selvfølgelig findes der også god kræsenhed. Det er den slags kræsenhed, der svarer til at træffe bevidste valg og gå efter det særlige. Men den slags kræsenhed forudsætter, at man har prøvesmagt hele udvalget, udfordret sig selv og truffet sig valg. Fundet ud af, hvad der faldt i smag.

Men langt det meste kræsenhed er af den anden slags. Den slags, der bunder i uvidenhed og manglende nysgerrighed. Eller lad os bare kalde det dovenskab.
Det får så være, hvad det være vil, når det gælder alle de oplevelser den dovent-kræsne snyder sig selv for. Men det går sgu ikke, når det kommer til holdninger. Og slet ikke, når der er valgkamp.

For her er det meningen, at vi skal lytte åbent til alle de argumenter, også dem vi er uenige i. Både for politikernes vedkommende og vi indbyrdes diskuterer politik. Det er sådan, vi reelt kan blive klogere og træffe bevidste valg.

Men de fleste af os er ekstremt dovent-kræsne overfor hinandens holdninger. På baggrund af de første par sætninger stempler vi hinanden – eller de politikere vi på forhånd forventer at være uenige med – som racister, hallalhippier, stokkonservative, kommunister, ultraliberale, indskrænkede, nationalistiske, elitære, grønne, røde, blå eller sorte. Og så snart vi har stemplet de andre lukker vi ørerne overfor alt, hvad de siger, selvom teoretisk set godt kunne have sagt noget fornuftigt.

Og det er faktisk lige så galt, at vi til gengæld lytter fuldstændig ukritisk til dem, vi har besluttet sig for falder i vores smag og behag. Det bliver vi heller ikke meget klogere af.

Hvornår begyndte du selv at blive kræsen – og hvornår holdt du op med at lytte til dem, der mente noget andet end dig selv?

Om FOLKETS VALG

Folkets Valg består af 20 spørgsmål til valgkampen. Ting, vi synes er vigtige at tænke over og snakke sammen om. Ting, der vedrører os alle sammen, vores livsvalg og hverdage. Alle de små daglige valg, der tilsammen er med til at skabe fremtidens samfund. Hver dag stiller vi et nyt spørgsmål – og håber, de vil vække stof til eftertanke og sætte gang i nye samtaler derude, hvor livet leves og hver stemme tæller. Læs mere her og her.

Følg gratis med på:
Borgerlyst.dk
facebook.com/borgerlyst
twitter.com/borgerlyst
vores email-nyhedsbrev

Abonnér på SMS-spørgsmål:
Send en SMS med tekten BORGERLYST til 1220. Så får du et spørgsmål direkte på SMS’en hver dag klokken 11. Det koster en 10’er i alt for en daglig tankevækker under hele valgkampen. Du betaler almindelig SMS-takst for din tilmeldings-SMS, herefter er alle SMS’er inkluderet. Der er 14 dages fortrydelsesret, og du kan altid framelde dig igen ved at skrive BORGERLYST AFMELD til 1220. Du starter med dagens spørgsmål den dag, du tilmelder dig – resten kan du altid finde i arkiverne på borgerlyst.dk.

Om Borgerlyst:
Borgerlyst er et samfundslaboratorium, der gør det nemmere, sjovere og mere spontant at bruge sin handlekraft. Borgerlyst er startet af Andreas Lloyd og Nadja Pass. Vi er selv helt almindelige borgere, der undrer os over, hvor folkets stemmer, virketrang og handlekraft er forsvundet hen – og som nu prøver at vække det hele til live igen.
Vi arbejder fuldstændig uafhængig af politiske, religiøse og økonomiske interesser – og får det hele til at ske ved at holde faglige sammenskudsgilder med andre borgerlystne mennesker. Læs meget mere på borgerlyst.dk.

Kontakt:
Borgerlyst. Ahornsgade 5. 2200 Kbh N.
borgerlyst.dk – info@borgerlyst.dk
Nadja Pass: 29 49 96 96 – nadja@borgerlyst.dk
Andreas Lloyd: 30 25 30 49 – andreas@borgerlyst.dk

Skrevet af Andreas Lloyd

Livet er en række hændelser, som vi ikke helt er klar til, men som vi bliver nødt til at forholde os til alligevel. Dårligt vejr, vand i kælderen, sygdom, forelskelser, skænderier, inspiration, bedrag, fejltagelser, fristelser, forvirring, fyring, begejstring og meget andet. De sætter hverdagen ud af kraft og giver dermed plads til nyt.

Uden vores trygge hverdag bliver vi konfronteret med alle de valg, som vi har truffet. Alle de valg, som vores hverdag bygger på. Var det nu også de rigtige beslutninger?

Det er i disse usikre øjeblikke, at vi med et sug i maven oplever livets fulde dybde. Hvor alt er muligt igen, og de valg vi har truffet står ligeværdigt side om side med muligheder vi havde glemt eller opgivet for længe siden. Som blomster på en solbeskinnet eng, uplukkede og afventende.

Men selvom vi er aldrig klar til dem, så er der stor forskel på, hvordan vi reagerer, når sådanne usikre øjeblikke indfinder sig. Vores første indskydelse er som oftest at skyde det fra os med en hovedrysten eller et stille gys: Tænk, at skulle forholde sig til alle disse valg igen. Al den usikkerhed! Og vi kaster straks ud i at få vores sikre hverdag tilbage på sporet igen.

Men somme tider er vores stræben efter den vante hverdags sikkerhed forgæves, uanset hvor hårdt vi prøver, og vi må forholde os til, at vores liv er i forandring – nok engang. Og vi bliver nødt til at leve i usikkerheden hvadenten vi vil eller ej.

Jeg tror det er sundt at prøve at konfrontere sin usikkerhed engang imellem, også når man ikke er tvunget til det. Så det er min opfordring til dig: prøv at lev i dette usikre øjeblik for en stund og kig ud over de mange blomstrende muligheder derude:

Hvilke muligheder har du udelukket?

Om FOLKETS VALG

Folkets Valg består af 20 spørgsmål til valgkampen. Ting, vi synes er vigtige at tænke over og snakke sammen om. Ting, der vedrører os alle sammen, vores livsvalg og hverdage. Alle de små daglige valg, der tilsammen er med til at skabe fremtidens samfund. Hver dag stiller vi et nyt spørgsmål – og håber, de vil vække stof til eftertanke og sætte gang i nye samtaler derude, hvor livet leves og hver stemme tæller. Læs mere her og her.

Følg gratis med på:
Borgerlyst.dk
facebook.com/borgerlyst
twitter.com/borgerlyst
vores email-nyhedsbrev

Abonnér på SMS-spørgsmål:
Send en SMS med tekten BORGERLYST til 1220. Så får du et spørgsmål direkte på SMS’en hver dag klokken 11. Det koster en 10’er i alt for en daglig tankevækker under hele valgkampen. Du betaler almindelig SMS-takst for din tilmeldings-SMS, herefter er alle SMS’er inkluderet. Der er 14 dages fortrydelsesret, og du kan altid framelde dig igen ved at skrive BORGERLYST AFMELD til 1220. Du starter med dagens spørgsmål den dag, du tilmelder dig – resten kan du altid finde i arkiverne på borgerlyst.dk.

Om Borgerlyst:
Borgerlyst er et samfundslaboratorium, der gør det nemmere, sjovere og mere spontant at bruge sin handlekraft. Borgerlyst er startet af Andreas Lloyd og Nadja Pass. Vi er selv helt almindelige borgere, der undrer os over, hvor folkets stemmer, virketrang og handlekraft er forsvundet hen – og som nu prøver at vække det hele til live igen.
Vi arbejder fuldstændig uafhængig af politiske, religiøse og økonomiske interesser – og får det hele til at ske ved at holde faglige sammenskudsgilder med andre borgerlystne mennesker. Læs meget mere på borgerlyst.dk.

Kontakt:
Borgerlyst. Ahornsgade 5. 2200 Kbh N.
borgerlyst.dk – info@borgerlyst.dk
Nadja Pass: 29 49 96 96 – nadja@borgerlyst.dk
Andreas Lloyd: 30 25 30 49 – andreas@borgerlyst.dk

FOLKETS VALG: Spørgsmål # 1

/ Nadja

På en god lørdag aften kan man nå at vende mange verdenssituationer over et par flasker rødvin. Undre sig over, hvordan samfundet udvikler sig. Gentage rigtig mange gange, at nogen virkelig burde gøre noget.

Nogle gange får vi måske ligefrem ideer til, hvad vi selv kunne være med til at gøre. Løsningerne virker så enkle i sommernattens eller stearinlysenes klare skær. Og vi går i seng berusede af iderigdom og borgerlyst.

Men mandag morgen ser alting anderledes ud. Vi skal være effektive, vi har travlt, vi må vælge vores kampe, huske at sige nej og være lidt realistiske. Sådan er det at være voksen.

De store visioner og samfundsforandringerne må vente, til vi har lidt mere overskud. Vi er jo bare helt almindelige borgere – hvordan skulle vi kunne forandre noget som helst.

“Det er der nok nogle andre, der tager sig af” eller “Hvis jeg har tænkt det, er der nok en masse andre, der har tænkt det samme” tænker vi. Og snakker med vores kolleger om de sidste nye grill-tricks, påskeferieplaner, smart-phones og realityshows i stedet for at snakke med dem om de store ideer, vi var med til at føde lørdag aften.

• Hvorfor er det egentlig sådan?
• Hvorfor er det de store visioner, vi i sagens natur forventes at fravælge, når vi skal “vælge vores kampe” og “huske at sige nej og fra”?
• Hvorfor er det ikke netop dem, vi vælger til og kalder vigtige?
• Hvorfor er der så mange, der siger “så lad os stemme blankt som protest”, hvis man giver udtryk for demokratisk opgivenhed – i stedet for at opfordre hinanden til at blande sig mere aktivt i debatten og ændre det til det bedre?
• Hvorfor benytter vi ikke de oplagte lejligheder som frokosten med kollegerne, miniputkamp-sidelinjen, ventetiden ved skovbørnehavebussen, arbejdsweekenden, netværksmødet eller den lange togtur, hvor vi ikke sidder i stillekupé til at tale lidt mere med alle mulige andre, om det, der ligger os på sinde?
• Hvorfor undrer vi os ikke lidt mere højlydt?
• Hvorfor deler vi ikke vores løsningsforslag med dem, der kunne være med til at realisere dem?
• Hvorfor holder vi så mange af vores vigtigste tanker for os selv?
• Hvorfor mistede vi troen på, at det nytter?

Hvorfor benytter vi os ikke lige af valgkampen til at undersøge, hvor langt vi sammen kan nå ud, og hvor meget vi tilsammen kan rykke. Hvis bare vi hver især begynder at blande os lidt mere?

Om FOLKETS VALG

Folkets Valg består af 20 spørgsmål til valgkampen. Ting, vi synes er vigtige at tænke over og snakke sammen om. Ting, der vedrører os alle sammen, vores livsvalg og hverdage. Alle de små daglige valg, der tilsammen er med til at skabe fremtidens samfund. Hver dag stiller vi et nyt spørgsmål – og håber, de vil vække stof til eftertanke og sætte gang i nye samtaler derude, hvor livet leves og hver stemme tæller.

Følg gratis med på:
Borgerlyst.dk
facebook.com/borgerlyst
twitter.com/borgerlyst

Abonnér på SMS-spørgsmål:
Send en SMS med tekten BORGERLYST til 1220. Så får du et spørgsmål direkte på SMS’en hver dag klokken 11. Det koster en 10’er i alt for en daglig tankevækker under hele valgkampen. Du betaler almindelig SMS-takst for din tilmeldings-SMS, herefter er alle SMS’er inkluderet. Der er 14 dages fortrydelsesret, og du kan altid framelde dig igen ved at skrive BORGERLYST AFMELD til 1220. Du starter med dagens spørgsmål den dag, du tilmelder dig – resten kan du altid finde i arkiverne på borgerlyst.dk.

Om Borgerlyst:
Borgerlyst er et samfundslaboratorium, der gør det nemmere, sjovere og mere spontant at bruge sin handlekraft. Borgerlyst er startet af Andreas Lloyd og Nadja Pass. Vi er selv helt almindelige borgere, der undrer os over, hvor folkets stemmer, virketrang og handlekraft er forsvundet hen – og som nu prøver at vække det hele til live igen.
Vi arbejder fuldstændig uafhængig af politiske, religiøse og økonomiske interesser – og får det hele til at ske ved at holde faglige sammenskudsgilder med andre borgerlystne mennesker. Læs meget mere på borgerlyst.dk.

Kontakt:
Borgerlyst. Ahornsgade 5. 2200 Kbh N.
borgerlyst.dk – info@borgerlyst.dk
Nadja Pass: 29 49 96 96 – nadja@borgerlyst.dk
Andreas Lloyd: 30 25 30 49 – andreas@borgerlyst.dk

Det er alt for længe siden, jeg har blogget her på Nadjas Reflexioner. Det skyldes især, at  jeg hver dag mikroblogger meget på Facebook. Men også, at jeg i det seneste år har arbejdet meget med samfundslaboratoriet Borgerlyst. Jeg håber snart at vende frygteligt tilbage med mine almindelige indlæg på siden – men lige nu og her vil jeg invitere jer allesammen til at deltage i Borgerlysts seneste tiltag: FOLKETS VALG – 20 spørgsmål til valgkampen.

Derfor kommer jeg under valgkampen til at stille vores spørgsmål til valgkampen også her – for meningen er at få det hele spredt så langt ud som overhovedet muligt. Og jeg håber derfor, at du også vil være med til at sprede samtalerne.

Så hermed: Det første indlæg i FOLKETS VALG:

V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V

I dag blev valgkampen skudt i gang. Men hos Borgerlyst overlader vi det til politikerne og medierne at tale om kamp og krig. I stedet fokuserer vi på det, det hele burde handle om: Hvad det er for et samfund, vi sammen ønsker at skabe.

For vi påvirker ikke kun fremtidens samfund, når vi sætter vores kryds den 15.09 – men også gennem alle de valg vi træffer hver eneste dag, når vi arbejder, køber ind og omgås hinanden. Tilsammen betyder alle disse små daglige valg enormt meget for samfundets udvikling, men vi snakker sjældent om dem.

Så denne gang skal det være anderledes. Denne gang skal vi også benytte valgkampen til at få snakket om nogle af de ting, vi ellers aldrig snakker om. Derfor sætter Borgerlyst med Folkets Valg fokus på, hvordan hverdagens mange små valg hænger sammen med valgkampens ene store. Og vi håber, du vil være med til at sætte tankerne og samtalerne i gang i kantiner, togkupéer, middagsselskaber og til sommerfester landet over.

Vi har gjort det så nemt for dig som overhovedet muligt.

KONCEPTET ER ENKELT: Folkets valg består af 20 spørgsmål, som vi synes, det er vigtigt at få snakket ordentligt om. Hver dag modtager du et nyt spørgsmål. De er henvendt direkte til dig og handler om dine egne vaner, livsvalg og hverdage. Du kan abonnere på spørgsmålene ved at skrive BORGERLYST i en SMS til 1220. Så får du hver dag klokken 11 et spørgsmål sendt som SMS. Det koster 10 kroner i alt. Du kan også følge gratis med på twitter.com/borgerlyst, facebook.com/borgerlyst eller her på borgerlyst.dk, når det passer dig.

Hvert spørgsmål er sig selv en lille tankevækker. Dem kan du tolke, som du har lyst. Men hvis du er nysgerrig efter at vide lidt mere om vores tanker bag dagens spørgsmål, kan du også hver dag finde flere perspektiver og deltage i samtalen om dagens spørgsmål på borgerlyst.dk.

Hjælp os med at få politikken ned på jorden og valgkampen ud til folket. Det skal være sjovt at blande sig.

Andreas Lloyd og Nadja Pass
Borgerlyst

Om Borgerlyst:
Borgerlyst er et samfundslaboratorium, der gør det nemmere, sjovere og mere spontant at bruge sin handlekraft. Borgerlyst er startet af Andreas Lloyd og Nadja Pass. Vi er selv helt almindelige borgere, der undrer os over, hvor folkets stemmer, virketrang og handlekraft er forsvundet hen – og som nu prøver at vække det hele til live igen.
Vi arbejder fuldstændig uafhængig af politiske, religiøse og økonomiske interesser – og får det hele til at ske ved at holde faglige sammenskudsgilder med andre borgerlystne mennesker. Læs meget mere på borgerlyst.dk.

Følg gratis med på:
Borgerlyst.dk
facebook.com/borgerlyst
twitter.com/borgerlyst

Abonnér på SMS-spørgsmål:
Send en SMS med tekten BORGERLYST til 1220. Så får du et spørgsmål direkte på SMS’en hver dag klokken 11. Det koster en 10’er i alt for en daglig tankevækker under hele valgkampen. Du betaler almindelig SMS-takst for din tilmeldings-SMS, herefter er alle SMS’er inkluderet. Der er 14 dages fortrydelsesret, og du kan altid framelde dig igen ved at skrive BORGERLYST AFMELD til 1220. Du starter med dagens spørgsmål den dag, du tilmelder dig – resten kan du altid finde i arkiverne på borgerlyst.dk.

Kontakt:
Borgerlyst. Ahornsgade 5. 2200 Kbh N.
borgerlyst.dk – info@borgerlyst.dk
Nadja Pass: 29 49 96 96 – nadja@borgerlyst.dk
Andreas Lloyd: 30 25 30 49 – andreas@borgerlyst.dk